Bibliotekerne indkøber hvert år titusindvis af bøger til læselystne danskere.
Derfor er foråret blevet mange forfatteres foretrukne tid på året.
Her udbetaler staten nemlig den såkaldte biblioteksafgift, der går til forfattere med titler på de danske biblioteker.
Hvad er bibliotekspenge
Biblioteksafgiften – eller blot bibliotekspenge – er en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur med en årlig bevilling på finansloven, der har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker benyttes på Danmarks folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre.
På finansloven anføres der årligt en bevilling til biblioteksafgift, der udbetales efter et såkaldt “bestandsprincip”, hvor biblioteksafgiften beregnes på baggrund af bibliotekernes bestand af bøger.
Biblioteksafgiften har været udbetalt siden 1946, og i 2018 var Danmark det første land i verden til at udbetale bibliotekspenge for netlydbøger og nummer to til at udbetale bibliotekspenge for e-bøger.
Hvordan beregnes biblioteksafgiften?
Der udbetales bibliotekspenge på baggrund af bøger, e-bøger, lydbøger, musik og billedkunst, som udlånes via de danske folke- og skolebiblioteker.
Den samlede biblioteksafgift til forfatteren udgøres altså både af fysiske bøger og digitale bøger.
Fysiske bøger
Pengene fordeles ikke efter antallet af udlån, men derimod efter et sindrigt system, hvor antallet af sider og titler giver et samlet antal point.
Pointene fordeles også ud fra genrer, hvor lyrik og noder får højere pointtal end eksempelvis faglitteratur.
Digitale bøger (e-bøger og netlydbøger)
For digitale bøger (e-bøger og netlydbøger) beregnes pointtallet på en anden måde, da der her typisk kun er tale om ét eksemplar, der til gengæld kan udlånes et utal af gange.
Bestanden af digitale bøger estimeres ud fra oplysninger om tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse, hvor e-bøger og netlydbøger får point efter de kommuner, der har digitale udlån af den pågældende titel.
De opnåede point lægges sammen, og de udgør tilsammen den digitale bogs beregnede bestandstal.
Læs mere om bibliotekspenge og beregninger her
Hvor mange får bibliotekspenge?
Omkring 10.300 forfattere, oversættere og kunstnere modtager bibliotekspenge, men de fleste får et beskedent beløb.
Kun cirka 4 procent af alle forfattere får 100.000 kroner eller mere årligt i bibliotekspenge.
Den ubetingede konge af bibliotekshylderne er Bjarne Reuter, der siden 1992 næsten uafbrudt har toppet listen over flest udbetalte bibliotekspenge. Kun i to år har han været overgået af en anden forfatter på listen, og siden 1999 har han ligget urørlig som nummer 1.
Top 10 Forfattere med største biblioteksafgift 2024
1. Bjarne Reuter 725.487
2. Maria Helleberg 712.229
3. Kim Fupz Aakeson 709.944
4. Dennis Jürgensen 709.307
5. Kenneth Bøgh Andersen 707.704
6. Josefine Ottesen 700.207
7. Kim Langer 694.300
8. Bent Haller 675.051
9. Lene Kaaberbøl 671.818
10. Jørn Jensen 628.973
Hvornår udbetales biblioteksafgiften for 2024
Forfattere, der er tilmeldt og skal have penge, vil modtage titelliste og brev om årets bibliotekspenge for bøger torsdag 11. april 2024.
Årets bibliotekspenge for bøger er tilgængelig på din konto tirsdag 16. april 2024.
Er der en minimumsgrænse for bibliotekspenge?
Ja.
Kulturstyrelsen har af praktiske årsager sat en minimumsgrænse, der i 2024 er på 1.452 kroner. Bibliotekspenge under dette beløb udbetales ikke, men overføres til andre forfattere efter en nærmere defineret nøgle.
Denne minimumsgrænse har varieret gennem tiden, og har været så høj som 5.000 kroner, hvilket fratog mange forfattere deres andel af bibliotekspengene. Derfor blev beløbsgrænsen reguleret ned.
Hvor mange bøger skal der til, før man får bibliotekspenge?
Selve beløbet beregnes som et pointtal, der afhænger af antallet af bøger på biblioteket og antallet af sider i bogen.
I praksis betyder det, at landets biblioteker eksempelvis skal have cirka 75 eksemplarer af en roman på 200 bogsider, FØR man overskrider bagatelgrænsen og dermed kan forvente at få del i biblioteksafgiften.
Lidt mindre kan dog gøre det, hvis man har udgivet titlen som lydbog og ebog, da disse også indgår i beregningerne efter særlige fordelingsnøgler.
Et præcist tal for fysisk bestand af bøger og udlån af digitale bøger kan derfor ikke opgøres.
Ny dynamisk model for 2024
Som noget nyt bliver biblioteksafgiften i 2024 fordelt ud fra en såkaldt “dynamisk model”.
Det betyder, at forholdet mellem fysiske og digitale udlån afgør, hvor mange støttekroner der gives til digitale bøger.
Tidligere har fordelingen været fast. I 2024 går 21 procent af midlerne til e-bøger og netlydbøger. I 2023 gik 13,8 procent af bibliotekspengene til digitale titler.
Det kan du læse mere om her: Digitale bøger får større andel af biblioteksafgiften
Sådan søger du om bibliotekspenge
Som forfatter skal du selv søge om at få del i den årlige biblioteksafgift.
Det er ikke noget et forlag kan gøre på vegne af forfatterne.
Hvis man ikke i forvejen er tilmeldt Biblioteksafgiften, skal man rekvirere et tilmeldingsskema fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Du kan læse mere om at ansøge på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
Når du én gang er tilmeldt Biblioteksafgiften, registrerer Biblioteksstyrelsen automatisk nye værker.
BEMÆRK: Fristen for at ansøge om bibliotekspenge 2024 udløb 31. december 2023. Nåede du ikke at tilmelde dig, kan du først komme i betragtning til bibliotekspenge for 2025.
Frist for tilmelding til bibliotekspenge 2025 er 31. december 2024, men man bør gøre det i god tid. Vi anbefaler altid, at man gør det så snart, man har fået udgivet sin første bog.
Hvordan får jeg selv min bog på biblioteket?
Normalt vil bibliotekerne primært købe ind efter lektørudtalelsen.
Det bedste og afgørende er, at du har skrevet en fantastisk bog.
Men man kommer ikke udenom at fortælle, markedsføre, reklamere, promovere, eksponere, formidle og stille sig selv til rådighed i bestræbelserne på at få bogen solgt.
Du kan altid henvende dig til dit lokale bibliotek og gøre dem opmærksom på titlen. Der kan være en lokal interesse for dig som forfatter, hvor biblioteket så kan bestille bogen direkte hjem.
Du kan også sørge for, at bogen rent faktisk efterspørges af lånere. Jo flere, der skriver sig op til bibliotekernes lister over udlån, jo flere eksemplarer vil biblioteket typisk hjemkøbe.
Bemærk, at der kan gå nogle uger eller måneder fra din bogs udgivelsesdato og til, at bibliotekerne rent faktisk har bogen på hylderne og i deres system.
Hvis du vil videre mere
Læs mere hos Slots- og kulturstyrelsen
Se fleste lister på www.bibliotekspenge.dk
