Der findes utallige skrivemodeller, og mange forfattere udvikler deres egne modeller og systemer til at skrive.
Forud for skriveopgaven med vores krimiserie om Manus Albino greb vi tingene systematisk an.
Vi overvejede, hvordan vi kunne skrive den bedst mulige kriminalhistorie.
Vi var hurtige enige om, at vi gerne ville lade os inspirere af de store mestre før os.
Hvad havde de gjort, og hvordan havde de skrevet?
Ud fra det lavede vi vores egen skrivemodel for kriminalromanen.
Det skulle være nogle simple, men brugbare byggesten, som let kunne anvise os de overordnede rammer for denne særlige skriveproces, som en kriminalroman eller thriller forudsætter.
Af mnemotekniske årsager fandt vi frem til 4P-modellen: Plot, Plausibilitet, Persongalleri og Paratviden.
Plottet
Vi ville gerne skabe et læsværdigt plot.
Det er hele grundtanken med modellen.
Plottet skal grundlæggende være godt og elementært spændende, så læseren engagerer sig i bogen og dens handling.
Plausibilitet
I en kriminalroman må fortællingen gerne være fantastisk og spændende og fantastisk spændende, men den skal samtidig være realistisk.
Handlingen skulle altså gerne kunne foregå i virkeligheden.
Plausibilitet blev derfor det næste nøgleord for os.
Vi foretog en grundig research om fortællingens elementer, og derfor kan de enkelte elementer i vores fortælling rent faktisk lade sig gøre.
Det sikrer lige præcis, at historien får en plausibilitet over sig.
At man som læser tænker: ja, det kunne godt lade sig gøre.
Persongalleriet
Hvilke personer skal med i fortællingen?
Persongalleriet blev det tredje nøgleord for os.
Personerne i bøger skal gerne fremstå skarpt og vedkommende.
Alt for mange bifigurer ville fjerne opmærksomhed fra historien, og hovedpersonernes karakterer skulle opbygges, så deres handlinger blev realistiske og forståelige.
Et spændende og vedkommende persongalleri er afgørende for næsten alle typer af fortællinger, og det gælder bestemt også for kriminalgenren.
Vi arbejdede længe med de enkelte figurer, og vi forsøgte at skabe personer, der som brikker i et skakspil havde hver deres rolle at spille.
En bonde har nok umiddelbart mindre værdi end en springer og løber, men alle brikker skal være relevante og skal bidrage med noget til den overordnede fortælling.
Paratviden
Endelig blev Paratviden en vigtig ingrediens i vores skrivefase.
Mange krimier og andre romaner rummer forfatternes egne interesser om alt fra leverpostejmadder til astrofysik.
Vores ”paratviden” blev madopskrifter, da vi udstyrede en af hovedpersoner med en udpræget forkærlighed for gastronomiske udfoldelser.
Det er vores mulighed for at lade denne person udfolde sig med noget end en lige netop opklaringsarbejdet.
Vi skriver stadig ud fra denne hjemmelavede 4P-model, og skønt den er udviklet til kriminalromaner eller thrillere, virker den glimrende til de fleste andre genrer.
For hvad er en bog uden hverken plot eller persongalleri?
LEKTIONENS TAKEAWAYS# Hav styr på dit plot # Skab et spændende persongalleri # Gør din fortælling plausibel # Skriv gerne paratviden ind i fortællingen |
Denne artikel bringes i samarbejde med serien “Forfatterdrømme”.
Du kan allerede nu bestille de første bøger i serien