Bogens forside

Bogens forside

Forsider sælger.

Det gælder for aviser, og det gælder for bøger.

Kig lige godt i toppen af denne lektion.

Kan du se bogen? Næsten ikke, vel.

Den er blank og hvid. Og den forsvinder let i mængden.

Visualiser dit bogprojekt

Forsiden er en af de vigtigste elementer af din bog.

Og vores bedste bud er, at man bør overlade forsiden til professionelle.

Men derfor kan man jo godt selv lege lidt med grafikken – og trylle et forslag frem. Og bruge det som oplæg.

Da vi skrev på en zombiebog, lavede vi flere udkast undervejs. Bogen er rendyrket humor, gys og spænding. Det er splat, men ikke plat.

Vi søgte forbi www.canva.com og fandt et par billeder, som passer godt til bogens sprog og tone.

Vi satte forfatternavn og titel på – og vupti ligner det noget, som godt kunne være en forside.

Selvom det ikke blev den færdige forside, så havde vi noget at kigge på, mens vi skrev. Det fungerer vældig godt.

Hvis du selv vil arbejde med forsiden til din kommende bog, behøver du ikke være professionel grafiker. Det er vi bestemt heller ikke.

Du kan blot finde billeder, som du synes godt om – og som repræsenterer bogens indhold.

Det kan give dine skriverier et boost. Og vi fik endnu mere lyst til at skrive om Blodbad på Bornholm efter at have lavet forsiden.

Og hvis man lige smider en titel og forfatternavn på, så begynder det jo at ligne en rigtig bog.

Det booster motivationen at kunne øjne målstregen forude.

 

Ovenstående illustration er til bogen om detektiven Moonrock.
Bogen er lavet som en hyldest til knaldromanen.
Forsiden blev lavet før bogen var færdig.

Forside, omslag eller cover

Ja, kært barn har mange navne.

Uanset hvad du kalder det, så har bogens udseende stor betydning, da boghandlere og læsere ofte vil købe bøger alene ud fra forsidens potentiale.

Det kan virke barskt. Hvad nu hvis bogen er god, men forsiden er elendig?

Selvfølgelig findes der undtagelser.

Men de fleste mennesker er visuelt orienterede, og selvom det er svært at sætte det på formel, så spiller bogens cover en stor rolle.

Udarbejdelse af omslag er normalt forlagets ansvar, men forfatteren må meget gerne komme med forslag og kommentarer.

Principielt køber boghandlere ikke ind efter bogens indhold, men efter dens omslag.

Forsiden skal derfor være så tilstrækkeligt fængende, at boghandlerens kunder får øje på den i reolen og tager den ned og læser bagsideteksten.

Vores egen krimitrilogi har også fået et tiltrængt make-over.

Bøgerne udkom første gang i 2010 og vi var meget begejstrede for forsiderne, som Sara Maritta Brasse stod for via Byens Forlag.

Da vi i starten af 2016 besluttede at omskrive og genudgive de første tre bind i serien om Manus Albino valgte vi en helt ny grafisk linje.

Lige så glade vi var for Saras arbejde i 2010, lige så begejstrede var vi for Louise Spangets forsider til 2016 udgaven.

Og da de første bind blev genudgivet i forbindelse med bind 4 og 5, så lavede atter nye forsider, for at signalere at der var tale om nye versioner.

Vi har haft et langt og skønt samarbejde med Mons fra monsreneandersen.com og han var med til at give serien et nyt look.

I 2023 ser serien sådan her ud:

Dermed siger vi også, at bogomslag udvikler sig med tiden.

Der vil ofte være en “mode” eller strømning, som man skal tage højde for.

Det betyder også, at vores absolut bedste råd er, at du som forfatter overlader det grafiske arbejde til professionelle.

 

LEKTIONENS TAKEAWAYS

# Kom med forslag til din egen forside

# Find inspiration på boghylderne – hvilke kan du selv lide?

# Tænk altid genre og målgruppe når forsiden laves

# Lav gerne et udkast selv – som inspiration undervejs

# Overlad det sidste arbejde til professionelle

 

Annoncer