Det er atter blevet morgen på det lille kontor.
Og som sædvanligt knokler Praktikanten. Mens Økonomidirektøren holder øje.
Det er fredag, men ethvert tilløb til hygge i den anledning er blevet aflyst af Økonomidirektøren.
Månedens salgstal er netop kommet ind.
Det ser sort ud.
Kun bundlinjens tal har farve, og de er røde.
Skrevet med dystre toner af Amarant og Cinnober, som Økonomidirektøren understreger.
Som sædvanlig kræver chefens ordstrøm et hurtigt opslag i ordbogen, der af samme grund altid ligger fremme.
Praktikanten er bogstaveligt talt forvirret. Det er til gengæld ikke noget nyt.
Økonomidirektøren har taget grafer og plancher med. Med nedadgående kurver, der matcher chefens mundvige.
“Vi skal presse endnu hårdere på,” siger Økonomidirektøren og peger på et diagram fyldt med ord som “Massive nedskæringer”, “Fyringsrunde” og “Kraftig lønreduktion”.
Praktikanten flytter sig uroligt på sin taburet.
“Jeg gør jo allerede, hvad jeg kan.”
“Det er muligt. Men det er slet ikke nok. Derfor har jeg brugt adskillige minutter på et lynkursus i online markedsføring. Nu tager jeg over.”
“Den slags tager lang tid at mestre,” indvender Praktikanten.
“Vås,” afviser Økonomidirektøren. “Jeg gik ind på det der Youtube og søgte på Bliv rig i en fart så lovligt som muligt og Hurtige genveje til at presse penge ud af kunder. Det har givet mig inspiration til en helt ny og hårdtslående kampagne.”
“Måske skulle vi bare satse på at give god kundeservice?” lyder det med Praktikantens sædvanligt overdrevent optimistiske stemmeføring.
“Kundeservice? Ved du godt, at den slags filantropi giver mig røde knopper? For slet ikke at tale om røde tal på bundlinjen!”
Praktikanten ser på Økonomidirektørens pande. Der er faktisk temmelig mange røde knopper.
“Jeg troede det var soleksem, Hr. Økonomidirektør. Fra Deres ferie i Spanien.”
“Nonsens. Jeg tåler varmen bedre end nogen anden. Jeg sad 10 timer på en fortovscafe i stegende sol uden at syde. Der var så varmt, at min sorthummer blev serveret levende på en skifferplade og før jeg kunne nå at sige uno más Sangria, var den tilberedt.
Det var først da jeg kom hjem til dette rod, at knopperne sprang frem. Det er inkompetence, jeg er allergisk over for – ikke solferie.”
“Vi sender jo allerede en del nyhedsbreve ud.”
“Ja, og jeg har lige skimmet nogle af dem. De er alt for bløde. Vi skal love kunderne meget mere, og derfor har jeg også lavet teksten til vores nye kampagne.”
Økonomidirektøren slår op på en ny planche med guldfarvede bogstaver.
De blænder praktikanten så meget, at han kun med besvær får tydet overskriften:
Sådan skriver du en nobelprisvindende bestseller og bliver mangemillionær på 7 dage.
Gør som J.K. Rowling og alle andre store forfattere
– brug vores patenterede succesformel.
Gratis. Smart. Digitalt. Online. Gratis. Gratis.
(Mindre gebyr tillægges)
“Det kan vi da slet ikke love dem,” protesterer Praktikanten. “J.K. Rowling har da aldrig været på vores kursus?”
“Kreativ frihed, min dreng,” afviser Økonomidirektøren. “Vores kurser er for alle – også J.K. Rowling.”
“Det er jo heller ikke gratis, som det fremgår af teksten?”
“Søgeordsoptimering. De skal lokkes ind med disse buzzwords, og så er metoden ikke afgørende. En ål svømmer jo selv ind i rusen.”
“Ålen er vist truet. Der er slet ikke så mange tilbage …”
“Så må man jo bare sætter flere ruser ud,” siger Økonomidirektøren og ligner en, der er ved at stable ålestykker på den store tallerken.
“Jamen, det er jo ikke gratis,” forsøger Praktikanten.
“Jo for os er det gratis …” smilede Økonomidirektøren for det hele over det hele.
Hver en lille ansigtsmuskel hos Økonomidirektøren blev anvendt til det største og mest selvtilfredse smil, Praktikanten nogensinde havde set chefen med.
Det sagde ikke så lidt endda.
“Vi skal love kunderne hvad som helst. Mirakelkurser til manuskripter. Korrektur per clairvoyance. Guld og grønne skove …”
“Jamen man kan da ikke bare udstede løfter til højre og venstre, når man ved, at man ikke kan holde dem?”
“Har jeg ikke lovet dig løn næste måned?” kom det irettesættende fra Økonomidirektøren.
“Jo …”
“Netop!”
Kontorets klæbrige sommervarme blev for en stund afbrudt af en iskold rislen ned ad praktikantens ryg.
“Ja, jeg forstår dine tårer. Det er genialt. Dagens tema er en af mine berømte mnemotekniske modeller med bogstavkombinationer. Fremover baserer vi al marketing på 3K-modellen: Konkurrencer, kædebreve og klikfarme!”
Praktikantens bekymrede panderynker fik en ny fold.
“Jeg skal nok gøre mit bedste.”
“Dit bedste er slet ikke godt nok,” sagde Økonomidirektøren. “Du skal gøre som jeg siger! Ja, jeg ville have gjort det selv, men jeg skal på forlænget weekend til Skagen. Der er årsmøde i HHH.”
“HHH – er det en fagforening for revisorer?”
“Du godeste nej,” sagde Økonomidirektøren. “Det er en loge for kreative regnskabsprincipper: Hummer, Humidor og Hvidvaskning af penge. Du passer kontoret, mens jeg er borte. Og sælg så bagdelen ud af bukserne!”
Praktikanten nikkede tøvende og så Økonomidirektøren forlade kontoret efter to timers arbejde.
Det var sjældent, han blev så længe.
Praktikanten havde det dårligt med at love for meget.
Så han satte sig til tasterne.
Og skrev sandheden.
At han havde glædet sig længe.
Arbejdet hårdt.
Og talt ned.
Og at nu var dagen kommet.
Det var fredag. Den første dag i juni måned 2018. Og den første dag i resten af skrivelivet.
Praktikanten var stolt ved synet af de mere end 200 lektioner, der var linet op til alle deltagere.
En litterær buffet fyldt med godbidder.
Til den lille sult.
Og den glubende appetit.
Praktikanten ville ikke svigte. Hverken nye eller gamle elever.
Alle forfatterspirer og ordelskende sprogentusiaster kunne få adgang til skriveskolen FORFATTERDRØMME gratis
Her var hverken tomme løfter eller floskler fra markedsføringskrukken med guld.
Praktikanten var sikker på, at han kunne hjælpe andre med deres forfatterdrømme.
Uden at love guld og grønne skove.
For han elskede at dele sin passion for at skrive.
Når bare ikke Økonomidirektøren opdagede det.
