Nicole Boyle Rødtnes er født 1985 og begyndte at skrive allerede som 13-årig. Siden starten er det blevet til mere end 30 bøger. Hun har udgivet en række bøger for børn og unge blandt andet serierne “Elverskud”, “Ilttyv”, “Skeletter i skabet” og “Zombie-jæger”.
Hvor længe har du skrevet?
Jeg begyndte at skrive, da jeg var 13 år gammel. Det startede som en hemmelighed. Jeg var ikke særlig god i skolen. Jeg var en af dem, der havde 30 eller flere fejl i diktat, så jeg turde ikke fortælle nogen, at jeg skrev på en bog. Jeg var bange for, at folk ville grine af mig. Men jeg skrev alligevel. Jeg skrev hver eneste dag, og da jeg var 15 år gammel, var jeg færdig med min første bog. Den er aldrig blevet udgivet, for selvom den var fyldt med drama og magi, så manglede jeg redskaberne til at kunne skrive godt. Det fik jeg først som 18-årig, da jeg tog grundkurset på Skriveskolen Hemingway. Her lærte jeg håndværket fra bunden af. Jeg lærte at lave fede beskrivelser, interessante karakterer og hvordan man opbygger et godt plot. Det var også på kurset, at jeg skrev nogle af de første tekststykker til “Dødsbørn”, der blev den første bog, jeg fik udgivet. Siden da har jeg taget alle de skrivekurser, jeg kunne komme i nærheden af og har også gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Hvornår blev din første bog udgivet?
Jeg fik udgivet den første bog i 2010. Det var fantasy-bogen “Dødsbørn”, der var først bind i serien “Skeletter i skabet”. Den handler om 15-årige Davie, der kommer i lære som kloakpasser. Da bogen blev antaget havde jeg skrevet en hel stak af bøger, som alle cirkulerede rundt hos forskellige forlag. Det havde de gjort længe. Faktisk havde jeg brugt 9 år på at sende bøger ind til forlag og få afslag. Men så pludselig var der tre forskellige forlag, der ville udgive hver deres bog (jeg havde sendt forskellige manuskripter til dem). Og med et gik jeg fra, at ingen ville have mine bøger til at jeg selv skulle vælge, hvilket forlag jeg gerne ville udkomme på. Det var en fuldstændig surrealistisk oplevelse.
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
På nuværende tidspunkt har jeg udgivet over 30 bøger. Det lyder ret vildt i forhold til hvor få år, jeg egentlig har været en udgiven forfatter, men forklaringen bag det, er, at da jeg fik antaget min første bog, så kom jeg med en hel stak af færdige manuskripter til forlaget. De sagde ja til de fleste, og derfor udkom der rigtig mange bøger på kort tid.
Hvorfor skriver du?
Fordi historierne bliver ved med at dukke op i mit hoved og tigge om at blive skrevet. Og fordi jeg elsker skriveprocessen. Det er det mest fantastiske at få lov at dykke ned i en historie og bare forsvinde i den. Jeg er så taknemmelig for at jeg har mulighed for det.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg er netop blevet færdig med tredje og sidste bind i min dystopiske serie “Ilttyv”, der handler om en fremtid, hvor man skal betale for ilt. Derudover arbejder jeg sammen med Ellen Holmboe på sidste bind i vores serie “Superskurkeskolen” om Magnus, der er søn af helte, men kommer ind på Superskurkeskolen.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg elsker papirbøger. Jeg elsker duften af dem og følelsen af at bladre igennem dem. E-bøger kan være fede at have med på ferie, men de giver mig ikke den samme følelse. Jeg er endnu ikke faldet for lydbøger. Jeg har lidt svært ved bare at give mig hen og lytte, jeg bliver hurtigt utålmodig og vil gerne læse i mit eget tempo.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Det er svært kun at vælge én. Der er så mange fantastiske. Af danske forfattere der vil jeg nævne Lene Kaaberbøl. Hun er fantastisk til at fortælle historier og hun laver nogle super fede karakterer. Af internationale må jeg sige J.K. Rowling. Jeg bliver aldrig træt af Harry Potter-bøgerne. Selvom jeg har læst dem virkelig mange gange, så bliver jeg ved med at vende tilbage til universet.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Jeg har lyst til at sige Harry Potter, for jeg ville elske at digte med i universet. Men på den anden side, så ville det også være helt forkert, for hvis jeg havde skrevet det, var det blevet en hel anden serie.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Egentlig ikke. Jeg kan skrive alle tider og alle steder. Men nogle af mine serier har jeg haft lidt forskellige ritualer med. Fx i forhold til min serie Ilttyv. Da jeg skrev bog 1 købte jeg to sten. En, der repræsenterede hver af fortællerne i bogen. Og når jeg så skiftede mellem de to, så sad jeg med hver deres sten i hånden et par øjeblikke for at komme ned i karakteren. De sten har jeg brugt meget i forbindelse med serien.