Her kan du møde forfatteren bag bogen “Det trettende barn”, Boum Pyndiah.
Boum Pyndiah er født på Mauritius i 1952. Han er etnolog, molinolog og forfatter og kom til Danmark i 1972.
Fem år senere blev han assistent ved Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium i Kongens Lyngby.
Efter 41 år i Nationalmuseets regi trak han sig tilbage som museumsinspektør på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.
Hvornår startede du med at skrive?
Det var omkring vinter i 2007 kort efter min først bog blev udgivet.
Hvorfor skriver du?
Som lille holdt jeg meget af at skrive, men viste det aldrig til andre.
Med tiden er jeg blevet mere robust og klar til at vise det til andre.
Jeg gør det også for at videregive mit liv med min datter og børnebørn.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Lige nu er jeg i færd med at omskrive en kort fortælling om et ophold med en møllebygger ved en møllegård på Bornholm.
Hvor mange bøger har du skrevet?
Jeg har udgivet adskillige artikler og et par bøger foruden ”Det trettende barn”
A water-powered wollen mill
Paper til The International Molinological Societys konference i Gent, Belgien, juli 1985
Kreolerne, et verdensfolk med en livlig kultur
ved Mariette Tiedemann og Boum Pyndiah
Mærsk Air, vinter 1996-97
Møller Madsen på Lyngby Mølle 1950-1980
Langs Mølleåen. LYNGBY-BOGEN 1998
The Nørre Snede windmill
Paper til The International Molinological Societys konference i Virginia, USA, september 2000
Tragedy or Romance in Mills
Paper til The International Molinological Societys konference i Putten, Holland, juni 2007
Maskinerne fra Løgstør og deres lange rejse
Fabrikken i Brede. LYNGBY-BOGEN 2010
Først til mølle … En kulturhistorisk skildring af kornmølleriet i Danmark ved overgangen til industrialiseringen 1825 til 1900. Forord af hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.
Greens forlag, 2006
Møllen går amok
Boum Pyndiah, Christine Tjalve og illustrator Susanna Hartmann
Frilandsmuseet, 2017
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg foretrækker trykte bøger. For mig er det en aktiv handling. Det gør at jeg bedre kan huske indholdet.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Charles Dickens, Store forventninger.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Jeg bruger en del vejrtræknings øvelser – hvis man kan kalde det for ritual.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Jeg vælger at være alene. Går en tur i skoven og nyder stilheden.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
At skrive tekster og gør dem færdige til udgivelser.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
At konfrontere sig selv med gamle smertefulde oplevelser.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
At det er en smertefulde og meget krævende proces.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
At være klar over hvor krævende det er at være forfatter.
Hvad får man ud af at læse den?
Få kendskab kultur, natur og etnicitet på den lille ø, Mauritius.