Kåre Donskov Nielsen

Forfatter Kåre Donskov Nielsen har skrevet og udgivet bogen “Det knuste komptas” på Forlaget Forfatterskabet.dk. Læs interviewet med ham her.

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg har ofte haft skuffeprojekter liggende, der aldrig er blevet til noget. ”Det knuste kompas” voksede sig bare større og større og blev efterhånden til en sammenhængende historie, det gav mening at arbejde videre med.

Hvorfor skriver du?

Fordi jeg selv elsker at læse og skrive, helt tilbage fra det helt små klasser i folkeskolen. Og fordi at det er sjovt finde på historier. Det er sjovt lige fra den spæde start, hvor alt kan skrives ned, til processen hvor teksten skal revideres mange gange til det færdige resultat.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg arbejder mest på opfølgeren til ”det knuste kompas”. Historien er ikke færdig, men jeg valgte at dele den op i to. Første del kan dog sagtens læses selvstændigt. Herudover har jeg to skuffeprojekter liggende, til den dag, der kommer 30 timer i døgnet…

Hvor mange bøger har du skrevet? (Også hvis du har udgivet sammen med andre, f.eks. antologier eller andet)

Det knuste kompas er min debut. Men det er ikke den sidste!

 

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg foretrækker helt sikkert trykte bøger, men har benyttet lydbøger og e-bøger, når jeg har pendlet. Mht. lydbøger, kommer det meget an på, hvem der har indlæst den. Det virker forstyrrende, hvis det ikke indlæseren passer til historien.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Victor Hugo og Dostojevskij. Begge har humor og noget på hjerte. Fantastiske forfattere.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Brødrene Karamazov af Dostojevskij.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Nej, bare der er nogenlunde fred og ikke noget i omgivelserne, jeg skal forholde mig til, så er jeg glad.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg har ikke svært ved at skrive, når jeg først går i gang. Men der er perioder, hvor jeg ikke har fået skrevet, så bogen har været undervejs i et stykke tid..

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

At skabe historier og figurer. Og at man kan gå og arbejde med dem, selvom man ikke sidder og skriver.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Det er tidskrævende og jeg må konstatere at der mangler timer i døgnet til at skrive så meget, som jeg gerne vil.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Hvor spændende og lærerig en proces det er. Så var jeg begyndt tidligere

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Skriv. Vær ikke bange for at ændre, slette eller tilføje det du har skrevet, indtil du er tilfreds. Få nogen til at læse det, når du er klar til feedback.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Linkedin – klik her

Hjemmeside – klik her

 

Læs mere om “Det knuste kompas” her:

“Det knuste kompas” – klik her

Annoncer