Malene Grandjean
Malene Gram Grandjean har skrevet debatbogen Unges vej mod trivsel. Her kan du møde hende i vores forfatterportræt.
En passion for at skrive – det begyndte med leg
Jeg har altid godt kunne lide at skrive. Som barn var en af de hyppige lege at lave avis. Jeg var både journalist og forfatter og skrev alt fra opdigtede nyheder og stjernetegn til portrætter og små romaner. Det var selve skabelsen og processen, der var den største oplevelse. Denne nydelse ved at skrive fulgte mig gennem gymnasiet og universitetet, hvor de faste rammer og de klare faglige forventninger fortsat gav mig stor fornøjelse.
Vejen til forfatterskabet
Trods begejstringen for at skrive overvejede jeg aldrig at blive forfatter. Det skete tilfældigt, da et forlag kontaktede mig og opfordrede mig til at udvikle nye typer undervisningsmateriale og selv at være forfatter på materialet.
De ti lærebøger, jeg har skrevet, tager afsæt i min passion for at øge lysten til læring og skabe trivsel i læringsprocessen. Trivsel har også været et nøgleord i min første debatbog, Unges vej mod trivsel. Min motivation med denne bog har været at give de unge en stemme i debatten, nuancere forståelsen af mistrivsel og trivsel samt skabe håb.
Læseglæde og begejstring for Maurice Merleau-Ponty og Morten Albæk
Jeg elsker selv at læse, og jeg foretrækker helt klart trykte bøger. Jeg er fascineret af smukke, meningsfulde, stærke eller anderledes sætninger, og derfor læser jeg altid med overstregningstusch i hånden. Jeg kan få timer til at gå med at bladre mine bøger igennem med æselører og overstregninger, og de særlige sætninger bliver flittigt brugt i de mange taler, jeg holder.
Min absolutte favoritforfatter er den franske fænomenolog Maurice Merleau-Ponty. Hans smukke og tankevækkende sætninger har haft stor betydning for mig. Et af mine yndlingscitater er: ”Meningen er talens totale bevægelse, og netop derfor bliver vor tanke hængende i sproget” fra Det indirekte sprog og tavshedens stemme, 1960. Skal jeg vælge én bog, jeg helst ville have skrevet, må det være Morten Albæks Det gennemsnitlige menneske. Hans kritik af begrebet work-life balance, som han kalder et af de dummeste og mest nyttesløse begreber, var en befrielse for mig. Albæk skriver provokerende, smukt og gribende, og hans perspektiver på mening, ledelse og livet har haft stor indflydelse på mig.
Skriveblokering og den kreative boble
Jeg har altid godt kunne opleve det, jeg kalder angsten for det blanke papir. En form for opstarts-skriveblokering. For at komme i gang, finder jeg et gammelt dokument frem og begynder at skrive midt i det. På den måde narrer jeg mig selv til at få en følelse af, at jeg allerede er godt i gang. Da jeg skulle skrive afslutningen til Unges vej mod trivsel, oplevede jeg netop denne form for skriveblokering. Jeg måtte finde et af mine utallige dokumenter frem med ubrugte tekster. Jeg har faktisk valgt at medtage beskrivelsen af denne proces i det afsluttende kapitel.
Når først skriveprocessen er i gang, er jeg i min egen boble. Jeg fornemmer ikke tid, sted, basale behov eller verden omkring mig. Altopslugende. Det er både det bedste og det værste ved at skrive.
Nysgerrig på mere?
Hvis man vil vide mere om, hvem jeg er, kan du ud over at læse Unges vej mod trivsel, hvor jeg i kombination med de unges livshistoriske fortællinger også beretter om egne oplevelser med trivsel og mistrivsel, finde mig på mine sociale medier (Malene Grandjean) eller på min hjemmeside.
