Så er der langt om længe livstegn fra Økonomidirektøren.
Men i stedet for en opbyggende bemærkning, skulderklap eller peptalk til hjemmekontorets arbejdshest, sendte han blot et foto fra en sydlandsk taverna, hvor forhandlingerne med en lokal udbyder af rosévin åbenbart har båret frugt.
Lidt senere fulgte billeder af diverse tapas.
Jo, der knokles, forstår man.
Helt så inspirerende er praktikantens frokost ikke. Daggammelt brød. Og lidt vand.
For der er mange opgaver, mens direktionen er bortrejst.
Og ingen tid at spilde.
Hvis kupforsøget skal lykkes…
Med allerbedste skrivehilsener
Morten
Stadig Direktør for det hele – indtil Diktatoren er tilbage.