En dag på kontoret udtalte Økonomidirektøren de bevingede ord “Hvis du kan se land, svømmer du i den gale retning.”
Så nu svømmer vi længere ud. Forbi den næste revle.
Vi er allerede ude, hvor vi ikke kan mærke bunden, selv når kroppen gøres lang og tæerne strækkes mod et ståsted.
Sådan er livet for mange selvstændige.
Hvor ethvert tilløb til økonomisk fundament skal genopbygges hver dag. Året rundt.
For der gives ingen garanti for løn, feriepenge eller tillæg. Ingen løfter om andet salg, end det du selv skaber.
Gennem hårdt arbejde.
Selvstændig forfatter
Forfatterbranchen er ingen undtagelse.
Vi har ingen formue at tære på.
Ingen partner til at supplere husstandsindkomsten.
Der er ganske enkelt intet sikkerhedsnet spændt ud.
Vi SKAL have en indtægt. Hver måned. Ellers falder korthuset. Det erkender vi.
Det er ingen let beslutning at blive selvstændig.
Men vi har gået med forfatteren i maven i 20 år. Eller mere.
Det er længere end selv de mest nølende elefantmødre bærer på deres unger.
Tiden var inde.
Vi har altid drømt om at skrive sammen. Og der er aldrig noget bedre tidspunkt end lige nu.
Vi har ikke arbejdet færre timer af at blive selvstændige fuldtidsforfattere. Tværtimod.
Men det er det eneste ”arbejde”, vi elsker.
Pres kan motivere
Om det er mere eller mindre stressende at være ansvarlig for at skabe sin egen indtægt hver eneste dag afhænger af øjnene, der ser.
Af hvor træt man er og hvor vrede rykkere, banken sender. Men det er vores valg.
Glem alt om glamour og glitter.
Vi skriver. Og taler om at skrive. Det er det, vi laver som selvstændige forfattere. Hele tiden. Det er det ærlige svar.
Vi har en målsætning som forfattere. Vi vil skrive 10.000 digte, 1.000 noveller, 100 romaner og 1 mesterværk.
Det sidste er nok det sværeste, men det er det, der driver os. Hver dag.
Vi nærer ønsket om at indfange den linje, hvor læseren med tilbageholdt åndedræt tænker:
”Det er derfor, jeg lærte at læse. Det var derfor, at ord blev opfundet!”
Hvis logikken siger, at vi aldrig kommer til at skrive mesterværket, og heller ikke kommer til at tjene kassen, hvorfor bliver vi så ved med at skrive?
Det spørgsmål bliver vi ofte stillet.
Svaret er hver gang det samme.
Fordi vi ikke kan lade være.
Og den passion deler vi gerne med andre.
Lad os hjælpe dig
Selv tvillinger kan ikke klare sig alene. Derfor vil vi gerne hjælpe dig.
Du kan følge vores hjemmeside
Tjekke vores billeder på Instagram
Like os på Facebook
Melde dig ind i vores gruppe for forfatterspirer her
Melde dig til vores vores nyhedsbrev lige her
Følg os på Twitter lige her
Du kan se vores videoer på Youtube
Du kan købe vores trykte bøger her