Gitte Guldberg

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg startede med at skrive i september 2003, da jeg havde født min første søn Kasper, og hvor vi fandt ud af, at han havde en hjertefejl. Det var faktisk en læge, der foreslog mig at skrive dagbog hver dag.

Hvorfor skriver du?

Jeg har skrevet denne bog ”Kasper mit hjertebarn” for at bearbejde min egen sorg samt med ønsket om at hjælpe andre med at se lyset for enden af tunnelen. Se at livet kan blomstre igen, på trods af livet har været svært.

 

 

Hvilken bog arbejder du på lige nu?/Hvor mange bøger har du skrevet?

Jeg arbejder ikke på nogen bog nu. Denne bog er min debut og bliver nok ”BOGEN” for mig.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg foretrækker helt klart trykte bøger, da jeg syntes, der er noget særligt over at sidde med den i hænderne, når jeg skal læse den. Min mand og mine børn er dog rigtig meget til lydbøger – især på ferier.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Jeg har ingen yndlingsforfatter. Jeg læser mest biografier og personlige fortællinger, som er skrevet af fortælleren selv eller kendte journalister. F.eks. Charlotte Bøving, Jane Aamund og Cecilie Frøkjær.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Det ved jeg simpelthen ikke – har aldrig tænkt over det.  Tænker nok lidt: ”Hver bog = Eget værk”.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg laver gerne en god kop kaffe i mit yndlingskrus, inden jeg sætter mig til tasterne.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg flytter tankerne til noget helt andet ved at gå en lang tur med min hund.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Jeg ser ikke mig selv som ”forfatter” men nærmere som en kvinde, der ønskede at fortælle sin historie, hvilket jeg er meget taknemmelig for kunne lade sig gøre.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Det sværeste har været at skulle være i processen i lang tid, hvor minderne kommer op til overfladen igen, og tanker og følelser får frit løb. At skulle være så autentisk som muligt i fortællingen. At processen tager tid og at have tålmodighed.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

At der faktisk fandtes et forlag som Forfatterskabet, hvor jeg selv kunne være medbestemmende og blev mødt med så stor interesse i netop min bog fra tvillingerne af.

Hvilke råd vil du give til kommende forfatter?

Mærk efter og følg dit hjerte. Tro på, at der er en mening med din bogidé. Tro på, at der er mange derude, der gerne vil læse netop din bog.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Du kan finde mig på Facebook

Du kan sende en mail til mig: gitteguldberg@gmail.com

 

Annoncer