Sandra Schwartz

Sandra Schwartz

Ugens gæsteblogger er forfatter Sandra Schwartz, som har skrevet bøger i flere genrer og både til voksne og børn. Hendes hjerte banker særligt for børne- og ungdomslitteratur og nu har hun taget tid ud af en travl skrivekalender, for at besvare forfatterskabets spørgsmål.

Hvor længe har du skrevet?
Faktisk var det først under min barsel med min datter Luna (f. 2006), at jeg for første gang siden skoletiden satte mig for at skrive en historie – en novelle til voksne. Men jeg har altid elsket at læse og skrive, min fantasi og mine historier druknede ligesom bare i mængden af faglig læsning og skrivning på gymnasiet og universitetet.
Da jeg gik på barsel og satte mit arbejdsliv på pause, bankede min fantasi på igen. I dag skriver jeg nærmest kun for børn og unge. Det er også primært børne- og ungdomslitteratur, jeg læser. Og det er altså ikke kun, fordi jeg skriver til dem. Jeg har altid primært læst børne- og ungdomsbøger, også da dåbsattesten sagde, jeg var blevet for gammel! Der er noget virkelig fedt ved at være i børn og unges univers. Verden er et uudforsket sted – alt er muligt, og alting føles friskt, intenst og uberørt af tid og erfaring.

Hvornår blev din første bog udgivet?
Min første bog blev udgivet i foråret 2012 på Forlaget Meloni. Det er børnebogen Fie på flugt, som handler om Fie, der skal flytte fra sin bedste veninde Kaja. Det er en begynderlæsningsbog, som er skrevet med mange gentagelser, så den får sin helt egen lækre rytme. Og så er den utroligt skønt illustreret af Anja Gram. Der er tre bøger i serien – de to næste er Fie og løven Leo og Fie i tivoli.

Hvor mange bøger har du fået udgivet?
Til november udkommer mine bøger nr. 17 og 18 – nemlig Klamt kys og Festen, som er fuldt illustrerede og læsepædagogisk bearbejdede bøger for unge fra 12 år. Det er bøger med barske emner, dog formidlet nænsomt.

Klamt kys handler om Vega, der er træt af, at moren har fået en ny kæreste igen-igen. Klamme Kurt kalder hun ham. En aften skal hun til fest, og Kurt viser sig at være cool nok. Men så skal hun af sted, og Kurt vil have et kys på kinden.

Festen handler om taberen Teo. Der er fest i hans klasse. Alle bortset fra ham skal med, også smukke Vika. Teo skal bare hente øl til sin far. Men så møder han slænget.

Hvorfor skriver du?
Åh, fordi jeg ikke kan lade være! Der har altid boet historier i mig, og nu hvor de har fået en stemme, så råber de alle sammen i kor for at blive fortalt! Så haha, faktisk er jeg sikker på, jeg ville blive en smule sindssyg, hvis jeg ikke får skriveafløb!

Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Lige nu arbejder jeg på bog 5 i min populære pigeserie Et strejf af magi om de tre veninder Runa, Frida og Vigga. De skiftes til at fortælle, og denne gang er det Fridas tur. Jeg vil ikke røbe for meget, kun at rammen for fortællingen denne gang er forlagt til en gård i Jylland, og at pigerne finder et meget forkomment dyr, som de ikke helt ved, hvad de skal gøre for at hjælpe.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg vil altid foretrække en fysisk bog! Jeg elsker duften og følelsen af en bog i hånden, at bladre i den og fysisk se fremgangen, efterhånden som bogmærket rykker sig længere og længere hen.
Når det så er sagt, er jeg også stor fan af e- og lydbøger! Især når jeg skal på ferie. Jeg er bogsluger, og det nytter altså ikke at slæbe en kuffert fuld af tykke bøger med, så er der ikke plads til andet. Her er e-bøger sagen!

Derudover er jeg også begyndt at lytte til lydbøger, når jeg fx løber eller laver mad. Det er virkelig dejligt. Især hvis det er en god oplæser. Lige nu lytter jeg til Herremandens datter af Dorte Roholte – en rigtig god bog, der er skønt læst op af Randi Winther.

Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jeg kan ikke nævne en forfatter, jeg beundrer mest. Der er mange! Men jeg beundrer fx forfattere som Nicole Boyle Rødtnes og Nanna Foss, som formår at skrue fede og velskrevne sci fi og fantasy fortællinger sammen. Det er super godt gået og ikke så ligetil, som det virker!

