Jeg har, siden jeg kunne læse, været glad for at skrive. I skolen elskede jeg at skrive stil. Især den kategori, der var med fristil, gav mig lov til at fokusere på mine hestefantasier.
I en årrække efter skolen blev mine skriverier mere noget, jeg brugte til at nedfælde mine tanker, når jeg havde det svært. Det var en måde at få luft på og skille de forvirrede tanker ad.
Da jeg så i 2014 startede op som selvstændig, så jeg muligheden i at skrive indlæg på bloggen, og med tiden blev det også til at skrive nyhedsmails. Og det fik jeg sådan en fin respons på, så tanken om at skrive en bog stille og roligt tog form i mit sind. Jeg trak tiden, fordi jeg ikke følte, jeg var helt skarp og klar på, hvad den skulle handle om.
Når jeg skriver til andre, så forsøger jeg altid på at give afklaring og formidle håb, for dem der har det allersværest i deres liv. Så det skulle selvfølgelig være en selvhjælpsbog, jeg skrev. Og den skulle være til sådan en, som jeg selv havde været. En kvinde, der var dybt følelsesmæssigt afhængig af sin partner, og som mistede sig selv i kampen for at få det til at lykkes. Det er en bog, som jeg længe har tænkt på at skrive, og nu er jeg endelig i mål.
Jeg har indtil videre kun skrevet den ene bog, men jeg kan mærke, der er mere, der skal ud på skrift, så mon ikke jeg skal til tasterne igen. Jeg savner det faktisk allerede lidt.
Det sværeste ved at skrive en bog er at sortere, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med. Jeg synes jo, at ALT er relevant, men så ville bogen ende på 1000 sider. Det er bestemt en øvelse i at være konkret og skarp på det vigtigste uden, at det går ud over sammenhængen.
Selve skriveprocessen falder mig let. Det kommer til mig, som jeg skriver, så jeg har ikke oplevet den her skriveblokering, som mange taler om. Giv mig et tastatur og et tema, og så starter min hjerne helt af sig selv.
Det værste ved at være forfatter er nok, at det hele er en lidt langsom proces. Jeg har brugt et år på at skrive min bog. Jeg tror ikke, den ville have været så fyldestgørende, hvis jeg havde skrevet den på 3 måneder. Jeg har fået så utrolig meget inspiration undervejs fra mine omgivelser og især mine klienter, som jeg ikke kunne have fået via min hukommelse på 3 måneder.
Hvis jeg skal give et råd til en kommende forfatter, så må det blive at huske sig selv på, at ting tager tid, og gode ting tager god tid. Tålmodighed med arbejdet. Ikke kun skriveprocessen, men også hele det store korrekturarbejde, der kommer efter, hvor man gennemlæser sin bog rigtig mange gange for at rette fejl og justere til.
Når jeg selv skal læse selvhjælpsbøger, så foretrækker jeg klart en bog af papir. Jeg sidder altid med min gule tusch og streger vigtige pointer over. Det gør, at jeg ligesom husker dem bedre. Når jeg kaster mig over skønlitteratur, så nyder jeg at læse på min iPad. Så da må det gerne være en e-bog.
Min helt klare favoritforfatter er Neale Donald Walsch. Hans trilogi med Guddommelige samtaler, har ændret mit liv. Men altså, jeg har elsket mange forfattere undervejs i mit liv. Som barn læste jeg Alle Britta og Silver bøger, Den sorte hingst og min ven Flicka.
Som yngre var jeg nærmest besat af at læse Wilbur Smith bøger. De store familiedramaer fascinerede mig. Siden kom Ken Follet, Jussi Adler-Olsen og Dan Brown også på listen af Must Read-bøger. Desværre er det i dag mest på mine ferier, jeg læser skønlitteratur. Jeg er nemlig typen, der ikke kan slippe en bog, når den fanger mig, og så kan alle omkring blive glemt, og det går ikke i en travl hverdag med klienter, heste og kæresteliv.
Hvis man vil lære mig bedre at kende, så kan man besøge min side på Facebook
https://www.facebook.com/nicolealbaek.dk
Eller kigge forbi min website, hvor man finder min blog
Og så kan man selvfølgelig klikke på billedet lige herunder for at læse mere om min bog.
