Mette Fonnesbæk arbejder til daglig som Holistisk Sundhedsplejerske og har klinik i Silkeborg, hvor hun hjælper familier med at finde deres styrker, mildne deres konflikter og stå stærkt i dem selv som familie.
Hvornår startede du med at skrive?
Jeg har altid skrevet meget ned, da jeg lærer bedst ”gennem hånden”.
Ideen om denne bog kom ret impulsivt, da jeg pludselig så, hvordan jeg kunne samle erfaring igennem 11 år som sundhedsplejerske og adskillige samtaler til en bog til børnefamilier.
Hvorfor skriver du?
Jeg skriver helt klart, fordi jeg har et bidrag/budskab jeg gerne til ud med, så jeg kan hjælpe så mange familier som muligt.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Bogen ”Taknemmelighed – elsk og styrk dit familieliv” er en slags dagbog, hvor familierne selv skal på banen – tage et bevidst valg og træne deres taknemmelighed i en travl hverdag – da det er et simpelt men meget effektivt redskab til et gladere familieliv og dermed givende hverdag.
Hvor mange bøger har du skrevet?
Det er min første bog.
Jeg har skrevet et lille afsnit ”Familien omkring spisebordet” i bogen ”Ønskebørns yndlingsretter” af Charlotte Thorhauge og Betina Hundebøll, som blev udgivet i 2014.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg foretrækker helt klart trykte bøger, der kan stå i min bogreol.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Åh der er mange … jeg læser mest biografier, selvudvikling og bøger, der har relevans til mit arbejde med mennesker – alt fra psykologi, hjerneudvikling, familieopstilling, tilknytning, relationer osv.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Åh der er også flere, men den seneste jeg har læst, som jeg gerne selv ville have skrevet er ”Lysarbejder i den nye tid” af Rebecca Campbell.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Det har jeg ikke sådan tænkt over, men det er meget vigtigt for mig, at min egen energi er optimal.
Jeg skal ikke sætte mig til at skrive, hvis det bliver en pligt og jeg har lidt modstand på, inden jeg går i gang.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Så bliver jeg bevidst om mine tanker. Stopper med at fortælle mig selv, at det er en skriveblokering – skriver bare lige det der kommer til mig, og ændrer det hen af vejen.
Går jeg helt i stå, løber jeg en tur eller går i skoven, så kommer svarene til mig.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Uhhh jeg betragter ikke mig selv som ”forfatter”😊
Men jeg er taknemmelig for, at jeg nu har samlet mange års erfaring ned på skrift til glæde for mange børnefamilier.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
At kunne være i den omskiftelige proces det er.
Nogle dage kører det nemt gennem hånden og andre dage er der lidt blokering på.
Jeg tror på, det er lige som det skal være!!!
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
At samarbejdet med Forfatterskabet har været SÅ nemt og behageligt.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Tænk ikke – bare gør det!
DU har ikke fået ideen om en bog UDEN grund. Fat pennen og dit MOD og TRO på, at dit bidrag er der mange derude, der venter på!
Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?
Du kan finde mig på Facebook
Du kan besøge min hjemmeside
Du kan følge mig på Instagram
Du kan sende en mail til mig