Blake & Mortimer

Blake og Mortimer

Turene til det lokale bibliotek var utallige i barndommens land. Vi slæbte læsestof hjem i bunker og stakke. Bøger og navnlig tegneserier af alle slags prydede teenageværelset i en herlig tid helt uden tablets og smartphones.

En af disse serier, vi stadig læser, er eventyrene om Blake og Mortimer.

Manden bag denne velskrevne tegneserie var belgieren Edgar P. Jacobs, som lavede de første 12 albums i serien.

Seriens hovedpersoner er de to venner professor Philip Angus Mortimer og kaptajn Francis Blake. Vi følger deres eventyr, som tager dem hele kloden rundt i jagt efter djævelske plot og vanvittige videnskabsmænd, ikke mindst iscenesat af deres ærkefjende, Olrik.

Første bog var U-strålen fra 1943, men det var først med dobbeltalbummet Pyramidens Hemmelighed, at serien for alvor brød igennem.

Edgar døde i 1987 før han nåede at færdiggøre det 12. album i serien (Professor Satos 3 formler del 2). Dette album blev siden udgivet i samarbejde med Bob de Moor. Ligesom serien iøvrigt er forsat med en række gæstetegnere og forfattere.

Hvis nogen læsere mener at genkende noget af Herges stil fra Tintin, så er det ikke helt tilfældigt. I mange år arbejdede Jacobs nemlig sammen med Herge, endskønt han aldrig blev krediteret i Tintin.

Foruden et par korte historier består de samlede værker af 12 albums. Bemærk de ret farverige titler.

Kampen om verdensherredømmet 1: Den gule fare
Kampen om verdensherredømmet 2: Mortimers flugt
Kampen om verdensherredømmet 3: Sværdfiskens hævn
Pyramidens hemmelighed 1: Manethons papyrus
Pyramidens hemmelighed 2: Horus’ kammer
Det gule mærke
SOS meteorer
Marie Antoinettes halssmykke
Den djævelske fælde
Gåden om Atlantis
Professor Satos 3 formler 1: Mortimer i Tokio
Professor Satos 3 formler 2: Mortimer mod Mortimer

Jacobs var kendt for en realistisk tegnestil og ret teksttunge albums. Det tager let et par timer at læse et af hans værker fra ende til anden. En perfekt gave til dig selv på en regnvåd dag.

Vi anbefaler Marie-Antoinettes Halssmykke som lørdagslæsning.

Annoncer