.
Vi har let til tårer og vi skammer os ikke over dem.
I går græd begge tvillinger på kontoret.
Ikke fordi vi havde fået en kæmpe momsregning eller en lussing fra en sur anmelder.
Nej, tårerne trillede fordi vi skrev et kapitel til bind fire i serien om Rummets Detektiver.
Det er et hæsblæsende sci-fi rumeventyr om tidsrejsende teenagere. Med andre ord ikke lige en bog, man normalt forbinder med en tåreperser.
Ikke desto mindre trillede tårerne. Fordi vi føler med vores figurer, når de skal gennem hårde prøvelser.
Din bog skal bevæge læseren
Vi skriver, udgiver og rådgiver om bøger i alle genrer. Fra fagbog til fantasy.
Og uanset hvilken genre du skriver i, så er vores bedste råd at du skal skrive den bog, som du gerne selv vil læse.
Ja, vi kan hjælpe dig med persongalleri, plot, tidslinjer, målgrupper, skabeloner og markedsføring.
Men start med at skrive bogen for din egen skyld. Lad din primære målgruppe være dig selv.
I hvert fald i første omgang.
Og gør så bogen så god som overhovedet mulig.
Så du griner, græder eller bliver klogere undervejs. Måske alle tre ting.
Så du til sidst står med en bog i hånden og siger “Jeg har skrevet den, fordi jeg gerne selv vil læse den…”
Du skal brænde for dine ord …
… hvordan kan du ellers forvente, at andre gider læse dem?
Nu tænker du måske, at dette blot er et nyhedsbrev. Klippe/klistret fra andre skabeloner fra et gigantisk lager, men så tager du fejl 🙂
Jeg sidder her tidlig fredag morgen. Jeg er stået op efter 5 timers søvn for at skrive det.
Fordi jeg brænder for at gøre en forskel med mine ord.
Og fordi det er sådan et nyhedsbrev, som jeg selv vil elske at modtage.
Med en emnelinje, som vækker min nysgerrighed.
Med et indhold som gør mig klogere.
Med et budskab som motiverer mig til at bruge weekenden på min egen bog.
Men hvad synes du …
Vi elsker ord. Og vi elsker at hjælpe.
Det er derfor vi har lavet vores skriveskole og vores forlag.
Så derfor spørger vi: hvad kan vi gøre for dig?
Fortæl om din bogdrøm og skriv til os med spørgsmål på info@forfatterskabet.dk
Vi sidder klar hele weekenden til at hjælpe dig videre. Ja – også alle hverdage 🙂
Hav en fantastisk weekend med ord.
P.s. lyst til at læse flere nyhedsbreve i stil med dette?
så skriv dig endelig op lige her:
Nyhedsbrevet til dig som skriver skønlitteratur
Nyhedsbrevet til dig som anmelder bøger eller har en bogblog