Ny dansk spændingsroman!
Om bogen
I en tid, hvor demokrati og miljø i stigende grad er under pres, skildrer Niels Henrik Hooge i sin aktuelle spændingsroman Doktrinen en danskers odyssé fra hjertet af Europa for at forsvare demokratiske grundværdier og universelle miljørettigheder.
I en række højspændte situationer opkastes spørgsmål, der løfter bogen op til at være mere end en almindelig økothriller: Hvor langt kan man gå i sit forsvar for demokrati og retsstatsprincipper og med hvilke midler har man lov til at forsøge at redde demokratiet og den naturlige verden?
Bogen, der udgør første bind af forfatterens Europatrilogi, introducerer en dansk version af en ny type grøn aktør, som har taget skridtet ind i det enogtyvende århundrede, og beskriver rammerne for en økologisk bæredygtig omstilling af de europæiske efterretningstjenester.
Om forfatteren
Niels Henrik Hooge er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet, såvel som i mange forskellige typer tekster.
Om bogen i medierne
Lektørudtalelse fra DBC: „Et særligt greb på genren med sin sammenkædning af miljø, konflikt og efterretningsvæsen.‟
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ „Bogen tager os med på en nervepirrende odyssé, hvor vi følger en dansker på en mission for at beskytte både demokratiske rettigheder og universelle miljøværdier. Hooge bruger sin historie til at stille nogle store og nødvendige spørgsmål om, hvordan langt man kan gå for at forsvare de værdier, som er fundamentet for vores samfund.
Den udforsker et væld af komplekse temaer, som spørgsmålet om, hvor langt man kan gå for at beskytte demokrati og miljø, og hvilke midler der er acceptable i kampen for at bevare disse rettigheder. Læseren bliver mødt med dilemmaer, der ikke kun drejer sig om at redde naturen, men også om hvordan man navigerer i en verden, hvor magt og politik ofte står i modsætning til de idealer, som man ønsker at beskytte. Hooge stiller det ubehagelige spørgsmål: Er der grænser for, hvad man kan tillade sig i forsvar for det, der er “rigtigt”?
Hooges skrivestil er præcis og intens, hvilket skaber en engagerende og hurtigt flydende fortælling. Hans evne til at beskrive både den ydre verden og de indre konflikter hos hovedpersonen gør, at vi som læsere får et tæt forhold til karakteren og hans kampe.
Virkelig en spændende bog, som jeg gerne anbefaler til alle.‟ Regitze Thomassen, Instagram
KØB DEN TRYKTE BOG HER
KØB BOGEN HOS TALES.DK
KØB BOGEN PÅ BOGREOLEN.DK
KØB E-BOGEN HER
KØB E-BOGEN HOS TALES.DK
STREAM HOS E-REOLEN