Vejen tilbage

Vejen tilbage

”Jeg forstod det ikke på det tidspunkt … Men jeg forstår det nu. Det er meget, meget vigtig viden:

Du kan godt stole på hvad, du mærker. Stå op for dig selv! Forsvar dig.

Lad være med bare at tilgive og tilgive, hvis nogen behandler dig dårligt. Sæt en grænse!”

Dette er en rystende beretning om en barndom og ungdom med seksuelle overgreb og manipulation.

Det er fortællingen om at komme meget langt væk fra sig selv, men også om helingen og vejen tilbage.

Om at få den rette hjælp og tage sin historie og sin styrke til sig.

Om forfatteren

Lone Holm (f. 1967) er dyrlæge og bryder i denne bog de tunge hemmeligheder, hun blev pålagt som barn, og tabuet om at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Det er hendes håb, at bogen kan bidrage til, at flere lægger skammen fra sig.

Du kan læse mere om forfatteren og finde kontaktoplysninger i Lone Holms forfatterportræt


Bogen i medierne

“Bogen er meget modig og vigtig …” Lektørudtalelse fra

Lones fortælling er så fin. Fin dækker det ikke, det er meget mere end fint.
Det er også en helt forfærdelig fortælling. Om svigt på svigt på svigt…
Fordi Lone både skriver om barndommen fra barnets perspektiv, skriver uddrag fra sine dagbøger, da hun går i gruppeterapi og skriver som den voksne kvinde, hun er nu, rammer det på alle plan.
Der er så meget genkendeligt.
Min indre lille pige føler sig genkendt og voksne Kit føler sig set og forstået.
Bogen egner sig til alle, der ønsker indsigt og viden. Desuden er der virkeligt brugbare redskaber og spørgsmål til refleksion, når man selv arbejder med traumer.
Alle terapeuter burde læse den.
TAK for dit smukke bidrag til dette emne, Lone. Du er i sandhed en smuk sjæl med det fineste kærlige hjerte.
Du gør en kæmpe forskel for nogen med din stemme.
Du gør en kæmpe forskel for mig
❤️” Sexolog Kit Forsmann, Instagram


⭐⭐⭐⭐ “I bogens sidste del, hvor der også forekommer en del breve, følger vi specielt hendes kamp for at sætte grænser og beholde sig selv i forhold til kærester – mænd, som ofte prøver at forstå, men lige så tit bliver forvirrede, irriterede, måske endda vrede, ikke føler, hun er interesseret i dem for alvor. Hver gang, hun siger fra, får hun skyldfølelse.

Det er en lang og hård vej, vejen tilbage. Mennesker, som ikke har været i samme situation, vil måske endda sige, at så lang kan den da ikke være. Så meget af bogen kan den rejse da ikke fylde! Nu har hun jo været i terapi i flere år. Hvorfor de mange år med tilsyneladende søde og tålmodige kærester, som hun gang på gang afviser, både følelsesmæssigt og seksuelt? Hun må da snart have fundet ud af det! Stedfaderen gjorde jo ikke da ikke så meget! Og, som hun selv siger, hun elskede ham jo!

Vi, der har været der, ved, at den vej er lang og hård. Tit to skridt frem og et tilbage. Et plateau, når man er heldig. Og så videre med al bagagen. Men Lone Holms bog er et vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre at nå tilbage – tilbage til sig selv.” Karin Daugaard, Goodreads

⭐⭐⭐⭐⭐ “Jeg vil klart anbefale bogen til flere der “har mistet sig selv” igennem en opvækst hvor de ikke er blevet set som de individer de er.
En velskrevet bog som fortjener at blive læst.” Margit Lundø, Goodreads

⭐⭐⭐⭐⭐ “En virkelig god bog som undervejs har giver mig mange forskellige følelser og en bog som har rørt mig dybt ind i hjertet.” Kristina, Goodreads

“Jeg vil gerne bruge min voksne stemme til at tale om seksuelle overgreb – netop for at hjælpe de børn og unge, der er i det nu. Undersøgelser viser i øvrigt, at bare det, at der tales om det, gør, at antallet af overgreb mindskes. Og hvis vi, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, står frem, bliver det nemmere for børn og unge, der er udsat for det i dag, at fortælle om det. Hvis der så samtidig også kan være øget opmærksomhed hos de voksne fagpersoner, der omgiver børn og unge, vil det forhåbentlig kunne gøre en forskel.”

“Folk ønsker ikke at forholde sig til seksuelle overgreb mod børn og at tale om det. Det er så ubehageligt for os at tænke på, at det kan foregå… Der er en stor berøringsangst.”

