På sygehuset viste en scanning af mit hoved, at jeg havde en svulst ved lillehjernen. Svulsten skulle fjernes, for den sad og spærrede. Hjernevæsken, som omgav hjernen, kunne ikke løbe videre ud i kroppen.
Kathrine Langkjer var en helt almindelig pige på 15 år, da tragedien ramte. Hun gik i skole, dansede ballet og havde et normalt teenageliv, da hun pludselig fik konstateret en hjernesvulst.
Bogen er hendes personlige beretning om kampen tilbage til et liv efter halvandet år i koma. Ingen forventede, at hun ville vågne op igen.
Bogen er en gribende beretning om kampen, sorgen, den hårde genoptræning og omgivelsernes reaktioner.
En livsbekræftende beretning fra kvinden, der lå 548 dage i koma.
Om forfatteren
Kathrine Langkjer (f. 1987) blev i 2002 ramt af en tragedie, der sendte hende 548 dage i koma. Hun har siden færdiggjort en uddannelse, holdt foredrag og træner hver dag for at vinde livet tilbage.
Dette er hendes personlige beretning.
Bogen i medierne
Jeg vil give mine varmeste anbefalinger til jer alle om at læse bogen 548 dage i koma, som handler om en ung kvindes kamp tilbage til livet – her vil I møde det mest livsstærke menneske med et livsmod og en vilje, vi alle kunne lære noget af. Bogen er gribende og en meget personlig beretning om sorg, mod, hård genoptræning og omgivelsernes reaktioner. Men mest af alt en livsbekræftende fortælling om en stærk, livsglad og sej pige der kommer tilbage til livet
Jonas Langhoff
Kathrine Langkjer har skrevet en meget ærlig bog med titlen: 548 dage i koma, om sin lange og til tider næsten håbløse kamp om at vende tilbage til livet efter hele 548 dage i koma.
Må andre få modet og viljestyrken til at kæmpe sig ud af virkningerne af et alvorligt sygdomsforløb med denne beskrivelse.
Klaus, Århus C
Kathrine er 15 år, skolepige og balletdanser på eliteniveau, bliver ramt af en hjernesvulst. Operationen bliver fatal og sender den unge pige i koma. I 548 dage er hun væk fra verden, og da hun vågner op halvandet år senere, er meget forandret. Kathrine skal både genoptræne sine færdigheder og genfinde sig selv efter den lange Tornerosesøvn. I dag er hun 34 år, og i bogen ’548 dage i koma – en ung kvindes kamp tilbage til livet’ beskriver hun sine op- og nedture, sorgen og ensomheden ved ikke længere at leve et liv som sine jævnaldrende, sine oplevelser med dating og jagten på et meningsfuldt og godt liv. En hudløs ærlig beretning om at ville livet og kæmpe sig tilbage mod alle ods. Kathrine Langkjers historie er ikke en, man glemmer.
Caroline Larsen
KØB DEN TRYKTE BOG HER: