Dorte Hummelshøj Jakobsen er forfatter og selvstændig forlægger. Hun bevæger sig i den “kriminelle” genre og udgiver både på dansk og engelsk via sit eget forlag, Candied Crime.
Hvornår startede du med at skrive?
Jeg har skrevet i over ti år, men set i bakspejlet er jeg glad for, mit første forsøg på at skrive en krimi aldrig blev udgivet. Der er vist ikke andre end min mor, som syntes, den var noget at skrive hjem om. Det var imidlertid fremragende forfattertræning at sætte sig ned på sin bag og skrive en roman færdig.
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
Via vores familieejede mikroforlag, Candied Crime, har jeg udgivet to klassiske kriminalromaner: “Krystalnætter” og “Anna Märklins familiekrønike”. Desuden har jeg udgivet tre kortromaner: “Huset ved havet”, “Nabohuset” og “Vådeskud”, som alle hører til den samme krimiserie om forfatteren Tora Skammelsen fra Thy, hvor jeg selv bor.
Desuden er det blevet til en række noveller og kortprosaantologier.
Læs mere om Dortes trykte udgivelser på Candiedcrime.com og se ebøgerne hos Saxo.com
Hvorfor skriver du?
Jeg skriver, fordi jeg er god til det, og fordi det gør mig glad. Og så er der jo den praktiske årsag, at jeg blev fyret fra mit job som gymnasielærer for et par år siden på grund af en kronisk sygdom.Så samtidig med at det er verdens bedste beskæftigelse, er det også mine krimier, der sætter brød på bordet hver måned.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder som altid på flere ad gangen. I juli polerede jeg “Vådeskud” og udgav den som e-bog. Sideløbende har jeg været i fuld gang med selve skrivefasen af den næste Tora-krimi, “Herregården Øland” det meste af året, og jeg har for længst planlagt to mere: en om det populære lokale bryggeri, Thisted Bryghus, samt et plot med arbejdstitlen “Søstrene Salomon”, som forhåbentlig kommer op på fuld romanlængde. Med flere titler i sving er der næsten altid opgaver at tage fat på, hvis man sidder fast lige midt i et drilagtigt kapitel.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Min kroniske sygdom medfører et vist koncentrationsbesvær, så jeg har ikke så meget som forsøgt mig med en lydbog. Jeg kan ikke engang klare at høre radio, fordi der ikke er noget visuelt til at holde min opmærksomhed fangen.
Men om jeg læser en trykt krimi eller en e-bog fra Saxo eller Amazon gør ikke den store forskel for mig. Så jeg vælger som regel ud fra, hvad der er billigst – og der ryger altid et par nye krimier i min iPad, før jeg tager på ferie. De fylder jo ikke i bagagen.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jeg har læst alt for mange fremragende forfattere til at kunne fremhæve én. Men når det gælder min egen genre, krimien, bliver jeg primært inspireret af britiske fyrtårne som P.D. James, Ruth Rendell og Val McDermid. De skrev/skriver den bundsolide, klassiske krimi, hvor et troværdigt persongalleri, et levende miljø og fremragende sprog er lige så selvfølgelige elementer som et veldrejet plot.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Det må blive Val McDermids “A Place of Execution” (den uinspirerende danske titel er “Retterstedet”). Jeg tror, jeg har læst den tre gange, og hver gang forsvinder jeg helt ind i det indeklemte, gammeldags landsbymiljø, hvor alle kender hinanden alt for godt. Der er absolut ingen udpensling af blod og vold, bare en knugende fornemmelse af angst og uhygge, som får mig til at vende side efter side, selv om jeg så udmærket kender slutningen.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Nej, overhovedet ikke. Jeg skriver, når mit hoved fungerer bedst, og når jeg er knap så koncentreret, bruger jeg min arbejdstid på det hav af andre opgaver, der følger med at have et lille forlag som vores.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Jeg er ikke helt overbevist om, at fænomenet eksisterer – eller i hvert fald, at det er særlig udbredt. Så når jeg har tiden og energien, sætter jeg mig bare ned og skriver, uden at spekulere på, om resultatet bliver godt eller skidt. Hvis jeg sidder fast i ét projekt, skifter jeg til et andet. Jeg kan jo ikke tale for andre forfattere, men for mig drejer det sig vist om ikke at tage mig selv alt for højtideligt. Så snart man ikke føler sig skræmt af opgaven, glider det meget bedre.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Det bedste ved at være forfatter er hele skriveprocessen: At planlægge et godt og vandtæt plot. Udtænke hvilke personer og hvilket miljø, der danner en passende ramme om netop denne forbrydelse. Lukke øjnene og forsøge at skildre dramaet så præcist som muligt med de ti fingre på tastaturet.
Men øh, at få positive tilbagemeldinger fra nye og gamle læsere er nu næsten lige så dejligt.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Det ved jeg egentlig ikke. Før eller siden får man dårlige anmeldelser (især på Amazon, hvor hvad som helst kan blive brugt imod dig), og det bliver vel aldrig sjovt, men sammenlignet med livet som kaospilot i en gymnasieklasse med tredive syttenårige har jeg ikke oplevet noget, der kan kategoriseres som voldsomt slemt 🙂
Tværtimod er jeg glad og opmuntret af, at andre forfattere er så søde, hjælpsomme og imødekommende.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Jeg ved ikke, om det skyldes, at jeg har læst tusindvis af bøger og arbejdet med litteratur i hele mit voksenliv, men jeg følte mig ikke ligefrem uvidende om forfatterkarrieren, og mine forventninger var blandet med en sund portion realisme. Det må ikke forstås, som at jeg gjorde alt perfekt, da jeg skrev min debut. Overhovedet ikke. Men jeg gjorde det, så godt jeg overhovedet kunne, og økonomisk er det gået meget bedre, end jeg havde turdet håbe på. Måske fordi jeg satte barren højt fra starten og ikke udgav, før jeg selv var overbevist om, at bogen var god nok.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
For det første mener jeg, man kun bliver en virkelig dygtig forfatter af at læse, læse og læse. Ikke for at imitere andre, men for at se, hvor forskelligt håndværket kan udføres. Smage på bøger vidt og bredt, en blanding af genrer og gerne på flere forskellige sprog.
For det andet mener jeg, enhver forfatter bør stille store krav til sig selv: Lad være med at sende dit manuskript ud i verden, før du er sikker på, du har gjort dit yderste. Få hjælp til det, du ikke er dygtig nok til selv (for eksempel redigering eller korrektur). I dag kan alle udgive en bog, men der er ingen grund til at udgive en dårlig, for dem er der rigeligt af i forvejen.
Foto: Lars Horn
