Den onde ring. Det gode mærke. Jungleordsprog. Hero. Devil. Rex. Tomtom. Diana.
Hvis ovennævnte lyder som volapyk, har du aldrig læst Fantomet.
Det gjorde vi. I stor stil.
I vores barndom fulgte vi Ånden der vandrer på evig jagt efter forbrydere.
Ifølge baggrundshistorien til Fantomet sejlede et handelsskib den 17. februar 1536 op langs Afrikas østkyst, hvor skibet blev angrebet Singh-pirater. En voldsom kamp opstod, hvor samtlige ombordværende blev dræbt på nær kaptajnens søn, Kit Walker, der drev i land på kysten.
Her blev han fundet af Bandar-folket, der tog ham med til de dybe skove og ved af kraniet af sin fars morder svor han at bekæmpe pirater med ordene:
“Jeg sværger at vie mit liv til at bekæmpe sørøveri og alskens ondskab. Mine efterkommere skal følge mig.”
Kit Walker døde 1566, og siden fulgte slægtens efterkommere i hans fodspor.
Barnligt pjat vil nogen sikkert mene, men vi genlæser historierne fra tid til anden. Særligt dem af spanske Jaime Vallvé, som i 1950´erne flyttede til Danmark, hvor han boede frem til sin død i 2000. Han tegnede og skrev sammenlagt 116 historier til Fantomet. Som regel historiske fortællinger om slægtens 400 leveår.
Historierne om Fantomet er barske, men sjældent blodige.
Der fandtes tillige en meget populær Fantomet-klub, hvor man som medlem kunne købe bøllehatte, tasker, brevpapir og sågar en frisbee. Og ja – vi var naturligvis medlem. Og drømte sikkert også om at trække i trikot og blive den maskerede hævner…
Suk, hvor var verden dog fantastisk 🙂
Vi hylder stadig Fantomet som eventyrlig action, og det er fremragende lørdagslæsning. Selv for voksne.
Og titlen på vores krimi “Fange nr. 21” er faktisk en kopi af en fantomethistorie.
Sådan går gode fortællinger i ring.
