Skal man vælge ebog, lydbog eller trykt bog?
Det spørgsmål stiller mange forlag og forfattere sig i disse tider.
Vi har gravet lidt i tallene for de første fire måneders salg af krimien Dannebrogs fald.
Resultatet kan du se her i grafen:
Ebogsversionen står for 16% af det samlede antal.
Den trykte bog klarer sig lidt bedre med 19%, mens lydbogen står for hele 65% af det samlede antal salg/stream.
Hvad skal man vælge?
Det logiske ville så være, at man som forfatter udelukkende fokuserede på lydbøger, fordi de dominerer salget.
Men regnestykket er ikke helt så ligetil.
Lydbøger er nemlig ret dyre at producere. Og langt dyrere end en ebogsversion.
Så selvom ebogen ikke sælger så godt, kan den i princippet godt tjene sin investering hjem, længe før lydbogen gør det.
Det trykte version af bogen er klart den dyreste at producere, og den kræver tilmed både trykkeri, lager og fysisk distribution, som også er blevet meget dyrere.
Så kigger man udelukkende med forretningsmæssige øjne på en udgivelse, bør man vælge den trykte bog fra og de digitale udgaver til.
Konklusion
Men – og der er altid et men i bogbranchen – en del af udgifterne til den trykte bog, f.eks. redaktørarbejdet og korrektur kommer jo de digitale titler til gode.
Og disse ting kan jo slet ikke undværes, selvom man vælger den trykte bog fra.
For mange forfattere betyder den fysiske bog også meget.
Tanken om at man kan sætte sit værk på hylden og se den hos boghandlere og biblioteker kan være mere værd end nogle kroners ekstra profit.
Der er naturligvis også forskel på de enkelte titlers tal. F.eks. vil en kogebog typisk sælge godt som fysisk bog og mindre godt som lydbog.
Ligesom en børnebog med mange illustrationer også gør sig bedst som trykt bog.
Er du i tvivl om hvad du skal vælge, så skriv til os her: Kontakt – FORFATTERSKABET.DK
Denne artikel bringes i samarbejde med serien “Forfatterdrømme”.
Du kan allerede nu bestille den første bog i serien