Deadlines

Vi kender det alle sammen. En deadline tikker forude, og man får helt automatisk stress ved tanken.

Nogle trives med stress og synes at vokse under pres. Den type præsterer altid fantastisk op mod en deadline.

Men de fleste andre bryder sig hverken om eksamen eller deadlines.

Men hvordan håndterer man en deadline, uden at blive for presset?

If you fail to plan, you plan to fail

Der er generelt to måder at arbejde på.

Indsatsmål og resultatmål.

Indsatsmål betyder, at du f.eks. vil skrive 2 timer hver dag eller 10 timer per uge.

Resultatmål betyder, at du f.eks. vil skrive 2 sider hver dag eller 10 sider per uge.

Med et indsatsmål sikrer du, at succeskriteriet ligger i indsatsen, ikke i målet.

Det er fuldstændig underordnet hvad der kommer ud af timerne, blot du dedikerer tiden til det.

Med resultatmål er det ligegyldigt, hvor meget tid du bruger. Her tæller kun resultatet i form af et bestemt antal sider. Dette kan bruges uanset om det er nye sider der skal skrives eller gamle sider, der skal rettes.

 

 

Undgå stress

Når du kæmper lidt, f.eks. med stress, er vores klare anbefaling, at du skal bruge indsatsmål.

Sæt dig foran computeren i f.eks. en halv time hver dag. Uanset hvor meget der kommer ned på papir, så har du nået målet. Og så er du fri for at piske dig selv for ikke at have skrevet.

Bruger du resultatmål i en tid, hvor ordene ikke rigtig vil flyde, er det den sikre vej til at blive skuffet og misse deadlines.

I øvrigt kan indsatsmål og resultatmål bruges på en lang række andre former for projektarbejde – ikke kun skrivearbejdet 🙂

Det er vores bedste anbefaler baseret på mere end 25 års skrivearbejde … og 50 udgivne bøger 🙂

Annoncer