Maren Sophie Clausen har skrevet “Over dine Øjne” som udkom på Forlaget Forfatterskabet.dk
I den anledning har vi bedt hende fortælle om livet som forfatter.
Hvornår startede du med at skrive?
Jeg startede med at digte historier længe før jeg kunne skrive. Jeg indtalte dem på en kassettebåndoptager. Da jeg så lærte at skrive, elskede jeg at skrive digte. Det elsker jeg stadig.
Jeg var også vild med at skrive stile i skolen og havde en opmuntrende dansklærer, der gav mig lov til at skrive om hvad jeg ville. I min videre uddannelse, var det bedste jeg vidste at skrive essays og andre skrive opgaver.
Da jeg blev færdig med min Bachelorgrad i kunst og kunsthistorie, skrev jeg en kronik om kunstens kynisme, som blev trykt i Politiken på en lørdag. Det var stort. Derefter skrev jeg andre artikler om kunst, blandt andet til bladet KUNST. Længslen efter at skrive en rigtig roman brændte altid i mig, ligefra barndommen; den længsel, eller flamme, lever stadig indeni mig, og er altid på udkig efter historier og menneskeskæbner.
Hvorfor skriver du?
Af nødvendighed. Fordi jeg visner indvendigt, hvis ikke jeg gør det. Og fordi der ikke er andet, jeg egentlig har lyst til – lige med undtagelse af at male billeder.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg er igang med to bøger, begge på engelsk. Den ene hedder The World & Me – Letters from Citizens of Everywhere. Den består af breve fra mennesker der kan beskrives som citizens of the world og handler om deres kærlighedsforhold til verden. Bogen er redigeret af mig og min kreative kollega Manuela Perteghella; vi laver mange projekter sammen, blandt andet er vi politiske aktivister, særligt omkring Brexit-krisen. Jeg er også igang med researcharbejdet til en bog om den helt særlige Skandinaviske fantasiverden, som nok kommer til at hedde Nordic Imagination.
Hvor mange bøger har du skrevet?
Over Dine Øjne er min første roman. Desuden har jeg siden 2016 redigeret og designet online-magasinet The Love, Hope & Peace Journal (udgivet på Issuu.com) som er støttet af Amnesty International. Bladet er en kollektion af artikler, noveller, digte, kunst, håndværk og musik fra bidragydere over hele verden. Udover det har jeg også skrevet en del artikler og offentlige taler i arbejdssammenhænge.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Trykte bøger. Jeg voksede op med fyldte bogreoler og lyden af min fars elektriske skrivemaskine. Jeg køber bøger så snart jeg synes, jeg har råd, og jeg elsker at se på bogomslag.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jeg har altid beundret Isabel Allende. Hun er en sand magiker, og har aldrig været bange for at sige hvad hun mener om undertrykkende regimer og diktatorer. Hendes fantasi er fabelagtig.
Jeg har også altid beundret Paul Auster. Hans sprog er utroligt enkelt, og alligevel fortæller han dybt komplicerede historier med en god portion mørke og mystik i sig.
Jeg beundrer også Marge Piercy for hendes kollosale viden og skrivetalent. Hun fortæller om umulige skæbner; om oprørere, de marginaliserede og de fordømte, og gør det så fænomenalt, at éns indre verdensbillede forandrer sig ved at læse hendes bøger.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Jeg kan ikke nøjes med at nævne blot én. Så her er mine top fem:
En Klovns Opgør af Heinrich Böll.
In the Country of Last Things af Paul Auster.
Dinas Bog af Herbjørg Wassmo.
Karitas – uden titel og Karitas – kaos på lærredet af Kirstin Maria Baldursdottir.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Jeg drikker kaffe og har en lille lampe tændt. Af og til lytter jeg til musik. Det er bedst hvis min kat, Coco, også er i nærheden.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Så laver jeg noget andet. Jeg har altid en masse projekter der ligger og venter.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
At give fantasien frit rum, og ikke lade sig holde tilbage af noget som helst. Det er som at flyve. At blive overrasket over hvor historien bevæger sig hen, og så bare følge med. At give personerne så meget dybde og nuance, skildre deres dårlige og gode egenskaber så grundigt, at de træder levende frem fra papiret.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Tvivlen. De øjeblikke hvor man frygter, at man overhovedet ikke kan skrive, specielt i forhold til alle de store og berømte. Så føler man sig lille og ubetydelig. Det er svært.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
At man ikke behøver at føle den guddommelige inspiration, før man går igang. Man skal bare gå igang. Sætte sig ned og skrive, uanset hvad der kommer. Selvdiscplin er langt det vigtigste og dernæst vedholdenhed. Det er hårdt arbejde, og jeg blev overrasket over, hvor mange gange jeg skrev teksten om og rettede den igennem. Men følelsen af dyb tilfredsstillelse efter en dags skrivearbejde, er det hele værd. Og endnu større efter årevis af skrivearbejde! Inspirationen følger efter, men kan ikke jages.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Skriv om dét, der betyder mest for dig. Dét, der sidder dybest i hjertet. Vær åben overfor ord og sætninger der pludseligt dukker op i tankerne. Skriv dem ned inden de forsvinder. Min bog begyndte med en sætning, der kom til mig, mens jeg stod og vaskede op. Jeg havde aldrig før tænkt tanken, at min bog skulle foregå ude i universet. Det blev nærmest dikteret til mig. Vær åben overfor disse ting: det usynlige, uhørlige og mystiske i tilværelsen. Det er dér fantasien og historierne lever.
Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?
Du kan følge mig på Facebook
Du kan læse The Love, Hope & Peace Journal
Du kan tjekke mit website på www.sophieclausen.com
Du kan nå mit netværk på Linkedin
Og du kan også skrive til mig via mail