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Så tvinger jeg mig selv til at skrive alligevel. Jeg tror ikke på, at man skal vente på inspiration, jeg tror på, at den kommer, når man skriver. Hvis man bare venter, så risikerer man at vente for evigt. Men en ting, der ofte hjælper mig, når jeg har skriveblokering er at lave hurtigskrivning, hvor jeg i 20 min. bare skriver et eller andet for at komme i gang. Jeg bruger også programmet Write or Die, som kan være uhyre effektivt. Her bliver skærmen rød og en hyletone starter, hvis du ikke hele tiden skriver noget. Det er en virkelig god måde at få kål på skriveblokeringen. Du kan prøve en gratis version af programmet her: http://writeordie.com/
En anden måde er at tale løsningen frem. Hvis du har en skriveblokering, handler det ofte om, at du mangler at træffe et valg, og det er derfor du er gået i stå. Du ved ikke, hvad der skal ske, fordi der er så mange muligheder. Prøv at tal med nogen om det. Gerne en anden forfatter, hvis du kender en. Nævn de forskellige ting, du overvejer. Ofte vil løsningen så dukke op af sig selv undervejs i samtalen.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
At få lov at forsvinde væk i mine egne historier. At se en lille ide vokse frem og blive til en bog.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Når man ikke kan få hul på den ide, man gerne vil skrive. Nogen gange kan en ide være lige som en kokusnød. Det kan kræve virkelig mange slag, før man får hul på den. Men når der så går hul, så flyder det hele bare. Sådan havde jeg det med min ungdomsroman XY, der udkom sidste år. Den handler om pigen Asta, der som 15-årig for at vide, at hun er en XY-pige. Dvs. genetisk set er en dreng. Jeg fik ideen til den bog i en biologitime, da jeg var 16 år, men der skulle gå 14 år inden jeg fik ordentlig hul på ideen og faktisk kunne skrive bogen.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
At det nok skal lykkedes, hvis bare man er stædig nok og ikke giver op.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Jeg har fem.
1. Lær håndværket. At skrive en bog er lige som at bygge et hus, du kan sagtens gøre det uden at vide hvad du laver, men chancen for at det holder er større, hvis du ved, hvad du laver. Så tag alle de kurser du kan komme til!
2. Skriv så meget du kan, så tit du kan. Kun ved at skrive kan du gøre din bog færdig. Jeg møder mange, der gerne vil være forfattere, men når jeg spørger ind til, om de skriver, så har de altid 1000 grunde til at de ikke lige har fået det gjort. Det duer ikke. Hvis du vil det nok, så skab tiden til det. Det behøver ikke være mere end 20 min om dagen. Måske kan du gøre det på vej på arbejde, eller lige før du skal sove, eller måske i frokostpausen på arbejde. Det behøver ikke være meget. Man kan nå langt med bare 500 ord om dagen.
3. Lav et råudkast. Jeg møder virkelig mange folk, der går i stå, fordi de tror, det, de skriver, skal være perfekt fra starten af, og som derfor aldrig bliver færdige. Lav i stedet en kladde. Når først råudkastet er færdigt, så får du et kæmpe energi-boost, og det er 100 gange lettere at redigere, fordi du nu ved præcis, hvor historien skal ende. Det gælder ikke om at skrive perfekt fra starten af, men bare om at skrive. Du kan altid redigere en dårlig kladde, så den bliver fantastisk, men du kan ikke redigere et virkeligt godt kapitel om til en bog.
4. Find ligesindede. Det kan være en kæmpe hjælp at dele sine tekster og tanker om skriveriet med andre. Som teenager var jeg med til at danne foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere. Foreningen samler unge fra hele landet i et skrivefællesskab. Jeg fik en masse nye venner og en fantastisk skrivegruppe, som var en kæmpe hjælp i de mange år, jeg kæmpede med at komme igennem til forlagene. Du kan læse mere om HUF på www.huf.dk
5. Giv aldrig op. Det kan være en rigtig lang og hård vej til første udgivelse (for mig gik der 11 år fra jeg begyndte at skrive), men når det lykkedes, er det, det hele værd. Men for at det skal lykkedes, så skal man være stædig. Det er ikke nødvendigvis dem, der skriver bedst, der ender med at blive udgivet, det er dem, der aldrig giver op.
Du kan læse mere om Nicole på hjemmesiden www.nicoleboyleroedtnes.dk og på hendes Facebook side.
