Alene på kontoret dag 5 – oprøret ulmer

Praktikanten er atter alene på kontoret.

Opgaverne er mange.

En vis uro har indfundet sig på kontoret, mens kupforsøget går ind i sin afgørende fase.

Man bliver automatisk lidt mere nervøs.

Er det man skriver nu også godt nok?

Der er jo også en del som melder sig fra. Som ikke vil støtte oprøret.

Heldigvis er der også mange som giver et digitalt skulderklap. Kommer ligefrem med opmuntrende bemærkninger:

“Wauw, hvor er det godt og morsomt skrevet” 

“Du ER sgu morsom, altså. Tak for blændende underholdning!”

Den slags indgyder mod i Praktikantens hjerte.

Så meget, at han vovede endnu et skridt i oprøret.

Og ville tage en tidlig friaften… men ak, næppe var tanken tænkt, før der tikkede en besked ind fra Direktøren.

 

 

 

Ja, man aner jo, at stemningen er dårlig. Direktørens drink er måske stirred and not shaken…

Eller måske er isterningerne ved at smelte under sydens sol. En lokal reminder om den globale opvarmning

Måske skulle praktikanten have stukket piben ind. Vejret stemningen.

Men har Direktøren ikke selv udtalt de bevingede ord: “Forsigtig fod vinder intet land!”

Så Praktikanten fandt mod, hvor mod ikke havde været før. Og tog tilløb til oprør.

 

Puha… her gik Praktikanten lidt i chok.

Trussel om fyring. For det var vel ikke “firehjulsstyring” Direktøren mente?

Det hele blev pludselig meget virkeligt.

Så virkeligt, at Praktikanten vandrede hvileløst rundt i timer, før nyt mod havde samlet sig.

Og formet et svar:

 

Kort efter indløb aftenens sidste besked fra Direktøren.

Koldsveden sprang frem på Praktikantens pande. En bedrift i betragtning af sommervarmen.

Inden han kunne nå at reagere tikkede en ny besked ind….

Herefter løb praktikantens mobil tør for strøm.

Men tankerne kredser stadig rundt.

Hvad betyder disse ord fra Direktøren?

Har han opsnappet nyheden om at et oprør er på vej?

Og har han taget sine forholdsregler?

Rykket rundt på brikkerne i et spil Praktikanten ikke forstår?

Og hvis der er et lille knojern – er der så også et stort?

 

Følg med i den sidste og afgørende etape i morgen…

Og husk du kan stadig nå at få FULD adgang til 200 lektioner til Praktikantens vanvidspris NUL kroner. 

 

Annoncer