“Er det lige præcis i forhold til det, at din bog er vigtig?”

“Ja, det er utroligt vigtigt, at man tør tænke tanken og også reagere på den.

Men der er mange aspekter. For andre, der har oplevet det samme som mig, er også genkendelsen i min bog og en accept af, at de gerne må have det, som de har det, vigtig. Mange kvinder har kontaktet mig og har fortalt, at de er stødt på min bog og har været glade for at kunne spejle sig og ikke længere være helt alene i verden med det, de har oplevet.” Artikel i Bornholms Tidende 22.3.2021

⭐⭐⭐⭐⭐ “Jeg synes bogen er meget vigtig, og jeg synes det er stort af Lone Holm at hun italesætter alle de vanskelige følelser der kommer efter sådanne situationer. Det er bestemt en bog, jeg vil anbefale.”Maria, Malokobooks

”Lone bor alene med sin mor, forældrene er blevet skilt. Lones mor møder en ny mand, som bliver Lones “far”. Men han udsætter Lone for overgreb, og manipulerer med hende 😢 Det er en hjerteskærende fortælling, hvor Lone lukker læseren indenfor, hvor skammen og sorgen bor. Om en mor, der ikke formår at beskytte sin datter. Omgivelserne, der lukker øjnene for virkeligheden. En lille pige, der er dybt afhængig af de voksne omkring sig. Men som oplever svigt på svigt. Overgreb er tabubelagt, noget man helst ikke taler om. Selv professionelle kan have enormt svært ved at snakke om overgreb og kan ubevidst overse tegnene.” Marianne Huldahl, Lotusblomsterne, Instagram 

En så ærlig bog som “Vejen tilbage”, er vigtig. Både for incestofre, men også for de fagpersoner der er omkring barnet.”

⭐⭐⭐⭐ “Bogen er yderste velskrevet, læseværdig og samtidig frygtelig skræmmende og gribende. Det er en vigtig bog, ikke kun omkring emnet incest, som aldrig må forties. Men håbet i at finde sig selv, ville hjælpe mange unge kvinder, der har levet i dysfunktionelle familier, hvor der ikke har været plads til dem. … Jeg er begejstret.” Bogglæde, Instagram

⭐⭐⭐⭐⭐ “Hvis du vil læse en super velskrevet og ikke mindst øjenåbnende beretning om, hvordan det er at være barn og udsat for grove svigt af dine nære omsorgspersoner – så kan jeg på det varmeste anbefale Lone Holms bog “Vejen tilbage”. Hun formår i mine øjne både at gengive fortællingen i børneperspektiv, men ikke mindst beskriver hun de efterreaktioner der kan komme som voksen.
Forhåbentlig kan bogen være med til at bryde tabuer omkring seksuelle overgreb og give indsigt for både de svigtede og deres nærmeste ❤” Anne Katrine Meilstrup, Goodreads

“Velskrevet, tanke- vækkende – og dybt rystende! … Bogens indhold løfter en flig af den komplekse psykologi, der ligger bag overgreb og barnets reaktioner.” Splint, Midthimmerlands Folkeblad

“Lone kigger tilbage i tiden via dagbøger hun har skrevet under de timer hun gik i terapi. Det er rystende læsning, hvor meget hendes liv er blevet påvirket.Jeg er især rystet over hendes mors rolle i det hele. Hvis det er sandt at hun har vidst noget, hvorfor har hun ikke stoppet det? En helt igennem frygtelig kvinde der lægger skyld på barnet. Alle har brug for kærlighed og det udnyttede en mand. Rigtig god bog om at komme videre i livet ved at få den rette hjælp.” Marie, mydailybookdenmark

Bogen handler om Lones terapeutiske gruppeforløb og arbejde med sig selv, og jeg har følt mig så privilegeret undervejs i læsningen, at få indblik i det arbejde. Hendes arbejde! Det vil jeg gerne sige hende stort tak for. Æselører har jeg prydet bogen med. Bogen henvender sig til alle, der tør være med et liv, der er blevet gjort ubegribeligt fortræd & henvender sig ligeså til den, der har noget andet med i rygsækken, hvad end det er en alkoholiseret forældre, en tyran af en mor e.a. og endvidere: til pædagoger, psykologer, samtaleterapeuter i funktion eller under uddannelse. ”Vejen tilbage” er en bog om at finde viljen til at rejse sig.” a.l.jensen.hej, Instagram

