Skriveblokering
Et af de mest frygtede ord i forfatterens ordbog.
Det kan være en lettere angstprovokerende tanke at stå papir til blyant med en skriveblokering.
Hvad er en skriveblokering?
En skriveblokering kan være flere ting.
Som udgangspunkt er en skriveblokering noget, der forhindrer dig i at skrive.
Det kan være såvel en fysisk som en litterær skriveblokering.
En fysisk skriveblokering kan være, at du løber tør for papir, knækker din blyant eller når computeren går ned.
Skriveblokeringen kan også opstå i de overordnede rammer, altså at man rent fysisk ikke har tid til at skrive.
Endelig kan skriveblokeringer være af mere litterær karakter. Det kan være manglende lyst eller manglende inspiration til at skrive.
For nogle kan truslen fra det blanke papir antage næsten fysisk form af en stopklods, der stædigt nægter ordene deres vej ned på papiret.
Snyd din skriveblokering
Der er mange metoder til at undgå skriveblokeringer. Den bedste er naturligvis bare at skrive og derved snyde sin skriveblokering.
Hvis du slet intet kan skrive, så skriv om en forfatter, der ikke kan skrive.
Du kan også rejse bort. Gå en lang tur. Eller kaste dig over fitness-maskinerne og få tankerne bort fra det, der blokerer dine ord.
Her får du vores 10 bedste råd mod skriveblokering:
1. Hold pauser
Prøv at holde tre dages total skrivepause.
Ingen noter, ingen linjer, ingen tanker om at skrive.
Og vurder så om du får det bedre eller værre af det.
Det er helt okay at holde en pause fra tid til anden.
Læg dit arbejde væk og se på det senere. Så har du friske øjne.
Når du holder pause fra bogen, kan det give et nyt perspektiv på bogen, dens struktur og hvad der egentlig er afgørende at få med.
2. Spring i fortællingen
Hvis du er gået i stå, så spring videre til det sted, du glæder dig til at skrive.
Når det er skrevet, så spørg dig selv: hvad skete der lige før denne scene eller dette kapitel?
På denne måde kan du arbejde dig baglæns til det sted, hvor du gik i stå.
3. Skift vinkel
Hvis du har en person, som er ond, så prøv at sætte dig i hans eller hendes sted.
Hvad sker der inde i figurens hoved? Den onde trold er måske ikke altid ond.
Ved at skifte vinkel får karaktererne større dybde og fortællingen mere liv.
Og det kan være med til at overkomme en skriveblokering.
4. Gå væk fra skriveblokeringen
Dette råd er er helt konkret at gå.
At gå væk fra skriveblokeringen.
“Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den.”
Sådan skrev Søren Kierkegaard (1813-1855) i et brev til sin syge svigerinde i 1847, og den store danske filosof elskede at gå.
Han travede dagligt København tynd og mente, at de lange gåture havde en helbredende virkning på ham, mens han anvendte tiden til at filosofere.
Er du gået i stå med skriveriet, så gå en tur. Den friske luft gør godt.
5. Skriv småt
Et underligt råd, for hvilken betydning har det dog om man skriver stort eller småt?
Det er da også kun i overført betydning, at du skal skrive småt. Start med et enkelt bogstav. Det kan de fleste overkomme at skrive.
Skriv så videre på det bogstav med andre bogstaver, så du til sidst har et helt ord. Din blokering letter allerede, og snart skriver det ene ord det andet.
Når du har tilstrækkeligt mange ord, så bliver de til sætninger og snart også afsnit.
Og mange afsnit er præcis det, som bøger er lavet af.
Men start i det små.
Med et enkelt bogstav.
Det kan alle overkomme.
6. Skift genre
Skriver du kun digte?
Så prøv med en novelle.
Skriver du kun om orker og trolde?
Så prøv med varulve-erotik eller noget helt tredje.
Ved at skifte genre øver du dine færdigheder.
Og ja, man bliver faktisk en bedre forfatter ved at ryste posen og prøve noget nyt.
7. Læs!
Som forfatter skal du fokusere på to ting i processen. Du skal læse meget. Og du skal skrive meget.
Når du står midt i en skriveblokering, så brug tiden på at læse. Det er aldrig spild af tid!
Det er underordnet om det du læser giver dig følelsen af at “det kan jeg skrive bedre!” eller det motiverer dig til at tænke: “Jeg vil gøre mit bedste for at skrive lige så godt!”
8. Lav research
Der er mange elementer i en udgivelse. Og når blækket ikke vil ned på papiret, så brug tiden på research.
Måske skal du en tur forbi en location, hvor din bog foregår.
Måske skal du se en film i samme genre som din bog.
Måske skal du tale med andre mennesker, som beskæftiger sig med elementer fra din bog.
Vi har talt med politifolk i forbindelse med research til en krimi. Og forskere i forbindelse med en bog om jordens undergang.
Der er masser af muligheder for at blive “klogere” på bogen – også mens du ikke skriver.
9. Se skriveblokeringen som et mysterie
Har skriveblokeringen sat dig helt skak-mat, så lav det om til en gåde.
Mennesker elsker at lægge puslespil og måske er din skriveblokering en gåde.
Sæt dig for at løse gåden om din egen skriveblokering.
I al sin enkelthed skal du altså skrive om hvorfor du ikke kan skrive.
Gør det eventuelt i dagbogsform.
Det kan virke underligt, at man skal skrive om IKKE at kunne skrive, men sommetider løsner det op, når man sidder med en blokering.
Start med at skrive “Kære dagbog, jeg kan ikke skrive fordi …”
Og lad så ordene flyde om ALT hvad du føler.
Vær ærlig. Alt andet er spildt.
Og når du har skrevet om skriveblokeringen har du også fundet årsagen til den.
10. Hvis jeg aldrig skrev igen …
Hvis alt andet fejler, så stil dig selv et meget simpelt spørgsmål:
”Hvis jeg aldrig nogensinde skrev igen, så ville mit liv være …”
Skriv svaret på dette spørgsmål i et brev til dig selv.
Lad svarene i din tekst hjælpe dig at træffe beslutningen om hvorfor du skal skrive igen.
Video om skriveblokering
Denne artikel bringes i samarbejde med bogserien “Forfatterdrømme”.
