Det lyder simpelt, men det er et fantastisk råd til alle forfattere …
Læs højt
Husker du, når far eller mor læste højt for dig før sengetid?
Den ro, der fulgte i oplæsningens kølvand.
Har du nogensinde selv læst højt for andre?
Eller for dig selv?
Bliv bedre til at skrive ved at læse …
Det er en fremragende øvelse at læse højt, og det kan både luge ud i fejl og samtidig tjekke flow i dialogen.
Først og fremmest nedsætter det “læsehastigheden”, når ordene skal udtales.
Bogstavernes tur fra dine øjne, op gennem hovedet og ud gennem munden gør noget godt for forståelsen.
Det giver langt bedre mulighed for at tjekke din tekst for de slå- og stavefejl, der næsten altid forekommer.
Det giver også en helt anden tilgang til stoffet.
Man bliver mere opmærksom på gentagelser, eller passager, hvor sproget ikke flyder ordentligt.
Denne artikel bringes i samarbejde med serien “Forfatterdrømme”.
Du kan allerede nu bestille den første bog i serien
Føles det rigtigt i munden?
Dialogen får et andet liv, når den udtales og ikke blot læses indenad.
Det, som kan se godt ud på papir, føles måske ikke rigtigt i munden.
Og så bør man skrive det om.
Hvis man virkelig vil øve sig – så lav stemmer til de forskellige figurer i bogen.
Ved at lave stemmerne om, så de passer til personen, får du en langt bedre føling med dine karakterer.
Ja, det kan lyde underligt … men det virker!
Spar på stemmen
De færreste forfattere kan holde til at læse højt i timevis.
Du risikerer let at læse dig “træt” og så springer man igen over tekststykker.
Derfor anbefaler, vi at man ikke læser mere end cirka en halv til en hel time per dag, når man er i denne fase af korrektur.
Giv din bog tid til at modnes og glæd dig til at læse næste runde dagen efter.
Det er et simpelt råd, men et af de bedste vi kender … og vi har skrevet 50 bøger siden starten i 1996 🙂