En dag i 2016 var der en, der sagde til mig: Har du nogensinde tænkt på at skrive en bog? og nej, det havde jeg ikke tænkt på før, men jeg har altid godt kunne lide at fortælle. Så jeg begyndte at overveje, og ja, jeg startede med at skrive, fordi jeg godt kan lide at fortælle. Nu skriver jeg bøger, fordi det giver mig mulighed for at fortælle til mange flere, når jeg skriver, end når jeg blot fortæller for dem, jeg er sammen med.
Der er flere ideer til bøger jeg arbejder på, og et projekt, der ligger og lurer lige om hjørnet, det er en pædagogisk kogebog. Men det kan være, at jeg vil alliere mig med en, der ved mere om kogekunsten, end jeg selv gør, for at komme hele vejen rundt om emnet med opskrifter på både pædagogik og madretter.
Min første bog, der er udgivet, er Din personlige pædagogikbog, 2019. Før det har jeg i forbindelse med Projekt Sociale Kompetencer udgivet en artikel i Marte Meo Nyt og en række Pixi-bøger om Lille Blå Ballon, der er en figur på ca. 1,5-2 år, der går i vuggestue, og som kommer så galt afsted på forskellig vis.
Bøger i fast form kan noget særligt. Man kan “tygge” sig igennem dem, de dufter og pirrer sanserne på en særlig måde – og de holder trygt til i en bogreol, mens jeg ikke lige bruger dem, men så jeg kan vende tilbage til dem, når jeg pludselig har brug for det. Ellers er både e-bøger og lydbøger dejlige alternativer til den fysiske form, når man ikke ser for godt, men man på anden vis vil aflastes, eller man vil have en anden oplevelse.
Der er mange forskellige forfattere, der har inspireret mig. Astrid Lindgren er en af dem, hende har jeg kendt og elsket det meste af mit liv. Hun inspirerer mig til at se det skæve, lune og godheden i mennesket(barnet)s natur. En anden er Maria Arts, hun har ikke skrevet så mange bøger, men det, hun især betyder for min måde at skrive på, er hendes måde at skrive så præcist og enkelt som muligt om komplicerede forhold. Men der er mange andre forfattere, der er med til at danne den form, mine skriverier tager.
Jeg har ikke én bog, jeg gerne ville have skrevet, der er mange gode bøger til. Men enhver forfatter kan kun skrive sine egne bøger, og det er godt nok sådan, det kommer der mange forskellige gode bøger ud af. Tolkien, Ringenes Herre. Pippi Langstrømpe, Marte Meo grundbog, hvis jeg skal nævne nogle.
Min skriveproces er der ikke så meget ritual over. Men jeg sætter mig godt tilrette i en god stol ved mit skrivebord. Så starter jeg computeren og går på opdagelse i diverse medier. Når jeg ligesom har set, at verden står endnu, så er jeg klar til at begynde skriveprocessen.
Egentlige skriveblokeringer oplever jeg ikke. Jeg kan godt gå lidt “død” for, hvordan jeg kommer videre fra et bestemt sted, så søger jeg videre i teksten, måske tilbage, måske lidt længere frem. Men går jeg i stå, så holder jeg en pause, hvor jeg laver noget helt andet. For eksempel bager jeg, det får gerne tankerne til at poppe op med det, jeg mangler, eller hvordan jeg kommer videre.
Det bedste ved at være forfatter, det er, at man kan fortælle for at nå ud til mange mennesker, og at det skrevne holder over tid. Bøger kan gemmes og tages frem igen og igen. Det værste er, hvis der ikke er nogen, der vil læse ens bøger, apropos at vi alle søger bekræftelse – det værste der kan overgå os, det er at blive ignoreret.
Hvis jeg havde vidst, hvor fantastisk det er at skrive, så ville jeg være begyndt noget før. Derfor vil jeg råde enhver, der ønsker at blive forfatter, og som har noget at fortælle, til at gå i gang straks. Man kan godt bruge energi på at lære noget om håndværket, at skrive, men det vigtigste er at have noget at fortælle.
Man kan finde mig på Linkedin og Facebook, og man kan også finde mere om mig på: a-marte-meo-perspektiv.dk eller på: annelismortensen.wordpress.com
Jeg kan kontaktes på Annelis.mortensen@gmail.com, og jeg vil altid gerne i kontakt med mine læsere, for jeg er nysgerrig på, hvad der får andre til at læse, det jeg skriver, og hvilke spørgsmål de stiller til det.
Bedste hilsner Annelis
