Hvordan skriver man actionscener i en bog?
Det er et godt spørgsmål, for som forfatter har man jo ikke lige et team af stuntmænd eller en afdeling med styr på special effects som på film.
Omvendt er der jo skrevet mange bøger med masser af action, biljagter, slagsmål og kampscener.
Et simpelt tip. Skriv korte sætninger. Som her.
Det giver et andet flow, end hvis vi startede ud med at forklare en hel masse og så først bagefter kom til selve pointen, lige når du troede, at der skulle noget andet, hvor det så slet ikke skete alligevel, fordi vi tog sætningen et helt andet sted og det så får den stik modsatte effekt, hvor du sidder og bliver skuffet over at ordene ikke tog dig til den ønskede destination hurtigt nok.
Håber du kan se pointen?
Kort er godt
Et andet godt råd er at gøre kapitlerne kortere.
De færreste kan overskue at læse 50 siders hæsblæsende non-stop action.
Brug altid action i små doser – og lad der være en tydelig kontrast mellem de stille passager og de hæsblæsende linjer.
Det er en fordel at skrive, så læseren sidder med en følelse af, at tingene er hektiske.
Ord som overraskelse, pludselig og uden varsel er gode til sætte stemningen.
Ligesom formuleringer som desperat, panisk og rådvild er med at højne spændingsniveauet.
Noget på spil
Og som i alle bøger, så skal der være noget på spil.
Hvis man ikke føler med en eller flere personer i slagsmålet, biljagten eller overfaldet, så bliver ordene ligegyldige.
Den virkeligt gode bog er en såkaldt pageturner. Med dette menes en bog, hvor siderne så at sige vender sig selv af bar spænding.
Forfatteren Dan Brown, der blev kendt for Da Vinci Mysteriet, bruger denne teknik via de såkaldte cliffhangere.
Hvad er en Cliffhanger
Cliffhanger er en særligt spændende afslutning på et serieafsnit, en ugebladsroman eller et kapitel i en bog.
Vi forsøger selv at skrive efter et par ganske simple regler.
- Første linje skal være så spændende, at man læser næste linje.
- Første side skal være så spændende, at man læser næste side.
- Hvert kapitel skal være så spændende, at man læser næste kapitel.
En af metoderne til at få læseren til at bladre videre til næste kapitel er, at lave en spændende afslutning, som “tvinger” læseren til at bladre videre, ivrig efter at opklare hvad der videre hændte.
Selve udtrykket cliffhanger stammer sandsynligvis fra ugebladsromanen “A pair of blue eyes” som blev udgivet i Tinsley’s Magazine i 1870´erne.
I denne fortsatte serie blev en af hovedpersonerne på et tidspunkt efterladt hængende ud over en klippe, hvor han holdt fast med det yderste af neglene.
Også tv-serier har benyttet sig af cliffhangers.
Vi husker selv en sæsonafslutning på Dollars i midten af firserne, hvor et stort bryllup blev ødelagt af angribende soldater.
En stor del af seriens karakterer blev efterladt døde eller døende i en blodpøl, og man havde nu frem til næste sæson til at gætte sig frem til, hvem der havde overlevet.
Afsnittet hed iøvrigt Moldavian Massacre – så selv titler kan være spændende.
I mindre blodig skala benyttede den belgiske tegner Hergé sig ofte af tricket.
Han udgav de første bind af Tintin i serieform, og hvis man kigger godt efter, kan man se, at sidste rude på hver side ofte indeholder en eller anden for chokeffekt eller overraskelse, hvor man må vente i spænding på opklaringen til næste uge.
LEKTIONENS TAKEAWAYS
# Skriv korte sætninger for at give fart i læsningen
# Brug ord som hektisk, hurtigt, chok, overrumplende
# Gør action realistisk – selvom det er en biljagt
# Den indre spænding kan også være hektisk
# Slut kapitlet med cliffhangers som “tvinger” læseren videre
