Den 11. november 2024 er en milepæle for den ene af forlagets tvillinger.
På denne dato udkommer nemlig romanen Blodhjerte, som Søren Ellemose har skrevet og – langt om længe – også færdiggjort.
24 år undervejs
At skrive “langt om længe” er ikke at tage munden for fuld.
I dette tilfælde har romanen således været længere undervejs end nogen anden bog i forfatterskabets historie.
Det er nemlig præcis 24 år siden, Søren skrev de første linjer til bogen, der nu udkommer.
“I november 1996 udgav jeg min allerførste bog. Det var om Mærsk-koncernen, og bogen blev udgivet af Handelshøjskolens forlag.
Dengang var forfatterskabet ikke den primære beskæftigelse, og først otte år senere – i 2004 – kom bog nummer 2 fra min hånd. Det var også en erhvervshistorisk bog.
Imidlertid var det slet ikke bog nummer 2, jeg skrev på. Det var derimod dette manuskript om skyttegravens helvede, der nu udgives som romanen Blodhjerte.”
Faktisk har bogen været 24 år undervejs.
”I november 2000 noterede jeg i min dagbog, at jeg havde påbegyndt en skønlitterær fortælling om første verdenskrig,” siger Søren Ellemose. ”Noget af det første, jeg skrev til manuskriptet, var sætningen ‘Skyttegravene løb som blodårer gennem landskabet’, og det blev det billede, jeg skrev ud fra.”
Dengang anede Søren ikke, hvordan romanen skulle skrives, men han kløede på og skrev metodisk og struktureret i flere måneder.
Der var også dialog med et af landets største forlag om en udgivelse, men det blev aldrig til noget, og i mange år lå manuskriptet i skrivebordsskuffen.
I starten af 2024 tog Søren dog manuskriptet frem igen, gennemskrev det fra ende til anden, og nu er det færdige resultat klar fra trykkeriet.
Nummer 2 bliver nummer 50
Bogen bliver samtidig en milepæl for forlaget og tvillingerne.
Udgivelsen af Blodhjerte er nemlig nummer 50 for Søren & Morten Ellemose.
“Det var bog nummer 2, jeg begyndte at skrive på … og nu ender det i stedet som udgivelse nummer 50,” siger Søren Ellemose.
“Det er måske passende, at det først sker nu, da bogen krævede mere af mig som forfatter, end jeg havde evner til dengang. Jeg var ganske enkelt ikke dygtig nok til at forløse fortællingen på den måde, personerne fortjente. Siden da er der lagt så mange timers research, skrivearbejde og omskrivninger i bogen, at det blev hjerteblod for mig. Derfor er det også en næsten overmandende tanke, at bogen nu omsider er fuldbragt. Det er en milepæl i mit forfatterskab.”
Imod krigen
Romanen er en hymne imod krig og dens væsen.
Med udgangspunkt i de historiske begivenheder fortæller Blodhjerte den fiktive historie om den unge Adam Fallows og hans venners kamp for overlevelse i skyttegravens helvede.
For 110 år siden startede krigen, der skulle ende alle krige. Sådan blev det ikke, og krig er stadig en forfærdelig del af menneskets fortid og nutid. At skrive en krigsroman kan anskues som et vovestykke, men det er intet at regne for de mennesker, der deltog i krigen og havde modet. Modet til at trodse døden og modet til at søge livet bagefter.
Bogen blander faktiske begivenheder med romanens fiktive.
”Det er en historisk fortælling, men også en fortælling om historien. Og netop historien i sig selv – menneskets fælles arv – er nedfældet, så vi aldrig burde glemme den, men vi husker den kun, hvis vi læser og forstår. Bogen foregiver ikke at være sandheden. Den har ingen eneret på, heller ikke dem, der selv oplevede det. Men det er en skildring af, hvordan nogle ting var, og hvordan andre kunne have været. Det skete ikke præcis, som det står skrevet i denne bog. Men det skete, og en hel generations tapperhed, lidelse, savn og umenneskelige tab er nu næsten glemt. Det burde ikke kunne ske, men verden er stadig i krig med sig selv og fred alene et fatamorgana.”
Udgives den 11. november
Had, uret og frygt og krig er ulykkeligvis en del af menneskets hverdag, og netop nu udkæmpes der på europæisk grund en krig, der også foregår i skyttegrave.
Udgivelsen er ikke tilfældig.
Bogen udkommer officielt den 11. november, og netop den dato er vigtig i forhold til første verdenskrig.
Den 11. november 1918 – tidligt om morgenen – underskrives våbenhvilen i Compiègne skoven. Våbenhvilen træder i kraft ved fronten nogle timer senere – den 11.11. klokken 11. Helt frem til klokken 11 affyres skud og granater mellem stillingerne, og flere soldater dør i krigens sidste timer.
Læs mere om bogen her
