Hvornår startede du med at skrive?
Første gang jeg stiftede bekendtskab med lyrikkens verden var i forbindelse med en aflevering i dansk, hvor vi skulle skrive et digt. Da jeg startede på digtet, mærkede jeg sådan en ekstraordinær kraft, der lå uden for det menneskelige, nærmere sådan et spirituelt højere selv, der vågnede op, eller en følelse af dyb frihed. Det var disse få timer, hvor poesien skrev sig selv, hvor hånden blot fulgte med og følelsen af, at ens sjæl observerede hænderne spille nydelige musikstykker, som en lille Freddie Mercury på pianoet, der for alvor satte skrivelysten i gang hos mig. Men da jeg for alvor begyndte at skrive var dengang, jeg var i en mørk periode med lidelserne angst og depression, og her blev ordenes kraft en form for selvmedicinering.
Hvorfor skriver du?
Det hele startede som sagt ud med, at jeg havde nogle smerter, som jeg ikke turde blotte til min omverden, og derfor skrev jeg nogle følelser og tanker ned, der senere udviklede sig til at blive digte. Så man kan vel godt sige, at det har været en eksorcisme og djævleuddrivelse for at kunne overleve tilværelsen.
Nu skriver jeg egentlig bare, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har flere gange i min notesbog og noter på mobilen skrevet med store versaler, at jeg skal stoppe med at skrive og fokusere på at dygtiggøre mig i nogle andre ting, men det ender altid ud med, jeg smider alt, hvad jeg har i hænderne og sætter mig til at skrive alligevel – det er en smuk forbandelse, må man sige.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Lige pt arbejder jeg ikke på en bog men har nogle få idéer og små notater til en ny digtsamling, der vil omhandle, hvem min indre person er, og hvilke skæve tanker og følelser jeg nu bærer rundt på, udover det depressive og drømmeforladte univers, som jeg beskriver i debutsamlingen, Voodoo-dukke.
Hvor mange bøger har du skrevet?
Voodoo-dukke er min allerførste digtsamling, så det er vel den eneste, med mindre jeg er reinkarnationen af en tidligere forfatter/skriver.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg foretrækker uden tvivl trykte bøger, fordi ordene kommer tættere på en, når man selv sidder med bogen i hånden, og det gør det altså nemmere at kunne identificere sig med digteren eller personerne i en roman, hvis man holder dem i hænderne. Lydbøger bruger jeg aldrig, da jeg hader sådan en Google-oversæt stemme, der virkelig ødelægger lækkerierne i en bog. E-bog kan lige gå an, men heller ikke mere end det. Det betyder meget for et følsomt, tænkende og skrivende menneske, som mig selv, at være i ét med skriften selv.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Det her spørgsmål behøver jeg ikke tænke længe over. Det er ene og alene Michael Strunge, der står på førstepladsen med trofæet i hånden. Hans elegante måde at beskrive og iagttage verden er unik. Jeg ser også en del af mig selv i Strunge, dette unge menneske, der kæmper for at ungdommen får lov til at drømme igen, men samtidig kæmper med smerten i sin tilværelse. Han var virkelig dygtig, men hvis I læser min digtsamling, så har jeg skrevet et digt om mine idoler, hvor jeg med egne poetiske ord beskriver mit forhold til Strunge lidt skarpere. Dog kan jeg heller ikke komme udenom Yahya Hassan, som jo var på sit højeste, da jeg selv begyndte at skrive. Jeg tror også, jeg har fundet inspiration fra hans digtsamlinger til at skrive omkring tunge emner men alligevel få sat noget humør ind i konteksten. Hvil i fred til to af Danmarks største poeter.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Ingen! Hver forfatter kommer fra deres eget bagland, og har derfor hver deres historie at bringe til verden. Hvis vi alle ønskede at skrive hinandens bøger, hvad er formålet så med at skrive sine egne? Der er noget smukt over alle forskellige skrive- og bogformer. Vi kommer med hver vores del af opskriften, og dermed vores egen del af småkagen.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver
Hvis der er mulighed for det, så hører jeg musik, da den opvækker poeten i mig. Ofte spiller jeg noget musik, der supplerer til digtets og følelsernes stemning.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Jeg ville ønske, jeg kunne stoppe, men jeg fortsætter alligevel og ender med at blive skaldet af alt det hår, jeg river af, når jeg oplever en skriveblokering. Så lige på det punkt har jeg ingen guldkorn at dele ud af, desværre.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Det bedste ved at være forfatter, det må være titlen i sig selv. Det er en drøm, som er gået i opfyldelse, og det er jeg evig taknemlig for. Jeg tror, de fleste af os kender til det at have en flirt, men uden selve titlen, at være kærester. Jeg har selv flirtet med forfattertitlen i nogle få år uden den magiske titel, men nu slipper jeg ”hende” ikke igen, hehe.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Umiddelbart intet, men hele forfatterprocessen har givet mig mange røvslikkere – det er jeg ikke fan af.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Hvor svært det er at få udgivet sine bøger. Og at tålmodighed er en dyd i denne branche, hvilket ikke passer godt med sådan et ADHD-barn, som mig. Det er stadig surrealistisk, at jeg selv har en bog på vej.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Et godt råd, som faktisk hjalp mig en del, var at læse andre forfatteres skrivemåder og hermed få inspiration til at finde min egen. Du må aldrig smide håndklædet i ringen, lige meget hvor mange afslag du får! Hvis det er en passion, så gør det til din mission. Ellers så vær DIG selv, og se om du kan afvige andres ubrugelige holdninger om din kunst.
Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?
Facebookblog: Nørgaards Biks&Blog
Instagram: digteren_selv, poesiens poesivitet
Man er mere end velkommen til at følge med, eller smide en privat besked!