Artikel i Lokalavisen

⭐⭐⭐⭐⭐ “Den her bog er på sin vis ganske forfærdelig, MEN på sin vis også imponerende. Den er forfærdelig i den forstand, at misbrug og overgreb er så skrækkeligt og noget der skader for resten af livet. Imponerende i den forstand, at forfatteren(Lone Holm) åbent smider alle kortene på bordet. Hun fortæller om overgrebene dengang, hun fortæller om sin nutid, om alle de der “forkerte” følelser og om hendes vej tilbage.Tak for en ærlig bog!  … I bogen skiftes der imellem dengang og nutid. Forfatteren har inkluderet uddrag fra sin dagbog, og det er hård læsning. Jeg har så ondt indeni på vegne af den lille pige Lone, men har også den dybeste respekt for den Lone, der viser styrken i at komme tilbage”. Cecilie N, Bogbanden, Instagram

⭐⭐⭐⭐⭐ “In this personal account of childhood and teenage years that were deeply influenced by continual sexual abuse by her stepfather, the author succeedes in relating a moving yet clear and convincing story of overcoming all the challenges and the hardship presented to her.” Ingerlise Andersen, Goodreads

⭐⭐⭐⭐⭐/6 “Jeg håber, at denne bog vil være med til at bryde det tabu, som bogen præsenterer og gerne vil bryde igennem med.” Bogens Liv, Instagram

“Har arbejdet mange år i psykiatrien og desværre mødt alt for mange insectofre. Privat har jeg 2 veninder der også har været ofre.Så alt var velkendt da jeg læste bogen.Bogen er meget velskrevet, da jeg ved, hvor man slås med sig selv, om tilgivelse at man ikke sagde fra, at man levede i en boble, at overgrebet vil sidde i en for evigt, men at med hårdt arbejde, kan komme ud på den anden side. Vil bestemt anbefale bogen.” Susanne Henriksen, Instagram

Artikel om bogudgivelsen i  Midthimmerlands Folkeblad.

⭐⭐⭐ “”Hatten af for Lone, som har begået en gribende fortælling. Så få hovedet op af strudsehullet og læs……det er hård kost, men umådelig vigtigt…Lones historie er barsk og hudløs ærlig. Man er slet ikke i tvivl om, at det her kommer fra hjertet – et blødende hjerte med de vildeste ar og dog så stærkt og fuld af en næsten umenneskelig viljestyrke. Beretningen om kampen for at vriste sig fri af fortidens overgreb skifter mellem tilbageblik på det, der var, og nutiden. Især de mange uddrag fra Lones dagbog giver en klump i halsen, og er svære at ryste af sig. Hold nu op.Jeg er sikker på, at den her bog kan være med til at bryde nogle af tabuerne omkring seksuelle overgreb. Samtidig giver den en utrolig vigtig indsigt – som værdifuld støtte til dem, der har været igennem noget lignende, og som en øjenåbner for alle andre.”” Bettina, Bbcs bogunivers

Episode med Lone i Litsisterpodcast 2.aug 2021 – lyt her

”De følelser og tanker, som skildres i bogen, støder vi jordemødre på i vores praksis, når kvinder med lignende oplevelser og svigt møder os i sundhedsvæsenet. Forfatterens beretninger om hendes følelser og frustrationer giver fagfolk som os en indsigt i, hvad der skal til for at kvinder som forfatteren kan føle sig støttet, hørt og mødt under en livændring som en familiedannelse”, Tidsskrift for jordemødre, december

“Som læser bliver man udover Lones personlige beretning beriget med redskaber til, hvordan man selv kan takle udfordringer, der er kommet som følge af overgreb, og hvordan man kan guide udsatte. Yderst anbefalingsværdig.” Katja, Spor

KØB DEN TRYKTE BOG HER

KØB BOGEN HOS FORLAGET

KØB BOGEN HOS SAXO

KØB BOGEN HOS GUCCA

KØB BOGEN HOS PLUSBOG

KØB BOGEN HOS BOG & IDE

KØB BOGEN HOS TALES.DK

KØB BOGEN HOS WILLIAM DAM

 

KØB E-BOGEN HER

KØB E-BOGEN HOS SAXO

KØB E-BOGEN HOS PLUSBOG

KØB E-BOGEN HOS BOG & IDE

KØB E-BOGEN HOS TALES.DK

KØB E-BOGEN HOS WILLIAM DAM

STREAM HOS NEXTORY

STREAM HOS BOOKBEAT

STREAM HOS MOFIBO

Annoncer

1 Comments

  1. Pingback: Skønlitteratur, digte og biografier - Landsforeningen Spor

Comments are closed.