Onsdag mødte Økonomidirektøren overraskende tidligt ind på kontoret.
Slet ikke til den normale opfattelse af “direktørtid”, hvor morgen let bliver formiddag.
Men til trods for det tidlige fremmøde, måtte Praktikanten spejde forgæves efter både rundstykker og morgenbasser.
Det eneste, Økonomidirektøren havde med, var en opsang. Som rungede længe på kontoret.
Om at dovenskaben havde sat ind.
At halve løfter og gode intentioner havde erstattet resultater.
At sommervarmen havde lagt sig som en kvælende dyne over ethvert initiativ og virkelyst.
Praktikanten indvendte, at Økonomidirektøren lige selv havde haft ferie.
Havde spenderet sidste måneds overskud på Mojitos og Sangria i Malaga.
Og at Praktikanten i Økonomidirektørens fravær havde kørt på den store klinge.
Fra morgen til aften. Og det meste af natten med. For at nå arbejdet.
Økonomidirektøren lignede Vesuv kørt før dommedagsudbruddet.
Logikken prellede af som vand på saunaens glohede sten.
Og så eksploderede Økonomidirektøren i en række anklagende pegefingre, som kunne mærkes helt ind i Praktikantens bryst.
Om at vejen til helvede var brolagt med gode intentioner.
Om at ingen kom sovende til succes.
Om at i morgen var en illusion. Det tynde papir, som bruges til at pakke løfter ind.
Her standsede økonomidirektøren op og bad Praktikanten om at skrive den sætning ned.
Fordi den skulle bruges i en bog.
I morgen er en illusion. Det tynde papir, som bruges til at pakke løfter ind.
Et kort øjeblik var der stille på kontoret, mens Økonomidirektøren solede sig i egne ord.
Det krævede en stor dunk med høj-faktor solcreme for ikke at blive blændet af egen sproglige skarphed og vid.
“Jeg er klar med et nyhedsbrev igen i morgen …” forsøgte Praktikanten, men blev straks mødt af direktørens skarpe blik, der kunne skære papir over på tværs.
“I morgen? … I MORGEN???” lød det skingert fra Økonomidirektøren, der pludselig måtte kæmpe med noget kvababbelse. Muligvis blot de sidste rester af den store pande med Paella, som han havde indtaget ved afskedsmiddagen på Malagas fineste turistfælde.
“Intet sker i morgen,” irettesatte Økonomidirektøren strengt, da han fik kontrol over sine opstød. “Det starter i dag eller også starter det slet ikke!”
“Ja, chef,” kom det spagt fra Praktikanten.
Og Økonomidirektøren havde jo ret.
Intet startede i morgen.
Hverken slankekure, træningsprogrammer eller det store forfatterskab.
Det startede i dag.
Lige nu.
Ligesom det nyhedsbrev, han nu måtte skrive.
Hele budskabet var, at drømme alene udleves i nuet og aldrig først i morgen.
Derfor ruskede Praktikanten op i de mange smukke modtagere af nyhedsbrevet.
Så er det nu, dit dovendyr!
Den emnelinje til nyhedsbrevet var Praktikanten svært glad for, også selvom det ret beset var Økonomidirektøren, der havde sendt ham afsted med netop den svada.
Og budskabet var ærligt.
De mange brugere havde jo selv meldt sig til nyhedsbrevet for netop at gøre noget ved deres tekster.
Så hvad ventede de på?
Lige nu kunne de få FORFATTERDRØMME helt gratis
Her kunne alle være med.
Hvis de oprigtigt mente noget med deres ord, så skulle de gøre noget ved det.
Lige nu.
Ikke i morgen.
Ikke om en uge.
Men LIGE nu!
INGEN var jo nogensinde blevet forfatter uden at skrive!
Praktikanten og Økonomidirektøren ville jo så gerne hjælpe, men alle skrivetalenterne og nyhedsbrevsmodtagerne måtte tage det første skridt.
Vis os at du vil – så hjælper vi dig videre på rejsen. Det lover vi.
