Alfred Hitchcock og de tre detektiver

alfred hitchcock og de tre detektiver

Med bogserien Alfred Hitchcock og de tre detektiver dykker vi for alvor ned i barndommens læseoplevelser.

Var man dreng herhjemme i 1970´erne, vil man sikkert genkende navnene Jupiter Jones, Pete Crenshaw og Bob Andrews.

Tilsammen udgjorde trioen De Tre Detektiver, der opklarede mystiske hændelser i Rocky Beach, Los Angeles.

I udgangspunktet foregik bøgerne i 1960’ernes USA, og Jupiter var den kloge, mens Bob havde adgang til forskellige arkiver og Pete var den sjove af de tre detektiver.

I seriens første bog Spøgelsesslottet, der udkom i USA i 1964, dannede de tre drenge et detektivbureau efter at have vundet en måneds fri brug af en Rolls Royce med chauffør.

De bygger et hemmeligt kontor under skraldet på en genbrugsplads, der tilhører Jupiters onkel og tante.

I den første giver Alfred Hitchcock dem lov til at undersøge Spøgelsesslottet og resten er boghistorie.

Fra 1964 til 1987 blev der udgivet sammenlagt 43 bøger i serien, og for få år siden begyndte man den danske udgivelse af en række nye mysterier for de tre detektiver.

Der er også lavet en ny tv-serie med De Tre Detektiver.

Barndommens begejstring holder ikke helt

Som børn gav bøgerne os store læseoplevelser, og vi slugte dem næsten råt, hver gang biblioteket havde fået en ny udgave hjem.

Minderne om bøgernes kvalitet og spænding er dog større end en genlæsning tåler. Plot og personer bliver hurtigt stereotype, og bøgerne får ofte et skabelonagtigt præg.

Men mindet om de tre detektiver lever stadig i vores erindring.

Bemærk bagsiden af bogen, hvor du kan læse en række af de forrygende titler på seriens bøger: Kraniet der talte, Den hviskende mumie, Skeletøens hemmelighed og mange flere.

Fantastiske titler!

Annoncer