Navnet er Bond. James Bond.
Ian Flemings ikoniske helteskikkelse i form af Agent 007 har tryllebundet verden, først i bogform og siden med utallige filmatiseringer.
Rystet – ikke omrørt
Som figur er James Bond kendt for sin berømte Martini, der skal være »Shaken, not stirred«, men herefter er det især Champagne, som den britiske agent sætter til livs, når han ikke nedlægger skurke eller kvinder og redder verden i samme åndedrag.
Udtrykket om den berømte rystede, men ikke omrørte Martini blev lanceret af James Bond-skaberen Ian Fleming i romanen “Diamonds Are Forever” fra 1956 og siges første gang af Sean Connery i filmen “Goldfinger” fra 1964. Ifølge videnskabelige undersøgelser med blindsmagninger skulle der rent faktisk være forskel i smagen på en omrystet, henholdsvis en omrørt Martini, men det er sikkert kun feinschmeckere som agent 007, der i praksis vil kunne smage forskel.
Hemmelig agent med forkærlighed for Champagne
Skønt Agent 007 er kendt for sin Martini, er champagner som Dom Pérignon og Bollinger blandt James Bonds foretrukne adspredelser.
I de første film var det netop Dom Pérignon fra Moët & Chandon, der blev drukket. Årgange som 1953, 1955 og 1959 er blevet nydt, men det skal i sagens natur også ses i lyset af filmenes datostempel.
I den første film om den britiske agent – Agent 007 Mission Drab – fra 1962 drikker helten i skikkelse af Sean Connery en Dom Pérignon årgang 1955 sammen med skurken Dr. No. Agent 007 konstaterer dog køligt, at han faktisk foretrækker 1953-årgangen. Det får han så lov til i filmen Goldfinger fra 1964, hvor det igen er Sean Connery, der må lægge smagsløg til, da den efterhånden knapt så hemmelige agent drikker en Dom Pérignon 1953.
I den efterfølgende film fra 1965, Agent 007 i ilden, nyder agenten en 1955-årgang af Dom Pérignon, og i Du lever kun to gange drikker Sean Connery atter Dom Pérignon, denne gang i en 1959-årgang.
Agent og levemand
James Bond beskrives af Ian Fleming som en udpræget levemand og vinkender med ganske særlige og veludviklede præferencer.
Ofte får han serveret én årgang og fremhæver, at han hellere ville have haft en anden. I Manden med den gyldne pistol fra 1974 ses Roger Moore således i selskab med en Dom Pérignon 1964, men konstaterer, at han foretrækker 1962.
En ting er dog filmene, noget andet bøgerne bag. I de oprindelige romaner skrevet af Ian Fleming drikker James Bond for første gang Dom Pérignon i romanen »Moonraker« og tilmed hele to flasker Dom Pérignon 1946. Dette må dog bero på en fejl, idet Dom Pérignon slet ikke er lavet i denne årgang. Den første vintage Dom Pérignon var årgang 1921, der blev frigivet til salg i 1936. Som årgangschampagne laves Dom Pérignon kun i de år, hvor druerne og høsten har været af tilstrækkelig høj kvalitet. I umiddelbar nærhed rent kronologisk er der lavet en 1943 og en 1947, men 1946-årgangen må selv James Bond kigge forgæves efter.
Den Dom Pérignon 1957, som George Lazenby angiveligt drikker i filmen I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, findes heller ikke, men er derimod enten en 1955 eller en 1959.
Tilsyneladende foretrak Sean Connerys version af den ikoniske filmhelt dråberne fra netop Dom Pérignon. Undtagelsen, der bekræfter denne regel, er filmen Agent 007 jages fra 1963, hvor Sean Connery ses med en Taittinger champagne i picnickurven.
Roger Moore og Bollinger
I 1969 var der premieren på filmen I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste og denne gang spilles James Bond af George Lazenby, hvilket dog kun var for denne ene film. Lazenby fortsatte traditionen med champagne fra Dom Pérignon med en årgang 1957.
Hvor 1960erne havde tilhørt Sean Connery videreførte Roger Moore nu den hemmelige agents tørst efter på champagne og introducerer en nyskabelse. I filmen Lev og lad dø fra 1973 bestiller James Bond i skikkelse af Roger Moore nemlig for første gang en Bollinger champagne.
Huset Bollinger blev grundlagt i 1829 af familierne de Villermont, Renaudin og Bollinger, og i 1941 overtog den legendariske Lily Bollinger ansvaret for driften. Hun gik målbevidst efter at opkøbe de bedste vinemarker for at skabe den højeste kvalitet, og skabte også prestigecuvéen Bollinger R.D. (Recently disgorged) i 1961.
I Spionen der elskede mig fra 1977 er Roger Moore tilbage ved den klassiske Dom Pérignon årgang 1952, mens det i Moonraker fra 1979 bliver til en Bollinger 1969.
Nye tider og nye flasker
I 1980erne var der opbrud. I 1983 drak Roger Moore champagne i Octopussy, og i 1985 var Roger Moore tilbage i Agent 007 i skudlinien i selskab med en Bollinger årgang 1975.
Samtidig satser man på fornyelse, da filmselskabet i 1987 caster Timothy Dalton til hovedrollen i The Living Daylights. Han fører champagnetraditionerne videre med en Bollinger R.D. både i denne film og efterfølgeren License To Kill fra 1989.
Herefter blev det til fire film i serien om den britiske agent med en ny mand i hovedrollen, nemlig Pierce Brosnan. I Golden Eye fra 1995 drikker den nye mand i James Bonds smoking en årgang 1985 Bollinger, og Bollinger er også mærket i de efterfølgende film. I sin fjerde og sidste optræden som agent 007 nyder Pierce Brosnan en Bollinger 1961 i filmen Die Another Day.
Siden overtog Daniel Craig rollen som hemmelig agent, første gang med filmen Casino Royale fra 2006. I filmen, hvor danske Mads Mikkelsen har en stor rolle som skurken Le Chiffre, drikker den hårdt prøvede agent 007 såvel Bollinger som Dry Martini og rødvin.
I 2021 udkom No Time to Die som den femte og sidste James Bond-film med Daniel Craig i hovedrollen. Hvem der skal afløse ham er endnu ikke offentliggjort, men mon ikke der fortsat vil være licens til at drikke, ikke mindst Champagne.
