Hvornår startede du med at skrive?
Det må have været omkring 2007, at min sklerose fik mig i gang med at skrive om kost og alternativ behandling ved sklerose samt om, hvordan man tackler at få sådan en diagnose.
Da jeg i 2014 udfyldte en bog, som hedder ”Mor fortæl”, blev jeg bevidst om, hvor forskellig min barndom var fra mine børns og begyndte at skrive ting ned, som senere udviklede sig til en roman.
Hvorfor skriver du?
”Når svalerne flyver højt” skrev jeg af lyst til at videregive et vidnesbyrd om den tid, jeg voksede op i. Min barndoms landsbymiljø havde nogle kvaliteter, som der ikke længere er eksistensgrundlag for, men måske kan en fiktiv rejse tilbage til 1960’erne sætte nutidens liv i perspektiv.
Samtidig ønsker jeg at bidrage til at bryde den usunde tavshedskultur om kroppens naturlige funktioner – menstruation, onani, seksuelle lyster – samt skabe forståelse for transkønnede, hvilket især kommer til udtryk i efterfølgeren ”At leve er ikke nok”.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder på en tre’er med de samme hovedpersoner. Den kommer til at foregå i 80’erne og skal også kunne læses som en selvstændig roman.
Hvor mange bøger har du skrevet?
Jeg har skrevet en fagbog med titlen ”Rundt om sklerose. Ernæring, alternative behandlinger og sund håndtering af udfordringerne”, som udkom i 2012.
”Når svalerne flyver højt” udkom på Forfatterskabet i 2020, og ”At leve er ikke nok” udkom samme sted i oktober 2021.
Desuden har jeg bidraget med novellen ”Luftkasteller” i antologien ”Udenfor” og med ”Heksen og møgungerne” i antologien ”Indenfor” (Brændpunkt, 2021).
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
At sidde i kørestol lægger begrænsninger ned over tilværelsen, men ved tastaturet har jeg ubegrænset magt over, hvad der skal ske. Jeg kan lide at skrive, og det giver mig noget meningsfuldt at beskæftige mig med.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Markedsføringsdelen. Jeg tror ikke, jeg er introvert, men selv-promovering falder mig svært. Kvinder af min generation er ikke opdraget til at gøre opmærksom på sig selv. Beskedenhed var en dyd, og det var ikke velset at ”føre sig frem.”
Hvorfor skal man vælge at læse dine bøger?
Fordi de giver et indblik i datidens sociale forhold og normer. En anmelder skrev om ”Når svalerne flyver højt”, at den er ”et lille stykke velafbalanceret Danmarkshistorie med mulighed for at trække paralleller til nutiden.” Desuden at den ”kan læses af flere generationer med hvert sit mål for øje – enten som en tidsbegrænset eller tidløs roman” og ”burde være pligtlæsning for nutidens unge.”
Hvad får man ud af at læse dem?
Romanerne sender læseren på en tidsrejse tilbage til 1960’erne og 70’erne og får minder frem hos den modne læsere, som hun/han troede var glemt.
”Når svalerne flyver højt” behandler almenmenneskelige temaer, som også yngre mennesker kan genkende: barnets bestræbelser på at finde sig til rette i søskendeflokken, blandt legekammeraterne, overfor de voksne samt i egen krop i puberteten. En 1. g’er skrev: ”Ja, det er lige sådan det er at være teenager.”
Hvem vil få mest ud af at læse dem?
Indtil videre ser det ud til, at ”Når svalerne flyver højt” primært læses af mennesker i den modne alder, som finder glæde i at genopleve deres barndom og ungdom.
Jeg er spændt på, om efterfølgeren ”At leve er ikke nok” i højere grad finder yngre læsere, fordi den beskriver ungdomslivet i 1970’erne. Et liv, der for nogle af hovedpersonernes vedkommende, leves blandt ”de røde” og i kollektiv. Dens beskrivelse af hvor ensomt det på den tid var at være usikker på sin kønsidentitet, kan måske også fange unge læseres interesse.
Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?
Til min forfatter-hjemmeside: www.annekirstenbroenserud.dk og til min forfatter-facebookside.
Læs mere om “Når svalerne flyver højt” her og “At leve er ikke nok” her.
Køb “Når svalerne flyver højt” her Køb “At leve er ikke nok” her
