Hvor længe har du skrevet?
Fra dengang jeg oprettede det første word-dokument til nu er der gået omkring ti år – skriveprocessen på mit allerførste manuskript har været meget on-off. Jeg var ikke specielt aktiv, særligt i starten, og der var faktisk også nogle år, hvor manuskriptet lå helt stille. Men da det endeligt var ved at være færdigt, fik jeg lyst til at prøve at sende det ind til et forlag.
Hvornår blev din første bog udgivet?
I 2013 udkom min debutroman Sanddrømmeren på Turbine Forlaget. Det er en fantasyroman om en helt almindelig ung pige, der under meget dramatiske omstændigheder finder ud af, at hun er en valkyrie. En guddommelig skabning fra den nordiske mytologi.
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
I alt tre bøger. Sanddrømmeren, der udkom i 2013. Den fik selskab af opfølgeren Runemagikeren i 2015 og i 2016 blev trilogien komplet med udgivelsen af Valkyrien. Det er en fantasyserie for unge, der har den nordiske mytologi som referenceramme.
Hvorfor skriver du?
Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har altid haft en meget livlig fantasi og en stor indre verden. I et stykke tid havde særligt én scene pudslet i mit baghoved og da jeg, som forsøg, prøvede at skrive den ned, åbnede der sig en ny verden for mig. Jeg fandt ud af hvor vidunderligt det var at skrive. Efter min mening er det at skrive noget af det allerbedste i verden.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder på tre forskellige bøger til tre forskellige målgrupper: Én for de 12-16-årige, som næsten er færdig. Én for de 8-12-årige, der er halvvejs færdig og endelig én for de 6-8-årige, der også er sådan cirka halvvejs færdig.
Fælles for alle bøgerne er, at de tager udgangspunkt i enten den nordiske mytologi eller den danske folklore, folketroen. Begge emner er jeg meget optaget af. I mine bøger forsøger jeg at gøre myter, sagn og vores historie levende igennem fantasygenren.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Det er lidt forskelligt – hvert format har sine fordele. Skal jeg henslænge mig i sofaen og læse for egen fornøjelses skyld, foretrækker jeg klart en trykt bog. Skal jeg derimod læse en bog i forbindelse med mit forfatterarbejde er e-bøger de bedste. Her kan jeg hurtigt søge efter emner og ord og finde info om det, jeg nu har brug for at vide. Det er meget nemmere end at slå op i en fysisk bog. Til lange bilture synes jeg at lydbogen er en genial opfindelse.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Uha – der er mange. Og generelt har jeg en utrolig bred smag indenfor litteratur. Jeg kan faktisk ikke fremhæve en bestemt forfatter, men når vedkommende formår at holde mig klinet til siderne, i en sådan grad at jeg har svært ved at lægge bogen fra mig, er jeg meget glad. Og så er det også ret vigtigt, at jeg har sympati for hovedpersonen. Jeg er gået død i mange bøger der har en fremragende handling, men en hovedperson jeg simpelthen ikke brød mig om.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Nej. Jeg anser det at skrive som en arbejdsopgave på linje med alle andre arbejdsopgaver. Så jeg sætter mig ned og får noget fra hånden i de timer om ugen, jeg har afsat til formålet.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Det har jeg faktisk aldrig oplevet. Ikke sådan rigtigt i hvert fald. Men nogle dage går det selvfølgelig bedre end andre rent skrivemæssigt. Der er dage, hvor jeg nærmest føler, jeg skal tvinge ordene ud af fingrene. Men ud kommer de. Og det er min erfaring at idéerne også kommer på den måde. Når så først idéerne er der, kommer der en god skriveperiode igen. Jeg tror man skal lade være med at overtænke det, at man er inde i en dårlig periode. Man skal forsøge at anse skrivning som et helt almindeligt arbejde – der har man jo også mindre produktive dage. I en skriveproces er det vigtigt at acceptere, at man nogle gange kan føle sig umotiveret og finde det hele hårdt og kedeligt. Det tror jeg især rammer mange under redigeringen – efter man har haft en fest med selve det at skrive historien. Men man må endelig ikke undervurdere færdiggørelsen af sit projekt. Det er vigtigt at holde moralen højt under de mange gennemskrivninger, der kommer efter man har skrevet sin historie. Der hvor man har fokus på at forbedre sprog, dialoger og det at lukke plothuller.
Oplever man at man er kørt fuldstændig fast, vil jeg anbefale tænkeskrivning. At man skriver videre på sit manuskript uden at tænke på kvaliteten af det man skriver, eller om det er forkert i forhold til plottet. Dette er en meget effektiv måde at sparke sig selv i gang på. For mig har det virket hver eneste gang.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
At skrive selvfølgelig! At få alle de mange eventyr, der udspiller sig på indersiden af hovedet, ned på papir.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Der er ikke mange mønter i det.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Giv ikke op! Det lyder måske som en kliché, men det passer. Bliv ved med at presse på for at få det til at lykkes. Også selv om det tager rigtig mange år. Lyt til kritik og tag den til dig. Prøv hele tiden at forbedre på dine ting og accepter, at du ikke er verdensmester fra starten. Vær ydmyg i forhold til dit talent og vær venlig overfor folk i branchen. Bliv ikke vred over et afslag, men se det som noget konstruktivt – noget der i sidste ende kan gøre dig til en bedre forfatter. Ring forlaget op og hør dem ad, om de vil give dig en uddybende kritik.
Til sidst vil jeg sige, at det at modtage et afslag virkelig kan knuse ens hjerte. Men man kommer sig over det. Som regel efter en til to dage. Så klø på!
Du kan lære Sidsel Katrine Slej bedre at kende på hendes forfatterhjemmeside, på Instagram og Facebook.
