Mikkel Birkegaard blev født 1968 og debuterede i 2007 med romanen Libri di Luca. Og så har han skabt serien om detektiven Mortimer Welles der i 1840´ernes København opklarer indviklede sager. Absolut anbefalelsesværdig læsning!
Hvornår startede du med at skrive?
Jeg startede med at skrive, da jeg var i midttyverne. Det var omkring slutningen af 90’erne, hvor jeg havde et fast job i it-branchen og gjorde det egentlig meget godt. Jeg behøvede ikke at skrive, men kunne ikke lade være. Det begyndte med mindre indlæg i personalebladet, hvor jeg var ansat, og jeg skrev en ungdomsroman, som aldrig er blevet udgivet (med god grund). Senere holdt jeg seks måneders orlov og skrev første udkast til det, som (meget) senere blev Libri di Luca, min debutroman.
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
3 romaner (Libri di Luca, Over mit lig, Fra drømmenes bog), 2 novellaer (Kjærstads alfabet, Døde mænds stemmer – begge kun som eBog) og 2 noveller (Julemandssæson i samlingen Bitre mandler (nr. 1), Oblivion i samlingen Mord i din hjemby).
Hvorfor skriver du?
Jeg har nok altid haft trang til at udtrykke mig kreativt, men jeg har aldrig været god til at fortælle historier – rent verbalt. Da jeg var yngre, troede jeg, at det at skrive computerprogrammer var kreativt, og det er det på en måde også, men der er mange begrænsninger, som man er underlagt. Det sprog, computere forstår, er utroligt simpelt, typisk under 50 ord, og der er grænser for hvor interessante ”historier”, man kan fortælle en computer. Der er dog ligheder mellem historier og programmer: et program har et forløb med forgreninger, sidehistorier og vendepunkter ligesom en roman har det.
Da jeg havde arbejdet i it-branchen i nogle år, fandt jeg ud af, at programmering ikke var så kreativt, som jeg havde forventet og begyndte at kede mig. Det satte mig i gang med at skrive, og nu kan jeg ikke undvære det.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder på to projekter i øjeblikket. Det ene er en it-roman, År00, som foregår i år 2000, året hvor it-boblen brast. Den er klar (så meget den kan blive det) til at blive samlet op af det rigtige forlag. Det andet projekt er en krimi, Efterfølgeren, som udspiller sig i det danske krimiforfattermiljø.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Helt klart trykte bøger! Jeg holder meget af bogen som ”genstand”. Genstande er minder. De kan minde dig om, hvor og hvordan du fik dem. Hvad du oplevede i dens selskab og på hvilket tidspunkt i dit liv, du tilbragte tid med den. Bogen som genstand forandrer sig: når du læser den, påvirker du den (den lukker ikke på samme måde som en ny bog, der er måske mærker i den eller krummer/sandskorn/døde fluer mellem siderne), og den påvirker dig med sin historie. Det oplever jeg slet ikke med en eBog.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Stephen King. Der er mange, som afviser ham, fordi han har ry for kun at skrive gysere, men han har skrevet meget andet, og selv hans gysere er virkelig godt håndværk. Mange overser hans eminente evne til at skildre personer, og selvom han har skrevet over halvfjers romaner, er der overraskende stor forskel på dem. Hans bog, On writing, burde være obligatorisk læsning for alle, der ønsker at skrive.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Den uendelige historie af Michael Ende. Jeg læste den som barn, og var totalt opslugt af den. Dels er det et fantastisk eventyr, men det var fortælleformen, der virkelig overraskede mig. Den uendelige historie viser, hvad bøger er i stand til.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Nej ikke rigtigt. Jeg prøver som regel at plotte hele historien, før jeg går i gang, men det er ikke ensbetydende med, at det holder – det gør det aldrig, men jeg har det alligevel bedst ved at tro, at jeg ved, hvor jeg skal hen. Jeg forsøger også at undgå at ”skrive mig tør”, det vil sige stoppe dagens arbejde på et tidspunkt, hvor jeg ved, hvordan jeg skal fortsætte dagen efter.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Jeg ved ikke, om jeg på den måde er udsat for skriveblokering. Jeg kan opleve ”modstand” i mange forskellige former: manglende lyst, motivation, tid, overskud osv, og der kan være dage, hvor jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme videre. Når det sker, sætter jeg mig alligevel ved computeren og bladrer lidt rundt i manus og retter lidt hist og her, og på et eller andet tidspunkt kommer jeg ind i stemningen og får som regel skrevet noget trods alt.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Du er din egen boss.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Du er din egen boss.
Det kan være ensomt at skrive, men jeg tror, at de mennesker, som er tiltrukket af jobbet, ofte også er gode til at være alene.
Man skal også være parat til at få kritik, hvilket aldrig er rart, men hvis man kan se igennem ondskabsfuldheder og perfiditeter, kan man lære noget af al kritik, også selvom den virker uretfærdig.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Jeg tror, at netop de ting måske helt ville have afholdt mig fra at gå i gang med skrive, så det vil jeg undlade at skræmme andre med…
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
”Ingen gider læse dit lort!”
Det er naturligvis sagt med et glimt i øjet, men der er så utrolig mange bøger derude, så du skal overveje, hvad du kan bidrage med, som vi ikke har læst hundrede gange før. Vi gider ikke læse en gentagelse, slet ikke hvis der er gjort bedre tidligere. Den anden del af det er, at sandsynligheden for at din første bog bliver antaget er meget lille, så du skal sørge for at skrive den for din egen skyld: måske er du den eneste, der får mulighed for at læse den.
Når det er sagt så giv ikke op! Kom i gang, bliv færdig og bliv ved!
