Fremmedgjort i Iran – Fremmed i Danmark

Fremmedgjort i Iran – Fremmed i Danmark

Nahid var knap 13 år, da verdens første islamiske stat tog magten i Iran i 1979. Med vold og brutalitet nedkæmpede Khomeinis regime den generation af unge, som væltede den diktatoriske konge af Iran, Shahen, og som havde drømt om frihed og en bedre fremtid.

Nahid fortæller om sine oplevelser efter Khomeini-regimets magtovertagelse, og om millioner af menneskers kamp for at ændre på deres forhold i Iran, og den pris, de betaler. Noget som ofte bliver overset af magthaverne og i mediebilledet i de vestlige lande.

Da Nahid flygtede til Danmark, opdagede hun mange ligheder mellem det, hun havde oplevet i Iran og det der forgik i visse traditionelle indvandrermiljøer i forhold til kvinder og børn. Hun så hvordan formørkede kræfter fastholdt mennesker i den undertrykkende kultur, og hvordan en ligegyldighed herskede i samfundet og hos politikerne, når disse børn og kvinders rettigheder blev overtrådt i religionens og traditionens navn.

Nahid og en gruppe kvinder tog kampen op. Deres kamp blev dog vanskeliggjort med højrekræfternes fremmarch i Europa og Danmark efter 11. september 2001 og en udbredelse af hetz og hadefuld politik mod borgere med en fremmed eller muslimsk baggrund.

 

Om forfatteren

Nahid Riazi (født 1966) er en iranskfødt kvindesagsforkæmper, som kom til Danmark som politisk flygtning i 1989. Hun er uddannet socialpædagog og har i mange år arbejdet med udsatte familier og kvinder med anden etnisk baggrund.

Nahid Riazi har været involveret i internationale kampagner imod stening af kvinder og var frontfigur for en kvindeforening, som kæmpede for ligestilling og mod de kvindeundertrykkende kulturelle normer blandt visse traditionelle indvandrermiljøer i Danmark.

 

Bogen i medierne

Forfatter Carsten Jensen har skrevet og givet tilladelse til at videregive følgende:

En modig, nødvendig bog

Det er en svær balancegang at kritisere kvindeundertrykkelsen i miljøer med mellemøstlig baggrund og samtidig undgå højrefløjens klamme omfavnelse. Men Nahid Riazi undgår alle faldgruber i sin engagerede og kloge bog “Fremmedgjort i Iran. Fremmedgjort i Danmark”.

Mange holder sig tilbage af angst for at blive misbrugt. Nahid Riazi, der som ung aktivist flygtede fra ayatollahernes Iran gør ikke. På egen krop har hun oplevet den umyndiggørelse og censur, der rammer kvinder i et fundamentalistisk miljø. I Danmark har hun til gengæld oplevet, hvordan kvinder fra etniske minoriteter kommer under dobbelt beskydning, både fra deres egne undertrykkkende mænd og fra en diskriminerende højrefløj.

Stærkt og overbevisende siger Nahid Riazi fra til begge sider i en modig og velskrevet bog, der burde være pligtlæsning på både højrefløj og venstrefløj. 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Det er en fantastisk bog, et meget stærkt politisk og humanistisk manifest. Det er betagende at læse om den kraft og styrke og klogskab, som Nahid har båret med sig igennem de mange voldsomme tilskikkelser, hun og hendes kampfæller har været igennem.”Susanne Langer, Goodreads

Artikel på solidaritet.dk

Link til video med forfatter i forbindelse med premieredag – kan ses her på Facebook

Artikel på Flygtninge og Fred

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Det er en væsentlig samfundskritik hun leverer her, som giver en besk smag i munden, når vi tænker på at vi danskere godt kan gøre det bedre. Hvis flygtningene kommer fra Ukraine f.eks., men ligger efter bogens tilblivelse, så den tråd er en jeg trækker.
Læs den. Den er 5 stjerner værd!” Susse Kristiansen, Instagram

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Det er en velskrevet biografi, som efterlader læseren med et grundigt, unikt og vigtigt bidrag som gør det muligt at se vigtigheden af at ændre de indgroede normer og det fastgroede syn i udlændingedebatten, som hersker i nogle miljøer i Danmark. Jeg giver Nahid Riazi min største anbefaling.” Dorte Stangholm, dinboganmelder.dk

⭐️⭐️⭐️⭐️ “En relevant fortælding, der ikke giver underholdning, men som sætter tankene igang og giver en indsigt i hvad der foregik i Iran og konsekvensen af det, samt tiden efter.  Nahid skriver godt, let forståelig i sit sprog der giver god flyd. For de der ikke interesserer sig for politik, vil man møde passager hvor politik fylder. Men det er nødvendig for den totale helheds forståelse.  Velskrevet.” An-Magrit Wibell Nygaard-Ech,Saxo

“Denne bog af Nahid Riazi er en af de bedste bøger der beskriver Irans historie fra den diktatoriske Shahen til det præstestyre som i dag er Irans befolknings brutale rædselsregime! En blanding af fortællinger fra Nahids eget liv til de politiske grunde og afgrunde for hvorfor revolutionen endte med at udskifte en diktator med en endnu værre styreform! Tak Nahid!” Anbefaling af Rikke H Laugese, Facebook

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En velskrevet biografi” Din boganmelder, Bog & Idé

Samtale med den iranskfødte kvindesagsaktivist og forfatter Nahid Riazi på www.flygtningeogfred.dk

⭐️⭐️⭐️⭐️/5 “Bogen er en fortælling om Khomeinis regime i 1980’ernes Iran. Den fortæller om overgangen fra Shahens regime til Khomeinis regime. Fortællingen er fantastisk fortalt og man er ikke i tvivl om at det er et emne der berører forfatteren dybt.” Camilla Ingas boghjørne

 

KØB BOGEN HER

KØB BOGEN HOS FORLAGET

KØB BOGEN HOS SAXO

KØB BOGEN HOS PLUSBOG

KØB BOGEN HOS BOG & IDE

KØB BOGEN HOS WILLIAM DAM

 

KØB E-BOGEN HER

KØB E-BOGEN HOS SAXO

KØB E-BOGEN HOS PLUSBOG

KØB E-BOGEN HOS BOG & IDE

KØB E-BOGEN HOS TALES.DK

STREAM HOS BOOKBEAT

KØB HOS WILLIAM DAM

 

FIND LYDBOGEN HER

KØB LYDBOGEN HOS SAXO

KØB LYDBOGEN HOS PLUSBOG

KØB LYDBOGEN HOS TALES.DK

KØB LYDBOGEN HOS WILLIAM DAM

KØB LYDBOGEN HOS BOG & IDE

STREAM HOS NEXTORY

STREAM HOS BOOKBEAT

STREAM HOS BOOKMATE

STREAM HOS MOFIBO

STREAM HOS E-REOLEN

 

 

 

Annoncer

1 Comments

  1. Pingback: Historien om Forlaget Forfatterskabet.dk

Comments are closed.