Praktikanten smilede tilfreds. Ordrerne væltede ind.
(Jo, 3 bestillinger på én dag kan faktisk godt være en succes. Det handler blot om at sætte sine mål tilpas lavt. Det kan du læse mere om i min lektion om Smilepæle…)
Praktikanten satte sig prøvende til rette i direktørstolen. Den var betrukket med blødt cognacfarvet læder. Her sad man godt. Meget bedre end på trætaburetten med splinter, som var forbeholdt praktikanter.
I det samme kimede telefonen. Praktikanten blev revet ud af sine drømme om bestemmehatten.
Han løftede ivrigt røret. Det kunne jo være en ny kunde. Eller en gammel elev, som ville takke for alle de sjove nyhedsbreve.
”Hos Forfatterskabet.dk – du taler med chefen, Morten Ellemose.”
Der var få sekunders knitren i røret.
”Interessant! Meget interessant!” lød stemmen fra de varme lande.
”Hr. direktør,” sagde praktikanten og slog hælene sammen som på kommando samtidig med, at han skyndsomst fejede pamfletter med opfordringer til oprør bort fra direktørens mahognibord.
”Nu sidder praktikanten vel ikke i min stol?” kom det fra det sydlandske. Der var en blanding af irritation og sangria over direktørens røst.
”Næ, nej, hr. Direktør. Naturligvis ikke.”
”Hvad laver han så?”
”Ikke noget… jeg mener alt. Altså… jeg har meget travlt. Jeg arbejder hele tiden. Jeg gør som Direktøren har befalet.”
”Det manglede da bare andet,” sagde direktøren, hvis stemme havde fået en ny klang. Måske var det Pina Colada. ”Hvorfor svarede du ikke på mit opkald i nat? Jeg ringede klokken 2, da vi kom hjem fra Karaokebaren.”
”Klokken 2? Jeg lå vist og sov, hr. Direktør.”
”Sov? Sov? Hvad er det for noget fagforeningssnak! Hvad bliver det næste? At du vil have frokostpause og ferie?”
”Hvis bare jeg kunne få løn,” kom det spagt fra Praktikanten.
Der var stilhed i røret. Man kunne høre isterningerne kollidere med ananasskiver og drinksparasoller i direktørens glas.
”Løn?” råbte Direktøren. ”Tror du jeg er rejst sydpå for at komme til hægterne, bare for at blive belemret med personalets ublu krav om spisepause og løn? Det lyder minsandten som om hele kontoret sejler, bare fordi man er væk et par dage. Her overlader man praktikanten nøglerne til forretningen og giver ham en unik mulighed for at lære. Og hvordan tilbagebetaler han så denne flotte gestus? Med lønkrav. Som om arbejdet ikke bærer lønnen i sig selv.”
”Jamen…”
”Ikke mere snak og slapperstemning!” sagde Direktøren vredt. ”Jeg retter skuden op på søndag, når jeg er tilbage. Ja, jeg ville være taget hjem med det samme, hvis ikke det havde været fordi der er Happy Hour i hotelbaren lige om lidt. Farvel!”
Praktikanten stod et øjeblik med røret i hånden.
Der var to dage til direktøren kom hjem.
Der var ingen tid at spilde…
Det, du lige har læst, er den sandfærdige beretning om Praktikantens kamp mod enevælden…
Men det er også et eksempel på dialog og kunsten at skabe en cliffhanger.
Begge dele er tilgængelige som lektioner i vores undervisningsforløb, som Praktikanten MEGET gerne vil tilbyde dig til specialpris.
gratis adgang til skriveskolen FORFATTERDRØMME
Med allerbedste skrivehilsener
Morten
Praktikant med potentiale – indtil Diktatoren er tilbage.
