Vi har tidligere gennemgået opsætning af dialogen, men der er meget andet at tage hensyn til, når man stiller teksten op.
Først og fremmest gælder det om at gøre det overskueligt og naturligt for læseren.
Der findes INGEN faste regler for opsætning af afsnit, indrykninger og linjeskift, men vi benytter flere tommelfingerregler, som hjælper os med at gøre bogen mere læsbar.
Lad os allerførst se et eksempel på tekst, der slet ikke er formateret eller færdigredigeret.
Det kan læses, men opstillingen er rodet, og formateringen kan hurtigt give læseren hovedpine af anstrengelse.
Vi benytter følgende tommelfingerregler:
- Indrykning ved skift af afsnit. Blot en lille centimeters indrykning af den næste linje skaber god luft.
- Altid indrykning ved dialogstart. Altså en ny linje, når nogen starter med at sige noget.
- Linjeskift ved personskift. Denne regel kan du læse mere om i dialog, men vi skifter linje, hver gang vi skifter person i direkte tale.
- Linjeskift og indrykning er lig med en kort pause i flowet. Her kan man signalere et “skift” eller at en sætning/linje skal fremhæves særligt.
Bruger man disse regler på ovenstående tekst, kommer siden til at tage sig meget mere letlæselig ud:
Der er stadig stavefejl og kommafejl i teksten, men ved at formatere linjeskift korrekt træder disse fejl også mere tydeligt frem.
Der findes naturligvis eksempler på tekst, som ikke er velegnet til disse opdelinger med afsnit og linjeskift. Det kunne være en såkaldt stream of consciousness, hvor det er en lang, indre monolog. Her må vi som læsere gerne blive forpustet af en tilsyneladende endeløs tekst.
I vores optik klæder det dog de fleste bøger med indrykninger og passende linjeskift.
Det giver mere luft på siden og gør bogen mere letlæselig.
Du kan selv gøre rigtigt meget for din bog ved at følge disse fire anbefalinger.