Vis mig dit skrivested

Vis mig dit skrivested

Nogle forfattere kan skrive hvor som helst, når som helst og om hvad som helst.

Men de fleste af os, har brug for at skabe et fysisk rum, hvor vi kan udfolde litteraturen i ro og fred.

Skab rammerne

Selv har vi indrettet et lille kontor på ganske få kvadratmeter. 17 for dem som tæller.

Med to arbejdspladser.

Hvor vi skriver sammen.

Griner sammen.

Retter sammen.

Det fungerer fremragende.

Al luksus er skåret bort.

Her er to arbejdspladser, pakkebord og omtrent 1.000 bøger på lager. Her er plads til at være kreativ – og effektiv. Vi skifter mellem de to funktioner: forfatter og forlægger med får minutters mellemrum. Ja, reelt er det en glidende overgang.

Visualiseringen

Mange forfattere vil have fordel af at visualisere processen, når de skriver.

Nogle kalder det et vision board eller noget andet fancy.

I vores tilfælde hedder det en opslagstavle.

Ovenstående var resultatet af en farveprinter, noget spånplade, en saks og 100+ tegnestifter.

Det fungerede rigtig godt. Og selvom vi nu er en del af et større kontorfællesskab, så er kontoret stadig fyldt med bøger, tegneserier og alt muligt andet som kan inspirere.

Kommer vi nogensinde i tvivl om vores arbejde, så kan vi lig kaste et hurtigt blik rundt i kontoret.

Så bliver vi mindet om, hvorfor vi er forfattere.

Den slags vil altid være individuelt.

Vi har alle vores grunde og motivation. Og den forandrer sig med tiden.

Gå ikke ned på udstyr

Vi kan skrive med hvad som helst, men det er ikke alt, der bliver lige godt.

I nogle tilfælde anvender vi blyant eller kuglepen, når ikke har andet ved hånden og lige skal have en tanke ned på papir.

Der er flere, der netop foretrækker den “gammeldags” skrivemåde, hvor man skriver i hånden. For nogle giver det en anden ro, og så skal man endelig skrive på den måde.

Andre vil helst bruge en old school skrivemaskine, og så er det sådan en, man skal investere i.

De fleste foretrækker dog nok en computer, og her skal man naturligvis vælge den type, man har det bedst med.

Er du til Mac eller PC er underordnet, men du skal vælge det udstyr, der gør det bedste for dig.

Du må aldrig gå ned på udstyr.

Skab et kontor

Det er ikke alle, der er så heldige at have et kontor dedikeret til skriveprocessen.

Nogle skriver i sofaen, i toget, i vindueskarmen, i køkkenet eller i sengen.

Vi skriver selv alle mulige steder, men kontoret og dets opslagstavle er vores udgangspunkt.

Og det virker.

Man kan naturligvis leje sig ind i et kontorfællesskab for at skrive, men ofte er det ikke ekstra udgifter, man leder efter som forfatter.

Men man kan sagtens indrette kontor i sit hjem. Eller blot et skrivehjørne i stuen. Her kan man have sine noter, computer og andre ting, som så danner de fysiske rammer om skriveprocessen.

Nogle forfattere bruger udestuen eller værkstedet til at søge skrivefred.

Andre sætter sig op på loftet.

Eller ned i kælderen.

Det er blot vigtigt, at du skaber dit eget rum, hvor skriften er i fokus. Det giver en fysisk og mental ro, der sikrer dig fokus på selve den kreative proces.

Ellers vil hverdagen hurtigt gribe forstyrrende ind.

LEKTIONENS TAKEAWAYS

# Skab dit eget skriverum

# Indret dig med kun det absolut nødvendige

# Køb det rette udstyr

# Brug skriverummet som dit “helle” – hvor du kan arbejde uforstyrret

Vil du læse mere om skriveprocessen, så klik her

Find vores 101 Skriveøvelser på Ereolen her

Annoncer