Pelle og Karls magiske julerejse

Pelle og Karls magiske julerejse

Pelle var helt forpustet, da han nåede hjem. Han glemte at lukke døren bag sig, mens han talte meget hurtigt, så ordene næsten snublede over hinanden.

”MOR! … Oldefar … Nisse …” sagde han forpustet. ”Har tipoldefar været nisse? Og hvad er Grødstrup?”

Pelle og hans bedste ven Karl går i 3A på Præstestrupskolen, da de får til opgave at lave deres eget stamtræ. Pelle opdager, at hans tipoldefar Julius har været nisse.

Næste morgen vågner Pelle omgivet af nisser, og det bliver starten på Pelle og Karls fantastiske rejse, der involverer masser af sne, julemagi og en støvet krystalkugle.

Pelle og Karls magiske rejse er et juleeventyr, der egner sig som højtlæsning.

 

Om forfatteren

Af Tanja Skogset (født 1974).

Illustreret af Jakob Ingvorsen.

 

3 spørgsmål til forfatteren

Hvorfor skal man vælge at læse Pelle og Karls magiske julerejse?

Det skal man helt klart, fordi den er fantastisk, den er fyldt med magi, humor og med små input for hvad der er vigtigt i livet. Hvis man elsker jul, magi og det lidt skæve i en fortælling er bogen helt klart værd at læse. Bogen indeholder virkelig flotte illustrationer, der gør at man fornemmer stemningen og lærer karaktererne i bogen.

Hvad får man ud af at læse bogen?

Man får en fantastisk fortælling om det eventyrlige. Man bliver glad, beriget med magi og bliver draget ind i et univers hvor en tåre og smil måske finder vej – meget magisk.

Hvem vil få mest ud af at læse den?

Pelle og karls magiske julerejse er for alle der elsker jul, magi og det fantasifulde. Fra 6-12 år men kan helt klart læses af alle – egner sig også perfekt til oplæsningsbog.

 

Bogen i medierne

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Bogen er en rigtig hyggelig julehistorie, der er meget velegnet til enten højtlæsning eller læsning af skolebørn.
Bogens hovedperson Pelle har ikke oplevet julen i sin familie. Pelle har en mistanke om, at der ligger en hemmelighed bagved, da hans familie ikke vil snakke om julen.
I skolen får de en opgave af lærer Åge om slægtsforskning og her finder Pelle ud af at hans tipoldefar på 123 år faktisk er en nisse.
Sammen med vennen Karl, Liva fra klassen og lærer Åge kommer de ved hjælp af ønsker og krystalkugle til nissernes by.
Bogen er krydret med risengrød, kanel, nisser, sne og juletræer.
Bogen er velegnet til at drøfte emner som for eksempel venskab og juletraditioner.
Kort sagt et rigtig juleeventyr, der kan anbefales.” Lone Johansen, Saxo

⭐️⭐️⭐️⭐️  “Pelle og Karls magiske julerejse er en historie, med fart over feltet, og med masser a drøn på sneboldkampe, og slæderæs alt imens Pelle prøver at finde ud af hvorfor hans oldefar ikke længere er en nisse og hvorfor han ikke vil være det. Historien rummer flere forskellige typer venskab, både de drillende og de kærlige.  Hele den fantastiske rejse, ender med en lykkelig slutning da de alle når hjem til jul, med det smukkeste juletræ. En jul som er den første i Pelle’s 9-årige liv, og en jul som tipoldefaren Julius har savnet. Men der venter Julius endnu en overraskelse, men den gave vil jeg lade jer om at åbne i denne magiske julefortælling for hele familien.” Dorthe Bøttger, Saxo

“I starten er der små beskrivelser til karakterne, så man får en idé om hvem de er. Det giver bare noget andet til bogen, lidt mere fylde. 🥰 De indeholder også de sødeste illustrationer.
Det er en hyggelig julebog, som enten kan bruges som kalender bog lige op til den 24 december. Oplæsning inden sengetid, eller til de mindre klasser i skolen, inden dagen starter. Det var altid min favorit ting i folkeskolen, når d. 1 december kom. Oplæste læren dagens kapitler, og kalender lyset blev tændt, alt andet lys blev slukket – Det var gode stunder. 🕯️📖
Hvis man mangler ekstra julemagi, eventyr, venskab, sne, og masser andet der tilhører julen, kunne denne bog være noget for de små, og andre der elsker små julehistorier som er nemt at læse 👏🏻❄️ December kan bare kom an! ☃️🥶🌨️” Tales by Tilbury, Instagram

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Historien er et vaskeægte juleeventyr med tilpas meget magi, spænding og sjov. Juleeventyret egner sig rigtig godt som oplæsningsbog for store og små. Den magi og det univers som Tanja Skogset har skabt er magisk, børnevenligt og unikt, og får min absolut bedste anbefaling. Jeg mener, at juleeventyr bør være en del af børns opvækst. Eventyr og fantasi er en vigtig del af det at være barn.  Tanja Skogset har skrevet en virkelig fin bog, som alle børn fortjener at læse eller få læst op, og derfor har bogen fået fem stjerner.” Dorte Stangholm, dinboganmelder.dk

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️  “Den bedste julebog jeg har læst siden jeg var barn, skrevet af min storesøster.” Danny, Mofibo

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Køb den kan jeg bare sige. Fantastisk bog, en skøn julehistorie og fantastiske tegninger. Det er helt sørgeligt at sige farvel til Pelle, Karl og alle de andre. Jeg hepper på en efterfølger Forfatteren har skrevet en god julehistorie, med humør, fantasi, spænding og kærlighed. De 3 ingredienser der høre til en rigtig julehistorie. Jeg håber mange kommer til at læse den. For historien fortjener at blive hørt og læst af mange. Glædelig Jul” Christina J, Bog & Idé

“Det er altid sjovt med nye vinkler til julebøger, og det er godt tænkt at sende børn til nissernes verden. Nor grinede især undervejs, når børnene uddelte drillende kommentarer til hinanden. (…) Vi anbefaler, at man læser Pelle og Karls magiske julerejse med børn i cirka 7-9 års alderen😊 Nor og far læser, Instagram

Omtale i Hvidovre Avis

FIND DEN TRYKTE BOG HER

KØB BOGEN HOS FORLAGET

KØB BOGEN HOS PLUSBOG

KØB BOGEN HOS SAXO

KØB BOGEN HOS GUCCA

KØB BOGEN HOS WILLIAM DAM

KØB BOGEN HOS TALES.DK

KØB BOGEN HOS BOG&IDE

 

KØB E-BOGEN HER

KØB E-BOGEN HOS FORLAGET

KØB E-BOGEN HOS SAXO

KØB E-BOGEN HOS PLUSBOG

KØB E-BOGEN HOS BOG & IDE

KØB E-BOGEN HOS TALES.DK

KØB E-BOGEN HOS WILLIAM DAM

STREAM HOS NEXTORY

STREAM HOS BOOKBEAT

STREAM HOS MOFIBO

STREAM PÅ E-REOLEN

Annoncer