Ugens gæsteblogger er Michella Rasmussen.
Hvor længe har du skrevet?
Lige siden jeg kunne. Mine allerførste ”bøger” lavede jeg af en stak papir, som jeg klistrede sammen med tape og foldede på midten. Jeg tegnede selv forsiden og illustrationerne indeni, og så skrev jeg ellers løs. Det var før, jeg kendte forskellen på nutid og datid, så jeg brugte formerne alt efter, hvad jeg lige syntes lød bedst. Da jeg blev 10 år, fik jeg min helt egen computer. Det var et ordentligt skrummel, men jeg skal lige love for, at der kom fart på skrivningen. Dengang var jeg en rigtig hestepige, så der handlede alle mine historier om heste, heste og endnu flere heste.
Hvornår blev din første bog udgivet?
Min debutroman, Stalker, udkom i juni 2016, hvilket var lidt over et år efter den blev antaget. Det var både en enormt spændende proces og en nervepirrende ventetid, men det var i den grad værd at vente på!
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
Kun én indtil videre, og det er min ungdomsroman, Stalker. Første bind i min nye pigeserie udkommer i foråret 2017, så snart kan jeg holde to af mine egne bøger i hånden.
Hvorfor skriver du?
Det er vel en kliché i forfatterverdenen, men det er ganske simpelt, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg altid digter historier. Inden jeg går i seng, når jeg sidder i bussen eller er i fuld fart på cyklen. Nogle historier er bare for sjov, mens andre vender tilbage og bliver ved med at udvikle sig. Dem skriver jeg ned. Både Stalker og pigeserien startede med en idé, der pludselig dukkede op i mine tanker og blev ved med at rumstere i fantasien.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder på tre bøger lige for tiden. To realistiske ungdomsromaner og tredje bind i pigeserien. Den ene ungdomsbog er allerede skrevet færdig, og den anden mangler heller ikke meget. Jeg venter lidt med at skrive den færdig, da en del af den foregår i et andet land, som jeg meget snart skal besøge. Så planen er at nappe en hel masse inspiration, når jeg kommer dertil og så skrive den færdig i en fart bagefter. Tredje bind i pigeserien er stadig i idéfasen. Jeg skriver kun på én bog ad gangen, men jeg kan godt samtidig være i gang med at redigere eller idéudvikle andre bøger.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Der er noget ganske særligt ved at have en bog liggende på natbordet eller en reol fyldt med farverige bøger, men jeg kan nu også godt lide e-bøger. De er så nemme at have med sig overalt, og nogen gange kan jeg godt finde på at læse de rigtigt tykke bøger som e-bog, selvom jeg har den som en fysisk bog. En tablet vejer jo ingenting! Jeg kan klart bedst lide at læse fremfor at lytte, men jeg er blevet glad for at høre lydbog, mens jeg cykler. Så kan jeg stadig høre trafikken omkring mig, men det er hyggeligt at få fortalt en historie undervejs. Så jeg er nok til en god blanding, men der er stadig intet, som slår følelsen af en rigtig bog i hånden. Én man kan sætte et flot bogmærke i, og som man kan lægge på natbordet inden man skal sove og til sidst sætte på plads i bogreolen.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jeg har ikke én decideret forfatter, jeg beundrer. Der er rigtig mange forfattere, som er utrolig dygtige. Udenlandske såvel som danske. Jeg synes især at rigtig mange danske forfattere er fantastiske til at kringle det danske sprog på de smukkeste og mest finurlige måder, så jeg elsker især at læse danske bøger. Men når dét så er sagt, er jeg helt tosset med Stephanie Perkins’ bog, ”Anna og det franske kys”, og de andre bøger i samme serie. Jeg synes, hun er enormt god til at beskrive levende miljøer og personer, som man ikke glemmer igen.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Jeg ønsker egentlig ikke at have skrevet andre bøger end mine egne, for det er jo ikke mine idéer eller skrivestil. Men jeg gad til gengæld godt skrive en bog i stil med ”Anna og det franske kys”, for jeg er vild med både stemningen, miljøet, personerne og ikke mindst kærligheden. Det er lige en bog for mig, og som ligger tæt op ad af det, jeg selv godt kan lide at skrive. Stalker falder dog lidt udenfor den kategori!
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Næ, ikke specielt. Jeg kan godt lide at sætte mig et mål for hvor mange ord, jeg skal skrive hver dag. Jeg kan også godt finde på at skrive ned hvor mange ord, jeg nåede i løbet af dagen og så lave en graf ud af det til sidst. Det er en hyggelig måde at følge med i processen. Til gengæld har jeg brug for ro, når jeg skriver. Hvilket kan være et problem, når man bor i lejlighed og har en underbo, som næsten altid har mange gæster. Jeg duer ikke til det der med at skrive på en café, selvom jeg elsker tanken om at kunne det.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Det er længe siden, jeg har haft en decideret skriveblokering, fordi jeg er helt vild med at lave et komplet plot, inden jeg går i gang med at skrive. Når jeg ved præcis, hvor min historie skal hen, går jeg sjældent i stå. Men når det sker, laver jeg hurtigskrivning om historien og problemet for at finde frem til grunden. Hvis det ikke virker at tvinge mig selv til at skrive igennem blokeringen, eller hvis den vender tilbage, er der noget, som bare ikke fungerer, og det kommer tit frem under sådan en hurtigskrivning. Virker det heller ikke, tager jeg en snak med mine skrivegruppe. Ingen er så dygtige til at finde frem til plotproblemer som dem!
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Helt klart at få beskeder fra læserne! Især hvis de godt kunne lide den (og jeg har heldigvis kun fået den slags beskeder indtil videre). Den største drøm er at blive læst, og når man så oven i købet får at vide, at nogen fik en fed oplevelse ud af bogen, så bliver det ikke bedre. Den følelse er simpelthen den bedste, og jeg bliver så rørt hver gang nogen har taget sig tid til at skrive til mig.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
At jeg aldrig har nok tid! Der er så mange gode idéer, jeg gerne vil skrive, og jeg vil gerne både idéudvikle, skrive og redigere på forskellige historier på én gang, men hver gang jeg vælger at fokusere på én ting, er der jo en af de andre ting, som bliver nedprioriteret. Når jeg også skal passe min uddannelse, arbejde og kæreste, er der bare ikke timer nok i døgnet. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har ønsket, at jeg kunne stoppe tiden, så jeg liiige kunne få et øjeblik ekstra til mine skriveprojekter.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Uha, det ved jeg faktisk ikke. Jeg har jo skrevet altid og startede med at skrive, fordi jeg elskede det og uden den fjerneste tanke om nogensinde at sende min historie ind til et forlag, så jeg ville ikke gøre noget anderledes. Et forfatterskab er jo altid en proces. Uanset om man er ved at finde idéer til sin første roman eller om man er i gang med bog nummer syvogtyve. Man udvikler sig hele tiden, og man hverken kan eller skal vide det hele fra starten. Nogen erfaringer er nødt til at komme naturligt hen ad vejen.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Tag på skrivekurser eller find en responsgruppe for hele tiden at blive dygtigere til at skrive. Det gør dig ikke kun til en bedre forfatter, men det netværk du får, er guld værd. Det er en myte, at det er ensomt at være forfatter. Der er tværtimod ikke noget mere motiverende og inspirerende end at være sammen med andre, der elsker at skrive lige så meget, som man selv gør.
Du kan lære Michella Rasmussen bedre at kende på hendes forfatterside. Hun er også på både Facebook og Instagram.
