En verden af fjolser
I 1935 blev Anny Bure Berntsen patient på et sindssygehospital i Odsherred.
Hun var snedkermester og datter af daværende statsminister Klaus Berntsen. Hun nåede at bygge folketingets talerstol og føde to døtre, før hun blev indlagt.
De næste 47 år levede hun på hospitalet uden et eneste besøg udefra.
Det satte tankerne i gang hos denne bogs forfatter. Om den fortrolige ven, hun, i forfatterens fantasi, skulle have haft.
Drengen Oskar.
Aldrig blev jeg mæt af at suge mennesker til mig
og lokke deres drømme ud af dem,
for sådan en dreng var jeg.
Om bogen siger forfatteren:
Hvorfor skal man vælge at læse din bog?
Fordi den beskriver et tabuiseret sted, som på den ene side pirrer vores nysgerrighed, og på den anden side frastøder os. Fordi den viser, at mennesker ikke kan opfattes entydige. Den svage kan være stærk, den triste kan sprudle, den skøre kan være fornuftig. Fordi den viser, hvad det gør ved mennesker at blive set og hørt.
Hvem vil få mest ud af at læse den?
Den, der interesserer sig for at se flere nuancer hos mennesker, der allerede er sat i bås og stemplet af samfundet. Men også den, der gør sig tanker om psykisk sårbares situation i dag i forhold til min historie fra sommeren 1960.
Om forfatteren
Pauline Rehné (f. 1954) er dansk skuespiller.
Skuespilleruddannelsen førte Pauline ad kringlede og ordrige veje. Ikke kun på teaterscenerne, men også som stemme til tegnefilmsfigurer i biografer og på TV eller som oversætter af film for DR.
Som synstolker indtalte Pauline sine egne manuskripter. Herved fik blinde og svagtseende mulighed for at følge med i DR´s dramaserier. Pauline beskrev de medvirkende og omgivelserne, når der var huller i dialogen, og det vækkede hendes indre forfatterstemme.
En verden af fjolser er hendes debutroman. Hun har siden da udgivet romanen Ela.
Bogen i medierne“
“Det er en tankevækkende og rørende læseoplevelse, der gør et stort indtryk.” Lektørudtalelse fra DBC
Artikel på sn.dk
Artikel, Ugeavisen Odsherred.
“Pauline Rehné belyser det skjulte og tabubelagte univers på sindssygehospitaler 🏥. Inspireret af det tidligere sindssygehospital ved Nykøbing Sjælland tager bogen os med på en rejse gennem menneskers dybder og skrøbeligheder. Forfatteren skaber en forbindelse til Fru B gennem den fiktive karakter Oskar. Oskar er vores guide i historien, en ung dreng med en evne til at se det skønne i andre mennesker 😊.
Hans fortælling giver os et vindue ind i sindssygehospitalets verden og udforsker det komplekse i menneskelige relationer 👥.” livet_paa_olof, Instagram
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Jeg er vild med denne litterære perle. Fantastisk debutroman af Pauline Rehné. Den er så gribende og rammende, at den ikke fik lov at ligge længe på mit natbord.
I “En verden af fjolser” kommer vi helt tæt på beboerne på sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland i Odsherred. Drengen Oskar på 11 år vokser op i området. Gennem hans øjne lærer vi de forskellige beboere godt at kende.
Og hvilke øjne. For han ser hver enkelt beboer for det menneske, de er, og ikke bare den diagnose de har.
Han griner og græder sammen med dem. Oplever glæder og uretfærdigheder. Snakker med dem, lytter til dem eller er stille sammen med dem. Og du som læser gør det samme og lever dig helt ind i historien.
Det er en utrolig vedkommende og samfundsrelevant roman. Vi lever i en tid med enorm fokus på mental trivsel og mistrivsel, men ressourcerne og behandlingstilbuddene er begrænsede.” Suzanne von Seitzberg, Plusbog
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En hyggelig bog om patienter på et psykiatrisk hospital, det hele set fra en 11-årigs perspektiv. Drengens tanker og talemåde er fanget perfekt. Oplæsningen fantastisk.” Anne, Mofibo
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Smuk, vidunderlig og meget velskrevet fortælling om drengen Oskar og de skæbner, der bor på et psykiatrisk hospital. Fantastisk indlæst af forfatteren selv.” Anne, Mofibo
“En verden af fjolser” bør læses og opleves af mange.” Camilla Inga, Instagram
“Personligt er jeg jo ret vild med vores fortid og historier, og at forfatteren har valgt en rigtig person og krydret med fantasi, uden at omskrive fakta er så dejligt at læse. Er man bare det mindste historisk interesseret så skal man altså læse den her bog, som næste år bliver lidt mere aktuel.” Jannis Læseverden, Instagram
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Bogen er en roman, en fiktion, men er selvfølgelig inspireret af virkeligheden og ikke mindst en bestemt person, en kvinde, der i årtier ikke fik besøg af nogen. Tænk hvis hun havde haft en ”ven” til at dele sorger og glæder med. (…) Ingen kan leve et problemfrit liv, men i Pauline Rehnés romandebut bliver det til en varm og sympatisk skildring af et dansk minisamfund. Flere steder i bogen suppleres med mere resonerende afsnit. Bogen er præget af en smuk respekt for de enkelte patienter, så man kommer til at holde af dem. Samtidigt er det en velplaceret kritik af det system, vi i dag lever under, hvor det kan være svært at manøvrere som patient.” Ulla Strømberg, Kulturkupéen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Anne Bure Berntsen er i 1935 blevet indlagt på et sindssygehospital i Odsherred. I de 47 år hun levede på hospitalet fik hun ikke et eneste besøg.
Forfatteren har her brugt sin fantasi og lavet en historie om den fortrolige ven hun skulle have haft. En ung dreng som snakker med alle patienterne på hospitalet og hjælper med at gøre hverdagen lidt mere spændende.
Det er en super god bog, som giver stof til eftertanke.” Regitze Thomassen, Instagram
FIND DEN TRYKTE BOG HER
KØB E-BOGEN HER
STREAM HOS BOOKMATE
FIND LYDBOGEN HER