Det startede med nylon og gele.
Hvornår startede du med at skrive?
Jeg husker ret tydeligt i fjerde klasse, da vi begyndte at lave egentlige skriveopgaver, at jeg fik smag for ord. Ret specifikt for ordene “nylon” og “gele”. De lå virkelig godt i munden og emmede af noget eksotisk og spændende. I tre år havde vi knoklet med lydrette ord og læst Søren og Mette, og pludselig var der her noget, der var ganske anderledes.
Der var ord, jeg ville lege med.
Og sådan startede det. Jeg opdagede, omkring de 10 år, at jeg kunne lege med ord, smage på dem, få dem ind under tungen og mærke dem i mit hjerte og min hjerne, føle dem i fingerspidserne, lugte dem og høre dem.
Præcis det, at lege med ordene og mærke dem, har drevet min skrivelyst lige siden.
Hvorfor skriver du?
Når man først har mærket ord og oplevet, hvordan de kan udvikle sig, så er det et narkotikum.
Derfor har jeg siden dengang skrevet. Ikke altid litteratur, prosa, digte … Jeg har arbejdet som skrivende journalist for at “styre trangen” i seks år; har været og er for øjeblikket friskolelærer med alle de fantastiske skriftlige opgaver, det giver.
Skrivning er mit ”drug”; om det så er en post på Facebook.
Det er alt det sanselige. Selv helt ned i at mærke fingrene ramme tastaturet. Jeg er total nørd med tastaturer. Jeg har haft tastaturer, der ikke drev mig fremad. De er blevet skiftet ud.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Efter et anerkendende forløb med “Lille Kriger”, der udkom i maj, fik jeg så meget blod på tanden, at jeg skrev en roman mere på knap otte uger. En helt anden roman. Om det skrøbelig sind, om sanselighed, om ødelagte mennesker. Den roman har været igennem en dynamisk og dejlig proces hos forlaget, og den udkommer i starten af september under titlen “Jeg er dig og du er mig”.
Faktisk er jeg i gang med en tredje. Men den kræver en anden research, så den er noget længere undervejs.
Hvor mange bøger har du skrevet?
Det meste af det, jeg har skrevet gennem tiden, er gået tabt. Jeg skrev engang en hel notesbog med dystre digte på engelsk (det var dengang, jeg opdagede The Doors, som jeg stadig er helt vild med). Men den notesbog er væk.
Jeg udgav på at tidspunkt to print-on-demand-bøger via saxo. Det gik vildt godt, og jeg tror, der røg 4000 eksemplarer afsted, dog langt de fleste som pdf-udgaver.
“Lille Kriger” blev min egentlige debut. Og det er egentlig ret syret, når man har skrevet i så mange år. Nu kommer så nummer to på forlaget.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Trykte. Det har helt sikkert noget med det taktile at gøre. Jeg tænker og læser simpelthen bedst, når jeg kan mærke “ordene” i fingrene. Det har noget med totaloplevelsen at gøre.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jeg er faktisk ret pjattet med Ernest Hemingway. Særlig hans brug af regn som symbol på isolation og ensomhed. Han har et sanseligt sind, som jeg er inspireret af. Men jeg har kun læst ham på engelsk.
Der er to nyere forfattere, der har fundet vej til min reol. De er meget forskellige, men byder ind med hver deres. Yuval Noah Harari har skrevet to bøger om menneskeheden (“Sapiens” og “Homo deus”), som både er vittige, vigtige og afkræver refleksion. Hanya Yanagihara har skrevet en fantastisk fortælling om “A Little Life”. Den er så skrøbelig, sanselig, følsom og velskrevet, at jeg forsvandt helt ind i den. Jeg har læst den på engelsk, for jeg læser helst på originalsprog, hvis jeg kan.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Det kan jeg ikke svare på. For det er netop det at læse andres refleksioner, tanker, sansninger osv, der er spændende og udviklende. Men skulle jeg give et bud på en bog, hvor jeg tænker at sådan en krøllet hjerne er misundelsesværdig, så er det Douglas Adams “The Ultimate Hitchhikers Guide To The Galaxy”.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Jeg skal høre musik. Uden vokal på. Helst jazz, ambient eller klassisk. Der er noget med mønstrene i musikken, instrumenternes leg og bevægelse, der får mine fingre til nærmest at tænke selv, så skrivningen flyder helt anderledes.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Holder en pause. Respekterer at det er sådan. Måske går jeg en tur eller dyrker lidt yoga. Måske laver jeg kaffe. De mange år som “skriver”, har lært mig, at inspirationen nok skal komme igen. Om et minut, en time, en uge, næste måned.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Det er suset. Fornemmelsen af at skabe fortællinger, der har deres eget liv. Fortællinger, som er noget mere, end jeg selv er. Som kan alt det, der ligger i mig selv, men også udover mig selv. Som at sende noget af sig selv videre et sted hen. Og det er faktisk i den forbindelse lige meget, om der er nogen, der læser det. Det er selve skabelsen, der er vigtig.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
At jeg ikke kan leve af det.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Hvor fedt det er. Hvor meget det driver mig. Den der solstråle i hverdagen, hvor jeg virkelig mærker MIG. Havde jeg vidst det, da jeg var ti år, så havde jeg helt sikkert gjort mere ved det for mange år siden.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Skriv, for pokker, skriv. Og tro på det. Der er ikke to forfattere, to værker, to skrivemåder, der er ens. Elsk din egenhed og respekter andres. Nyd det, og sæt pris på det
Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?
Jeg er et meget privat menneske, så jeg er ikke ret meget på sociale medier. Men jeg har en Facebook-side, der handler udelukkende om mine udgivelser. Den hedder Gitte Herdin – forfatter. Der er man da mægtig velkommen.
Jeg kan også findes på podcasten her.
Klart bedst, og selvfølgelig også sværest, at finde mig ude i det virkelige liv.
