Bogens første linje

Som en dirigent, der hæver taktstokken til første anslag.

Sådan er bogens første linje.

Den er mindst lige så vigtig som titlen og forsiden.

Det er den linje, som slår tonen an.

Sætter orkesteret klar.

Trækker stilhedens sekund, inden ordstormen bryder løs.

Den første note skal give lyst til at læse videre.

Den skal fange opmærksomheden.

Pirre nysgerrigheden.

Chokere.

Eller noget helt fjerde.

Du bestemmer. Det er din første linje.

Det sidste ord 

Bogens første linje er måske den sværeste, men det sidste ord måske endnu vigtigere. Den skal bære resten af bogen på sine skuldre.

Som forfatter låner du læserens tid. Den vigtigste ressource i livet.

Slutningen på en fortælling bør ære den tid, som læseren har brugt. Derfor er det vigtigt, at du gør dit bedste for ikke at skuffe læserne.

Den sidste linje har afgørende betydning, fordi det er den, der runder det hele af. Både bogen og læseoplevelsen.

Forventninger

Det er i orden at have forventninger til sig selv og til andre. Der er blot en ting, der er uhyre vigtig, når vi taler om forventninger. Det er at afstemme dem. Det gælder sandelig også i relationen mellem dig og dine læsere.

Uindfriede forventninger er nemlig forfærdelige.

Vi har alle oplevet skuffelser i livet. Filmen, der fes ud inden finalen. Souffleen, der mistede rejsningen. Daten fra helvede.

Og bøger, der endte dårligt.

Ikke bare ulykkeligt, men decideret dårligt.

Uforløst. Som spild af tid og spild af ord.

Slutningen på en historie kan være noget af det sværeste at finde på.

Skal det ende godt eller dårligt?

Det må gerne være en overraskende slutning, men lav aldrig ”hovsaløsninger” hvor du lader læseren og dine figurer i stikken.

Som forfatter har man måske slet ikke lyst til at tage afsked med sine karakterer. Man lader en dør stå på klem, så hjertebørnene måske kan vende hjem.

Men man skal binde de væsentligt løse ender.

Vi er blevet bedre til de første sætninger. Vi elsker at starte en ny fortælling. Når vi fra tid til anden vender hjem til en tidligere fortælling, sker det, at vi laver både indledning og slutning om. Fordi vi er vokset som forfattere, siden vi befandt os i netop den bog.

Men det sker også, at man læser ting, hvor man intet ville ændre. Hvor første linje sætter alle hjulene i gang. Og sidste linje sætter ting på plads.

Og giver læseren lyst til at læse bogen forfra …

 

Denne artikel bringes i samarbejde med serien “Forfatterdrømme”.

Du kan bestille den første bog i serien lige her