Ja, det lyder jo latterligt. Og fuldstændig urealistisk. 100 jobtilbud. På en enkelt dag.
Men hæng lige på. For der er en pointe. Også selvom det i virkeligheden slet ikke handler om job, men om dating.
En kvindelig bekendt forklarede, at et opslag på en datingservice (ingen nævnt, ingen glemt) hurtigt afstedkommer hundredevis af søde beskeder, likes og swipes i den rigtige retning.
Og lad os for en stund sammenligne jobmarkedet med datingmarkedet. Ja, det er nørdet. Men sådan er jeg også.
Forestil dig, at du har et rimeligt godt job. Du trives nogenlunde. Kollegerne er som kolleger nu er flest. Gode, sjove, søde, hjælpsomme og til tider også irriterende, inkompetente og godt gammeldags træls.
Jobbet er egentlig også meget interessant. Ja, selvom det selvfølgelig var mere spændende og udfordrende i starten. Hvor alting var nyt og spændende. Ligesom et parforhold … kan du se hvor jeg vil hen?
Du har ordnede forhold på din nuværende arbejdsplads. Overenskomst. Man deles om opgaverne. Og får løn til tiden. Muligvis endda en lille bonus. Eller en julegave fra ledelsen. Som lige viser, at din indsats påskønnes.
Du får sikkert også en pension og løn under sygdom. Ja, du drømmer naturligvis om mere i lønposen. Mere spænding. Luftforandring. Du har jo også været i det job længe nu. Og du har lige hørt om en bekendt, der skiftede. Tog chancen. Brød med det gamle. Fik nyt job. Og alt var godt.
Og forestil dig så, at du slet ikke behøvede at søge nyt job. For hver eneste dag var headhunterne i gang med at fange dig ind.
De lokkede.
Med mere i lønposen.
Mere økologi i kantinen.
En mere forstående chef.
Eget kontor.
Flere aftenarrangementer og firmaudflugter.
Større bil… (jep, I ved hvad jeg mener …)
Og det var ikke bare en enkelt headhunter, som bankede på deres dør. For det kunne jo godt udskyde beslutningen. Og få en til at værdsætte den nuværende arbejdsplads. Måske endda gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsvilkårene.
Nej, det er hundredvis af begejstrede bejlere. Som lover guld og grønne skove. Også selvom de ret beset slet ikke kender dig. Men hvis du skifter til deres hold, så bliver det hele meget bedre.
Og den megen opmærksomhed og interesse fra fremmed kant, nærer din tvivl.
Det “gamle” job er jo ikke så godt længere. Og du skændes måske også med folk i dit team. De dræner dig. Og de forstår dig ikke længere. Ikke på samme måde som det nye job.
De forstår dit værd.
Roser dig.
Vander din blomst.
Og græsset på den anden side.
Og du tænker; fuck den pensionsplan. Nu skal livet leves.
Og hvad er så min pointe?
Det kan godt være, at du ikke er glad for dit job. Du er ikke alene.
Men jeg ville ønske, at kvinderne sorterede de useriøse headhuntere fra.
Du kan være helt sikker på, at de kigger på mere end ét emne ad gangen.
Og det kan godt være de gerne vil interviewe dig.
Godt og grundigt endda.
Fordi de er interesseret i dit hoved. I hvert fald en del af det.
Men det garanterer ikke, at du får jobbet.
Og slet ikke, at jobbet er bedre end det gamle.
Lyder jeg bitter? Det er måske fordi jeg er ikke er dygtig nok som headhunter. Fordi jeg er en gammeldags type arbejdsgiver. Der tror på langvarige forhold.
Jeg kigger på teksten igen. Den er der vist ingen, der falder for. I morgen skriver jeg noget nyt.
Om denne artikel
Ovenstående er uddrag fra “Parforhold – beretninger fra en skyttegrav” – som udkommer i 2022