Jeg beundrer også Caroline Ørsum og Camilla Wandahl. Caroline for sin evne til at skrive realistisk og råt for unge og samtidig sprogligt stramt og poetisk. Camilla for sin evne til at ramme pigeliv og følelser, uanset om hun skriver til tweens eller for unge.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Nej, haha, ikke andet end at gå rundt om mig selv en milliard gange, før jeg sætter mig til tasterne. Ofte er historierne i mit hoved som puslespil, hvor brikkerne flyver rundt mellem hinanden i en stor pærevælling. Her har jeg fundet ud af, at den bedste start ofte er bare at komme i gang. Grib en brik og skriv på den! Så bliver det lettere at finde de andre.

 

 

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Ofte når jeg får en skriveblokering, så handler det om, at jeg er nået til et sted i historien, hvor enten jeg eller en karakter skal foretage et valg. Og det er sgu svært at tage valg – for ethvert valg er jo som bekendt et fravalg. Her har jeg fundet ud af, at det bedste, jeg kan gøre, er at lave en brainstorm på et stykke papir på de forskellige muligheder, der er. Hvis jeg/min karakter gør sådan – hvad vil der så ske i historien? Tit giver det sig selv, når jeg arbejder med det, hvad jeg skal gøre – og bonus er, at jeg så pludselig har stikord til nye scener.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?
ALT! Haha, jeg får stilnet de kværulerende ”hør mig nu”- stemmer i mit hoved, og så er der rent faktisk forlag, der gerne vil udgive deres historier og forhåbentlig læsere derude, der gerne vil læse om dem. Kan jeg være mere privilegeret?
Spøg til side. Det er utroligt tilfredsstillende at arbejde med en karakter og en historie med noget på hjerte i ofte mange måneder, få den antaget og udgivet, og så opleve, at den bliver læst.
Derudover er der alt det omkring at være forfatter – min skriveundervisning i bl.a. Forfatterspirernes Skriveklub Valby, hvor jeg har undervist i snart 5 år, og mine foredrag og skriveworkshops på skoler. Det er utroligt givende at arbejde med børn og unge fra indskoling til udskoling og slå et slag for læselyst og skriveglæde.

Hvad er det værste ved at være forfatter?
Det kan være ensomt og hårdt at være forfatter. Jeg får altid skriveblokeringer undervejs, det er simpelthen en del af processen, og jeg skifter tit mellem nærmest euforisk glæde over det, jeg har skrevet, og sort afsky.
Heldigvis har jeg bl.a. gennem fantastiske HUF mødt mange forfatterkolleger, som jeg sparrer, ses og skriver sammen med. Jeg har også været fast deltager på det årlige og meget anbefalelsesværdige skrivekursus, som foreningen står for.
Derudover har jeg også en fantastisk skrivegruppe, som er god til at rose og opmuntre samt komme med konstruktive forslag til forbedringer, så min motivation og tro på mit projekt holdes oppe. HUF betyder også meget i den sammenhæng.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Mit bedste råd er at læse og skrive. Helst så meget som muligt og så ofte som muligt! Jeg er altid i gang med en ny bog og tit flere!
Jeg skriver også gerne hver dag. Det behøver ikke være på et konkret projekt som en novelle eller en roman, det kan være dagbog eller en strøtanker i toget på vej fra A til B.
Og så opsøg andre med samme passion fx i HUF, hvis du er ung forfatterspire, eller meld dig til fx forfatterspirernes skriveklub (hvis du er fra Kbh) eller nogle af de andre gode skrivekurser for unge rundt om i landet. Er du voksen, er Forfatterskabet en oplagt og fed mulighed for at blive dygtigere og møde ligesindede.
Mine forfatterkolleger og min skrivegruppe er guld værd. Vi udveksler tekster, brainstormer idéer og taler om bump i skriveprocessen og alt der hører med til livet som forfatter. Det er enormt lærerigt at give og modtage feedback, og så er det motiverende at have nogen på sidelinjen, der følger med og hepper.

Du kan læse mere om Sandra på hendes  Facebook eller på hendes hjemmeside www.sandraschwartz.dk
Du kan også følgende hende på Instagram

Annoncer